Din leders løn løber fra dig

En indkomstfremgang efter skat på 140.000 kr. mere om året, end hvis den havde været lige fordelt. Aldrig har spændet mellem chefer og andre været så stort.
Ulighed
Der bliver i disse år stadig større forskel på, hvad chefen og den ansatte hver måned har tilbage af lønnen, når skatten er betalt.

En analyse fra tænketanken Cevea afslører således, at ikke blot har uligheden været stigende de seneste 25 år.

Også når man alene fokuserer på lønmodtagerne, er uligheden herhjemme vokset markant.

Ledernes disponible indkomst er steget dobbelt så meget som de øvrige grupper på arbejdsmarkedet. Mens de øvrige lønmodtagergruppers indkomster er steget mellem 32 og 45 procent siden 1994, er lederes indkomster blevet 83 procent højere. Kontorchefer, forskningschefer, økonomidirektører, direktører og andre lønmodtagere med lederjob har altså taget den største bid af den voksende samfundskage.

Hvis uligheden ikke var taget til, ville ledernes indkomstfremgang have været 139.758 kroner mindre i 2019.

placeholder

Lyttet til

Direktøren i Cevea, Asbjørn Sonne Nørgaard, kalder det en "interessant og relevant" diskussion, hvor mere ledere skal have end deres medarbejdere.

"Så vil nogle sige, at lederne bare får, hvad de er værd, og markedet har altid ret," siger Asbjørn Sonne Nørgaard til Netavisen Pio.

Nogle simple lærebogsbetragtninger

"Men det er sådan noget, man kan læse i kapitel et i en økonomisk lærebog. Hvis du har mulighed for at forhandle med din chef om et løntillæg - og jeg ikke har den mulighed - mon så ikke, at det giver dig en fordel? Man skal passe på med ikke bare at gør det til nogle simple lærebogsbetragtninger. Det handler også om, hvem der har adgang - og hvem der bliver lyttet til."

Fire forhold

Cevea har ikke undersøgt, hvad ledernes fremgang skyldes, men direktøren har fire bud.

For det første har de højestlønnede fået skattelettelser i perioden. For det andet har den samme gruppe nyt godt af stigende boligpriser og kapitalindkomster. For det tredje har visse ledergrupper - ikke mindst i den offentlige sektor - fået mest ud af overenskomstforhandlingerne. Og for det fjerde har lederne, som sagt, haft adgang og er blevet lyttet til. Når der altså skulle forhandles løn.

"Der kan være en rip-rap-rup-effekt, hvor dem, som er tæt på ledelsen, er mere synlige for denne, ligesom de har direkte adgang til at forhandle løn, hvorimod der ikke er så meget at forhandle om for de fleste," siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Gode til at fremme deres løninteresser

"Så lederne har været gode til at fremme deres løninteresser, og jeg tror, at deres bestyrelser og topledere har været lydhøre overfor deres nærmeste chefer." 

Bunden halter efter

I den anden ende af spektret finder vi lønmodtagere i øvrigt, som typisk er ufaglærte.  Hvis denne gruppes indkomst havde fulgt den gennemsnitlige indkomstudvikling for lønmodtagere, ville den årlige disponible indkomst have været 16.313 kroner højere – svarende til 1359 kroner efter skat om måneden.

Hvis indkomstudviklingen havde været ens på tværs af de i alt fem lønmodtagergrupper, ville ledere opleve en indkomstnedgang på 17 procent, mens akademikernes indkomst ville være tre procent mindre, og lønmodtagerne på mellemniveau ville have en 1,6 procent mindre indkomst.

Modsat ville lønmodtagere i øvrigt have en indkomstfremgang på knap syv procent i 2019, mens lønmodtagere på grundniveau ville have en fremgang i disponibel indkomst svarende til fire procent af deres disponible indkomst.

Polarisering

"Udviklingen tegner et billede af et samfund, hvor der til stadighed bliver større indkomstforskelle mellem lønmodtagergrupper," hedder det i analysen.

"Som vist er det særligt lederne, som er stukket af fra de resterende lønmodtagergrupper, mens særligt de faglærte og ufaglærte er ladt i stikken. Dette betyder, at lederne har taget en stadig større bid af den voksende samfundskage, mens asfaltarbejdere og rengøringspersonalet på sygehuset sakke længere bagud i indkomstkapløbet.

Stikker af fra både middelklassen og arbejderklassen

"Især de seneste 10 år er ledernes indkomster steget betydeligt mere end andre lønmodtagere. Hvis denne udvikling fortsætter, vil vi også i Danmark se en øget polarisering, hvor en økonomisk privilegeret klasse af ledere stikker af fra både middelklassen og arbejderklassen, der ikke har ledelsesfunktioner."

Uligheden vokser

Danmark har historisk set været et af de mest lige lande i verden, og selvom det stadig er tilfældet, er uligheden målt på den såkaldte gini-koefficienten steget fra 20 og til 28 procent i perioden fra 1994 og frem 2018. Ginikoefficienten måler, hvor lige indkomsterne er fordelt, og hvis alle fik lige meget, ville denne være nul.

For 10 år siden var Danmark det tredje mest lige OECD-land målt på disponibel indkomst. Siden da er vi blevet overhalet af både Slovakiet, Tjekkiet, Island og Belgien og ligger i dag nummer syv

Stigningen i ulighed er ikke blot sket som følge af, at en større andel borgere er studerende og pensionister, sådan som det hyppigt fremhæves i ulighedsdebatten.

Disse faktorer tilskrives blot en fjerdedel af den stigende ulighed i regeringens ulighedsredegørelse fra 2020.

Især reformer af overførselsindkomsterne og sænkede skatter på arbejde har bidraget til øget ulighed.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

"En indkomstfremgang efter skat på 140.000 kr. mere om året, end hvis den havde været lige fordelt. Aldrig har spændet mellem chefer og andre været så stort."

Vågn op til dåd, og stil krav...

Ledernes lønninger er alt for høje - lige som lønningerne til eksterne konsulenter og andet godtfolk , som fylder op på ledelsesgange og udviklingsafdelinger.
Forslag ; ens lønstigning til alle - ikke i procent , men i krone og ører . <det løser ikke problemet , men vil sikre en mere solidarisk indkomstudvikling - til gavn for sammenhængskraft og lighed i samfundet.

Annonce