Disruption, digitalisering, globalisering: Hvem vil hvad?

Mange vil have robotter, andre taler om digitalisering og så er der dem, der vil uddannes ind i fremtiden. Pio giver dig overblik over Disruptionrådet
Regeringens Disruptionråd har netop afsluttet sit femte møde. Det fandt sted i Herning. På dagsordenen var flexicurity 4.0, frihandel og udenlandsk arbejdskraft. Statsministeren skrev om mødet i Herning på Twitter:

Tidligere har rådet diskuteret fremtidens kompetencer, automatisering, nye forretningsmodeller og virksomhedernes rammevilkår, teknologiudvikling og globalisering. Det har karakter af en blandet landhandel, og rådets arbejde kom da også ud over rampen, da Hella Joof talte om at ’brænde hele lortet ned hvert syvende år’.

Men hvem er egentlig med i rådet, og hvad er deres agenda og interesser? Netavisen Pio giver dig en lynguide til udvalgte nøglespillere og hovedinteresser i Disruptionrådet.

Regeringen.dk skriver om ”Disruptionrådet - Partnerskab for Danmarks fremtid”:

[content_block id=44855 slug=disruptionraadets-formaal]

Eksempelvis har FTF-formand Bente Sorgenfrey skrevet på Twitter om et af oplæggene i Herning, der satte fokus på flexicurity-modellens styrker:

Det handler altså om muligheder og risici for det danske arbejdsmarked i en tid med store strukturelle og teknologiske forandringer, digitalisering, automatisering, globalisering og hård konkurrence. Det er robotter i industrien, dele- og platformsøkonomi og utroligt meget andet.

De 32 medlemmer af rådet kommer især fra arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner.

Danfoss: Vi skal lære de unge at programmere
Hos den verdenskendte, sønderjyske industrimastodont er øjnene rettet mod ny teknologi og kunstig intelligens. I Berlingske forklarede Danfoss-direktør Kim Fausing forleden, hvorfor det skal ind i skolen og uddannelserne:

”Uddannelse kommer til at betyde alt, og det dur ikke med et enkelt kursus i digitalisering. Hvis vi tager en normal skoledag i dag, må man spørge, hvorfor vi ikke lærer unge at programmere. Det er mindst lige så vigtigt som matematik, fysik og dansk. Fra folkeskolen til de videregående uddannelser skal teknologiforståelse være en vigtig del af undervisningen.”

Kim Fausings forgænger på posten, Niels B. Christiansen, kom i Disruptionrådet, da han var hos Danfoss, men Christiansen er fortsat i rådet med sin nye LEGO-kasket på.

… fremtiden stiller større krav til de mennesker, der i dag har mindst uddannelse

Dansk Industri: Digitalisering af danske virksomheder
På arbejdsgiversiden fremhæver den store organisation DI eksempelvis, at Danmark skal være et digitalt fyrtårn for at udnytte fremtidens muligheder. Digitalisering skal op på politikernes dagsorden. Det skrev DI-direktør Tine Roed for nylig om i Jyllands-Posten:

”Flere og flere virksomheder – fra advokater til vognmænd – har fået fokus på digital omstilling og disruption, så de er klar til at gribe fremtidens muligheder. Ved udgangen af 2017 angiver 43 pct. af DI’s medlemmer, at topledelsen i virksomheder i høj eller meget høj grad har en vision for virksomhedens digitale omsætning. Det er næsten en fordobling på blot to år”.

Men Roed havde også en indvending. Der skal investeres: ”… når McKinsey i en nylig rapport konkluderer, at robotter og digitalisering skaber tusindvis af flere job, end de overflødiggør, hvis blot vi formår at gribe mulighederne, kræver det store investeringer i ny teknologi i virksomhederne.”

DA: Manglen på arbejdskraft truer
Direktør Jacob Holbraad fortæller, at Dansk Arbejdsgiverforening især har fokus på, at der er god adgang for udenlandsk arbejdskraft som eksempelvis eksperter, så de kan arbejde i Danmark. Men efteruddannelse spiller også en rolle, og at flere bidrager på arbejdsmarkedet.

Holbraad fortæller om det i videoen her på Disruptionrådets side.

Dansk Metal: Robotter og nye arbejdspladser
For Dansk Metal er det afgørende, at Danmark griber de teknologiske muligheder for at skabe nye job til flere og værre forrest i den globale konkurrence. Eksempelvis har forbundsformand Claus Jensen skrevet om Disruptionrådets arbejde sammen med Kigge Hvid, direktør for Index, der også sidder i rådet:

”Næsten alle arbejdsområder bliver forandret af digitaliseringen. Og hvis Danmark skal opleve økonomisk vækst og fremskridt i velfærd og livskvalitet i fremtiden, så skal vi være klar til at få det bedste ud af alle de disruptive udviklinger, som sker overalt. Store forandringer betyder krise. De kan betyde dårlige arbejdsforhold, forværrede arbejdsbetingelser og ledighed.

Men ved at lave aftaler på arbejdsmarkedet og udvikle nye love, der er foran og ikke bagefter udviklingen, kan Danmark vende den digitale disruption til en sund udvikling for Danmark og måske endda forbedre et arbejdsmarked, hvor langt de fleste danskere har et indholdsrigt arbejdsliv og kan bidrage til fællesskabet.” Sådan skriver de i deres fælles kronik, hvor de især nævner potentialet i robotter.

3F: Uddannelse til de ufaglærte
I det største fagforbund for ufaglærte ligger fokus på uddannelse til netop dem, der har mindst uddannelse. Forbundsformand Per Christensen skrev tilbage i december sammen med statsministeren om, hvad disruptionen af arbejdsmarkedet betyder for hans medlemmer.

”… fremtiden stiller større krav til de mennesker, der i dag har mindst uddannelse. De krav skal vi møde, som vi har tradition for det i Danmark: Gennem et bredt samarbejde om kompetencer og uddannelse. Vi skal give alle mulighed for at hive sig væk fra kanten og ind i fællesskabet. Det er vi i gang med,” skrev de og henviste også til trepartsaftalen:

”Og i efteråret indgik vi en tredje aftale om voksen-, efter-og videreuddannelse. Med initiativer for 2,5 milliarder kr. Vi investerer massivt i de mennesker, der i dag har mindst uddannelse … Målet er, at langt flere i de kommende år efter-og videreuddanner sig, så medarbejdere og virksomheder hele tiden er på forkant i en tid, hvor disruption ikke bare er et modeord – men et grundvilkår.”

... ny teknologi øger fokus på menneskelige, ikke-automatiserbare kompetencer

Sammen med FOA-formand Dennis Kristensen, der ikke har plads i Disruptionrådet, skrev Per Christensen også i september om samme emne i Politiken: ”I 2020 vil 100.000 ufaglærte være ledige. Der skal fuld smæk på uddannelse til dem og de kortuddannede, hvis vi skal have penge til velfærd i fremtiden,” lød det blandt andet.

LO: Uddannelse i ny teknologi
Samme budskaber kommer fra LO’s formand Lizette Risgaard. Hun taler blandt andet kort om emnet i videoen her.

”Danskerne ser et behov for mere efter- og videreuddannelse. Rationalet er, at hvis vi skal gribe mulighederne i ny teknologi, skal vi også vide, hvordan vi bruger den. Det kræver mere og bedre uddannelse gennem hele livet. Særligt for dem, hvor de mere rutineprægede opgaver i dag fylder meget. Maskiner og software vil i stigende grad udføre de opgaver i fremtiden, og der skal mere uddannelse til,” sagde Lizette Risgaard til Avisen.dk i december.

FTF: Teknologien skal integreres, indlæres og kræver social forståelse
Lignende takter ser vi hos den anden store hovedorganisation, FTF. Her har formand Bente Sorgenfrey eksempelvis skrevet om Disruptionrådets arbejde på sin blog. ”Når der udvikles ny digital undervisningsteknologi, skal lærerne fx kunne bruge den nye teknologi til fingerspidserne, ellers bliver teknologien bare til et forstyrrende legetøj, der forringer undervisningen,” skriver hun og omtaler også andre kompetencer:

”Ser vi for eksempel på sygeplejerskens arbejde kan vi allerede i dag se eksempler på, at ny teknologi øger fokus på menneskelige, ikke-automatiserbare kompetencer. Telemedicinske løsninger vinder stadig større indpas. Her skal sygeplejersken for eksempel vejlede patienter i sårpleje via en videoforbindelse. Det betyder, at hun både skal være god til sårpleje og til at vejlede patienten på en måde, så vedkommende får samme behandling, som hvis sygeplejersken havde stået i patientens hjem..”

Microsoft: Digitalisering, omstilling og kulturændringer
Godt nok har direktør Marianne Dahl Steensen ikke skrevet det følgende i en direkte diskussion af, hvad Disruptionrådet skal arbejde med. Men det ligger fint i forlængelse af arbejdet. I Berlingske skrev hun nemlig umiddelbart før jul, hvorfor digitalisering ikke bare er et projekt for IT-afdelingen:

”Vi er også kommet langt i erkendelsen af, at digitalisering ikke er et projekt for IT-afdelingen, men bør indtænkes i kernen af vores strategi og i alle vores fagområder (R&D, produktion, HR, etc.). Vi er nået langt i forståelsen af, at digitalisering er en ledelsesopgave, og at vi skal geare vores virksomhed til en grundlæggende omstilling – og det centrale i den omstilling er vores virksomhedskultur. Ledere og medarbejdere skal eksperimentere, indgå i nye samarbejdsformer – både inden for og uden for virksomheden – og generelt skal vi turde slippe lidt af kontrollen.”

Public affairs- og pressekonsulent hos Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Tidligere student på Netavisen Pio


Flere artikler om emnet

Annonce