Dødsulykken i Odense: Stenrig ejendomsmatador nægter at tegne overenskomst med 3F
Dødsulykken i Odense: Stenrig ejendomsmatador nægter at tegne overenskomst med 3F
Direktør og ejeren bag Barfoed Group, milliardæren Frederik Barfoed, vil ikke give 3F adgang til byggepladser: 3F forsøger at presse mig til at tegne overenskomst
Frederik Barfoed - byggematador til den gule side
Fredag i sidste uge skete der en tragisk dødsulykke på byggeriet Munkebjerg Park i Odense, i forbindelse med at en svalegang brød sammen.
Bag byggeriet står Barfoed Group, som nu kritiseres af fagbevægelsen på Fyn.
Byggefagenes Samvirke, som hver måned kører på sikkerheds- og miljøpatrulje på byggepladser i Odense, er i årevis blevet nægtet adgang til Barfoed Groups byggepladser.
Vi har i årevis forsøgt at indgå et samarbejde med ham
“Vi har i årevis forsøgt at indgå et samarbejde med ham, men bliver afvist af byggepladslederne, når vi gerne vil ind på arbejdspladsen, “siger Carsten Kringelum Duus, næstformand i Blik og Rør Fyn/Sydjylland til TV2 Fyn.
3F Bygningsarbejderne Fyn oplever præcis det samme. Heller ikke de kan få adgang til Barfoed Groups byggepladser.
Til den gule side
Frederik Barfoed, direktør og medejer af Barfoed Group, afviser blankt kritikken fra den fynske fagbevægelse.
Han understreger over for Fyens Stiftstidende, at 3F ikke har adgang til koncernens byggepladser, fordi han ikke ønsker at tegne overenskomst med 3F.
Han ser den aktuelle kritik som et led i et pres mod Barfoed Group for at tvinge en overenskomst igennem med 3F.
medlem af den gule kristelige arbejdsgiverorganisation
Barfoed Group er, oplyser Frederik Barfoed, medlem af den gule kristelige arbejdsgiverorganisation, Arbejdsgiverforeningen KA, som siden 2017 har indgået tværfaglige overenskomster med den gule fagforening, Det Faglige Hus.
Fra marts i år er forventningen, at Arbejdsgiverforeningen KA igen tegner overenskomst med Krifa (Kristelig Fagbevægelse, red.).
Netavisen Pio har spurgt Frederik Barfoed, om hvorfor han har valgt at være medlem af Arbejdsgiverforeningen KA i stedet for Dansk Industri/Dansk Byggeri, som indgår overenskomster med den traditionelle overenskomstbærende del af fagbevægelsen.
Netavisen Pio afventer Frederik Barfoeds tilbagemelding.
Stor byggematador
Barfoed Group er en stor byggematador.
en formue på 4,2 milliarder kroner
Gruppen, som ejes af Frederik Barfoed og hans søster, har en formue på 4,2 milliarder kroner.
Ejendomsporteføljen er på 4.500 bolig- og erhvervslejemål. Værdien af ejendommene løber op i ti milliarder kroner.
Opdateres

Kommentarer
Jamen, vi har det da godt i
Man kan nu en gang kun blive
Nu er det her jo godt nok en
Annonce?? Hvad er det en
Ja, det er renderingen af
Er der forresten lovgivning,
Frederik Barfoed - han er sgu
Tilføj kommentar