Døden på recept: Skal lægen kunne slå sine patienter ihjel?
Døden på recept: Skal lægen kunne slå sine patienter ihjel?
En række modstandere af aktiv dødshjælp har skrevet en fremragende bog fuld af kloge overvejelser
Aktiv dødshjælp er populært. Mange vil gerne undgå den lidelse, der kan være forbundet med dødens komme, men aktiv dødshjælp er ikke tilladt her i landet.
Det er der nogen der gerne vil ændre. En af dem er Mette Frederiksen.
På Folkemødet i 2023 støttede hun ideen. Det medførte, at Folketinget spurgte Etisk Råd om man burde gøre dødshjælp lovlig.
Etisk Råd sagde nej, men Folketinget nedsatte så et alternativt udvalg, og det sagde ja, og der står sagen nu, så aktiv dødshjælp er måske tæt på at blive lovliggjort.
Det har alarmeret en del læger, psykologer, sygeplejersker, præster og andre, der møder syge og døende mennesker i det daglige. De ved, at sagen ikke er så let endda.
Diskussionen om aktiv dødshjælp er nemlig også en diskussion om værdighed, menneskesyn og om forholdet mellem ansatte og patienter i sundhedsvæsenet, herunder forholdet mellem patient og læge.
Skal lægen kunne slå sine patienter ihjel?
Døden på recept
Nogle af modstanderne af dødshjælp har bidraget til antologien 'Døden på recept'. Det er en fremragende bog. Den oplyser og reflekterer på bedste vis.
Her får man en gennemgang af de grundlæggende begreber i dødshjælpen.
Læs også:Boganmeldelse: Døden og det gode liv
En læge beskriver, hvordan en normal dødsproces forløber. Et bidrag handler om de juridiske aspekter af dødshjælp, og hvad skjuler der sig bag de smukke ord om en værdig død? Hvad er palliation? Hvilke lindrende behandlinger er allerede tilstede i vores sundhedsvæsen? Hvad siger loven?
Der er også en særdeles oplysende artikel om tilstanden i Holland, hvor parlamentet i 2002 vedtog en lov, der gav adgang til aktiv dødshjælp i visse afgrænsede tilfælde.
Stærkest står dog de personlige beretninger
I begyndelsen var man meget forsigtig med at give tilladelse til dødshjælp, men siden er praksis ændret. I 2006 fik 1,4 procent af hollændere dødshjælp. I 2024 var tallet vokset til 5,8 procent, og tallet vokser år for år.
I dag kan selv mennesker med fysiske handicaps og psykiske sygdomme modtage aktiv dødshjælp. Siden april 2024 er såkaldt ”livsafslutning uden anmodning” blevet tilladt for børn under 12 år, og det hollandske parlament vil inden for kort tid diskutere et lovforslag om at bevilge assisteret selvmord til enhver, som er over 74 år, med eller uden sygdom, men alene på baggrund af alder.
Hudløs ærlig
I bogen er der også digte, sarkastiske, og dystopiske tekster og en slags prædiken med en standardiseret automatkritik af danskerne, fordi vi lever vores liv på en måde der er helt forkert.
Disse tekster er imidlertid undtagelser, og måske er det en ekstra kvalitet ved bogen, at nogle af dens tekster kan irritere?
Stærkest står dog de personlige beretninger. De er fri for ironi, sarkasme, fromme fraser og jammer over tidens forfald.
En af dem er skrevet af Lone Gerup Adamsen, hvis mand er uhelbredeligt syg af kræft. Hun skriver:
”Rystelserne i familien er store, og frygten for sygdommen og det forestående tab nærmer sig til tider afgrunden. Det er, som om døden står på spring, som om den er flyttet ind i vores hjem i stedet for at være et eksistentielt vilkår".
Hun er hudløs ærlig og har også modet til at indrømme, at døden til tider kan være en fristelse.
”En frygtelig tanke hos mig som hans kone har været, om min mand ikke snart kunne dø, så jeg kunne komme fri af den smertelige livssituation, vi befinder os i".
Læs også:Anmeldelse: Ny bog demonterer effektivt myten om mangel på arbejdskraft
En anden fortæller om den grå skygge, der er lagt ind i hendes liv, fordi hun har hjulpet en god ven til at modtage aktiv dødshjælp i Belgien. Hun fortryder og mener, at hun derved påførte sig selv moralsk skade.
Det er godt at der er plads til sådanne beskrivelser, for de rækker hånden ud til andre, der står i lignende situationer og som måske ville vælge døden, hvis det var muligt.
Det er det ikke her i landet, men der er tilsyneladende en gråzone, hvor der er plads til forskellige løsninger, og måske er det bedst sådan?
Et arsenal af brugbar viden
Der er jo områder af menneskelivet, hvor man skal være varsom med alt for bastante lovbestemmelser. Man kan således ikke lovgive om kærlighed og heller ikke om sorg.
Man bør heller ikke lovgive alt for detaljeret om vores møde med døden. Men vi kan alle blive klogere. Det kan bogen om døden på recept hjælpe os med.
Læs også:Ny bog gør op med myten om ældrebyrden
Den er et arsenal af brugbar viden. Køb den. Læs den. Tal om den. Den er fuld af kloge overvejelser og faktuelle oplysninger der kan bruges i den aktuelle debat.
Den kan også bruges i enrum og i samtalegrupper og dermed hjælpe os alle med at træde varsomt i en virkelighed, vi alle møder før eller senere.
Freja Marie Polonius, Morten Bangsgaard og Ole Hartling. 'Døden på recept'. 196 sider. Gads Forlag. Udkommer 8. september 2025.
Kommentarer
En transportabel…
En transportabel selvmordskapsel med nitrogen som partienten selv udløser. Kan lejes direkte hjem i stuen.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/transportabel-selvmordskapsel-kan-vaere-klar-til-brug-om-maaneder
Modstanderne af aktiv…
Modstanderne af aktiv dødshjælp er de samme som er imod fri abort, som de jo kalder for "mord", så kender man de religiøse.
Hvis nogle mennesker ønsker at død er det underligt at vores lovgivning straffer dem som hjælper personen med at få opfyldt sit ønske, men det har de såkaldte religiøse med hånden på biblen vedtaget.
Når det gælder forsvaret holder de samme religiøse personer sig jo ikke tilbage for at kræve længere værnepligt til de unge, som skal ind i militæret for at lære at slå andre mennesker (fjenden" ihjel.
Morale er godt men for de religiøse er dobbeltmoral dobbelt så godt.
Heg husker tydeligt sidst,…
Heg husker tydeligt sidst, denne debat kørte på sit højeste.
Jeg påpegede den gang ofte, at opbakningen til aktiv dødshjælp næppe primært skyldes frygten for smerter men i langt højere grad for hjælpeløshed, afmagt og tab af selvstændighed, privatliv og værdighed.
Og hver gang kom der en for at fortælle mig, at nu om dage kan man altså gøre SÅ meget med smeertelindring ..
Aktiv dødshjælp bør i givet…
Aktiv dødshjælp bør i givet fald kun omfatte personer, der ud fra en lægelig vurdering er uhelbredelig syge og desuden tæt på eller i terminal.
Det bør aldrig blive lovligt for de pårørende eller andre private at hjælpe nogen med at begå selvmord. Af den simple årsag, at det bliver en glidebane for ukontrollerbare legale mord, hvor den myrdede evt slet ikke selv har været interesseret i at dø, men evt er blevet overtalt eller presset til det eller slet og ret blevet myrdet uden forudgående kendskab til dette.
Motivet kan bla have været udsigten til hurtig arv.
Som det er i dag, så kan det straffes med op til to års fængsel at lade nogen begå selvmord uden at prøve at forhindre det. Det er en god bestemmelse, der værner om livet og viser livet respekt.
Vi har ikke brug for paragraffer til lovliggørelse af private mord, men til, at lægerne fuldt legalt kan foretage aktiv dødshjælp, ud fra en faglig vurdering af, hvad der tjener en døende patient bedst.
Helt generelt mener jeg, at…
Helt generelt mener jeg, at da vi ingen indflydelse har på beslutingen om at blive sat i verden, må vi i al fald have lov til selv at bestemme, hvornår man vil dø.
Hvad der får den enkelte til at beslutte, at nok er nok, må i sagens natur være individuelt, og jeg kan ikke se, hvorfor sygdomsramte og terminalpatienter nødvendigvis skal have fortrinsret, hvis man ellers er ved sine fulde fem.
Heldigvis kan vi frasige os livsforlængende behandling og lave fremtidsfuldmagter, hvor vi udtrykker vores ønsker, såfremt vi kommer til at befinde os i en situation, hvor vi er hjælpeløse og ikke selv kan tage os af dage. Set fra min vinkel vil det være et tryghedsskabende faktor at vide, at der er en vej ud - if need should be.
Hvis det opdages, at der er…
Hvis det opdages, at der er oprettet et såkaldt "livstestamente". I min mors tilfælde vidste lægerne det ikke, før hun allerede var tre mdr inde i et galoperende kræftforløb, og hun var for syg til selv at kunne huske eller sige det. I nogle papirer vi gennemgik i hendes hjem opdagede vi, at et sådant livstestamente var oprettet flere år tidligere og indsendt til Riget. Først da jeg gjorde hospitalet opm på dette, gik det stærkt, og hun døde få dage efter.
Tilføj kommentar