Der er valg i 21 af EU's 28 medlemslande i aften, de sidste syv lande har stemt i løbet af ugen, om Europa-Parlamentets 751 pladser, hvoraf de 13 er fra Danmark. Tyskland har med 96 mandater flest, mens Cypern, Estland, Luxembourg og Malta hver har 6 pladser. Først når alle valgsteder  i alle lande er lukket begynder man at offentliggøre resultater,

I Europa-Parlamentet er medlemmerne delt op i grupper efter politisk overbevisning, ikke nationalitet. Den største er den konservative EPP-gruppe, hvor de konservative er medlem. Den næststørste er den socialdemokratiske S&D-gruppe som de danske socialdemokrater er medlem af. Forskellige målinger har allesammen vist, at der er næsten dødt løb mellem de to grupper - om end med et lille forspring til de konservative.

Ser man udover hele EU bliver det interessant at se hvor meget yderfløjene bliver styrket.
Det danske valg
Bliver DF virkelig valgets største parti?
Målingerne taler sit klare sprog. Når dagen er omme, tyder alt på, at flest vil have sat kryds ud for liste O. Så på trods af, at det med DFs solide føring i målingerne in mente næppe kan betegnes som en overraskelse, så vil det alligevel være valgets store historie. Dansk Folkeparti har aldrig før været så meget som i nærheden af at være danskernes foretrukne parti på en valgdag, og aldrig før er et EU-skeptisk parti blevet størst ved et parlamentsvalg. Meget taler for, at det sker i aften.

Det betyder også, Morten Messerschmidt hiver to partifæller med på et par meget billige mandater. Sidste gang kom nummer to på listen, Anna Rosbach, i parlamentet med bare 3.500 stemmer og alt tyder på, at der ikke skal mere til denne gabg. Hvem det bliver er et helt åbent spørgsmål.

Det eneste, der kan stoppe dannebrogsflagene fra at blafre i DF’s gruppeværelse er, hvis DF-vælgerne ikke kommer ned og stemmer. Det skete for Gert Wilders’ Frihedsparti i Holland, der endte med at gå fra føring i målingerne til lussing på valgdagen. Intet tyder dog på, at det vil ske for Messerschmidts hold.

Slår Socialdemokraterne Venstre?
Indtil for en uge siden, så det ud til, at Venstre skulle kæmpe med DF om at blive valgets største parti. Men én ting kom i vejen: Lars Løkke Rasmussen. Bilagssagen sendte Venstre til tælling, og i nogle målinger har Socialdemokratiet tilmed stået til at blive større end statsministerkombatanterne fra det gamle bondeparti. I mediedækningen af DFs forventede sejr, vil det være afgørende, hvilket af de to partier, der bliver størst?

Bliver historien, at Socialdemokraterne kun blev tredjestørst, fordi arbejdervælgerne forlod deres gamle parti? Eller bliver historien, at Lars Løkke Rasmussens kroniske bilagsrod kostede Venstre et valgnederlag og gjorde Messerschmidt til sejrherre? Sidstnævnte vil nok bekræfte en del Venstre-folk i, at den største forhindring på Venstres vej til regeringskontorerne er Lars Løkke Rasmussen.

Gør De Radikale comeback i Bruxelles?
Europaparlamentsvalget i 2009 blev en skuffelse for Det Radikale Venstre. Man stillede med den dygtige, men (dengang) ukendte Sofie Carsten Nielsen, og man mistede pladsen i parlamentet. Denne gang har man støvet Morten Helveg Petersen af, men i målingerne ligger Vestagers magentafarvede tropper stadig lige omkring de 7,1 %, det kræver at få sæde i Mickey Mouse-parlamentet. Paradoksalt nok kan SFs fremgang i valgkampens slutspurt være det, der sikrer de Radikale sæde i Bruxelles på grund af valgforbund. For et parti, der gør en dyd ud af at være EU-kommissionens forlængede arm i kongeriget, vil det være en bitter pille at sluge at blive vraget til parlamentet to gange.

Til gengæld virker det efterhånden mere sikkert, at både Margrethe Auken (SF), Bendt Bendtsen (C) og Folkebevægelsens Rina Ronja Kari trækker deres mandater hjem. Til gengæld skal Liberal Alliances Christina Egelund nok ikke finde en afløser til at styre sin feriepark i Saltum. Det er stærkt usandsynligt, hun bliver valgt.

Når valgaften er ovre, begynder optællingen af de personlige stemmer. Her er der også en række kampe, der er værd at følge for den politiske afficionado.

Hvem tager de sidste mandater hos S & V?
Det meste tyder på, at både Socialdemokratiet og Venstre tager tre mandater hver. Hos det gamle arbejderparti ligger det ret fast, at Jeppe Kofod og Christel Schaldemose tager de to første mandater. Det tredje mandat skal sandsynligvis fordeles mellem de to nuværende EP-medlemmer, Britta Thomsen og Ole ”EU” Christensen. Det kan godt blive tæt mellem den tidligere HK-konsulent og den gamle borgmester i Brovst, der skal hente deres stemmer henholdsvis på Sjælland og i det nordjyske.

Hos Venstre ligner pladserne efter Ulla Tørnæs, at der bliver genvalg til tidligere politisk ordfører Jens Rohde, der virker til at være blevet glad for det politiske kostskoleophold i Bruxelles, og tidligere nyhedsvært Morten Løkkegaard. Men den tidligere badmintonstjerne Poul-Erik Høyer kan godt være en "dark horse" i kampen. Interessant bliver det også at se hvor meget vælgerne belønner eller straffer nogle af de EP-kandidater, som f.eks. Jess Myrthu, der har været meget åbenmundede med deres kritik af Løkke.

Hvem bliver suppleanter hos SF og Konservative?
Margrethe Auken er 69, og Bendt Bendtsen er 60. Dermed kan man godt forestille sig, de vil bane vej for nye kræfter i løbet af perioden, så her vil det blive interessant at kigge på suppleantposterne. Hos SF ligner det en kamp mellem fagforeningsmanden Tonni Hansen og den unge Teis Volstrup, der med lidt held kan få noget tid i parlamentet i løbet af perioden.

Hos de konservative er den gamle kristendemokrat Tove Videbæk oppe mod hård ung konkurrence fra både Josefine Kofoed-Christiansen og Nichlas Vind.

De nye navne?
Og netop unge, nye kandidater kan være interessante. For selvom alle opstillede selvfølgelig håber på en plads blandt de 13 danske EP-valgte, kan en god EU-valgkamp være værdifuld erfaring for unge kandidater. Det er gode lærepenge i at føre en stor valgkamp, og hvis man kan vise sine partifæller, at man har politisk tæft og står godt hos vælgerne, kan det gøre vejen til en folketingskreds eller en plads i byrådet kortere. Af spændende kandidater kan nævnes de unge socialdemokrater Lasse Quvang Rasmussen og Kathrine Alexandrowiz, Christian Kjølhede og Karen Melchior (RV), Teis Volstrup (SF) og Venstres Nicolaj Svejgaard. Særligt spændende er de unge konservative Josefine Kofoed-Christiansen og Nichlas Vind, der har tilført en Mads Skjern-agtig energi til Varnæs-familiens gamle parti.

Slår Messerschmidt Poul Nyrups rekord?
Ved Europaparlamentsvalget i 2004 fik tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) imponerende 407.966 personlige stemmer – det højeste stemmetal til et EP-valg i Danmark. Og selvom det næsten gør ondt i partibogen at skrive det, er det bestemt ikke usandsynligt, at Morten Messerschmidt slår den rekord. Ved sidste valg fik Dansk Folkeparti 358.000 stemmer, og Messerschmidt fik 284.500 af dem – svarende til 79 %. Hvis de nuværende målinger står til troende, vil Dansk Folkeparti få omkring 500.000 stemmer denne gang, så hvis Messerschmidt igen kan tage fire ud af fem DF-stemmer, ender han meget tæt på Nyrups rekord-antal. Av, den vil gøre ondt!