Domstol frifinder EU i omstridt flygtningesag

EU-Domstol sætter punktum i flerårig strid med østlande: EU kan godt tvinge lande til at modtage migranter.
Da flygtningekrisen stod på sit højeste i sommeren 2015 besluttede EU, at man ville tvinge de europæiske lande til at fordele 120.000 migranter imellem sig, for at afhjælpe presset på Grækenland og Italien. Herudover skulle 40.000 mennesker fordeles på frivillig basis.

Men snart to år efter, at aftalen blev vedtaget, er kun 28.000 blevet fordelt rundt i EU. Det skyldes dels, at antallet af migranter har været mindre end forventet, men også, at enkelte lande har modsat sig aftalen.

Ungarn og Slovakiet, som oprindeligt stemte imod aftalen, har efterfølgende bedt EU-Domstolen om at annullere aftalen.

Men EU-Domstolen i dag frifundet EU i søgsmålet. Domstolen vurderer:  ”at ordningen bidrager effektivt og på forholdsmæssig vis til, at Grækenland og Italien kan stå imod følgerne af migrationskrisen af 2015.” 

En trussel mod vores homogene samfund
Ungarn, Slovakiet, Rumænien og Tjekkiet stemte oprindeligt imod aftalen, da de mente, at det øgede antal asylansøgere ville udsætte deres befolkning for en øget risiko for islamisk terror, og desuden udgøre en trussel for deres meget homogene samfund.

man vil respektere afgørelsen, selvom landets kritiske holdning til kvotesystemet slet ikke har ændret sig.”

Slovakiets premierminister, Robert Fico, har umiddelbart efter domsafsigelsen meddelt, at "man vil respektere afgørelsen, selvom landets kritiske holdning til kvotesystemet slet ikke har ændret sig.”

Den oprindelige omfordelingsmekanisme udløber den 26. september, men processen har taget længere tid end planlagt, og man forventer ikke, at migranterne reelt vil være fordelt før om 2 år. Ungarn og Polen har ifølge kommissionens tal fra slut-juli ikke endnu taget imod en eneste af de fordelede migranter fra hverken Grækenland eller Italien, Slovakiet har taget imod 16 og Tjekkiet 12.

Europa-Kommissionen vurderer, at Ungarn, Polen og Tjekkiet ikke har levet op til deres juridiske ansvar i forhold til at tage imod migranter, og der er derfor startet traktatbrudssager imod de tre lande, som kan føre til store bøder.

Kan sætte skub i permanent flygtningeordning
Sarah Vormsby, analytiker ved Tænketanken Europa, forklarer Netavisen Pio, at afgørelsen fra EU-Domstolen formentlig vil øge hastigheden på fordelingen af de resterende migranter, fordi den stadfæster EU’s mandat på området.

Hun vurderer, at afgørelsen desuden er vigtig i forhold til de igangværende forhandlinger om etableringen af en permanent fordelingsmekanisme, som skal kunne træde i kraft i nødsituationer, forklarer Sarah Vormsby.

Danmark er på grund af vores retsforbehold ikke en del af den eksisterende fordelingsaftale og domsafsigelsen i dag har derfor ikke nogen direkte konsekvenser for Danmark. Men hvis der bliver etableret en permanent fordelingsmekanisme vil det ligge under Dublin-forordningen, som Danmark deltager i via en parallelaftale.

Danmark vil altså være en del af ordningen, medmindre vi beslutter at træde ud af den – Europa-Kommissionen har  dog advaret om, at det kan føre til, at vi ikke længere kan være med i Dublin-forordningen.

 


placeholder

Annonce