Donald Trump er ved at splitte den europæiske front

Er det et udtryk for politisk visdom og strategiske evner, når EU-kommissionen med formand Ursula von der Leyen i spidsen vælger en afventende holdning over for præsident Donald Trumps forsøg på at smadre det komplicerede netværk af traktater og aftaler, som den globale handel og internationale relationer hviler på?

Det mener flere EU-ledere, men der er langt fra tale om enighed. 

Frankrig er ved at tabe tålmodigheden, og i Spanien udtrykte en leder i det indflydelsesrige dagblad El País forleden stemningen langt ind i regeringen i en ledende artikel med overskriften: ’Von der Leyens svaghed.’

Udtrykt mere populært er spørgsmålet: hvem skyder først? 

Læs også:Bernie til Donald: I stedet for at stjæle Grønland, så lad os stjæle den danske velfærdsmodel

Den danske regerings linje er klar: EU skal ikke give præsident Trump det mindste påskud til at øge presset på EU eller enkelte medlemslande – læs Danmark, for vi har Grønland i klemme.

Danmark og baserne

Det synspunkt står Danmark langt fra alene med, selvom den danske holdning ikke bliver taget helt alvorligt. 

”Danmark har i flere årtier haft et totalt underdanigt forhold til USA. Det er svært at gøre sig fri af,” som en fransk diplomat formulerer det.

Læs også:Mette Frederiksen siger klart nej til Trumps grønlandstogt

Samtidig følger den europæiske presse med stor undren den danske debat om baseaftaler, som vil gøre det muligt for ikke kun amerikanske soldater, men såkaldte contractors, lejesoldater, at operere med fuld straffrihed i Danmark.

Problemet er bare, at Danmark ikke har haft det ringeste udbytte af i årtier at være USA’s bedste ven

Med i de danske – og andre landes overvejelser – er også, at man ved at holde lav profil kan score nogle positive point i Washington. 

Eller i det mindste undgå de negative.

Den naive illusion

Problemet er bare, at Danmark ikke har haft det ringeste udbytte af i årtier at være USA’s bedste ven. 

Vi troede, som selv de mest USA-loyale politikere og diplomater nu erkender, at vi havde en form for særlig status.

Den illusion har Donald Trump smasket tilbage i hovedet på os med styrke, som stadig efterlader store dele af det politiske system og dansk diplomati på kanten af knockout.

Hvad kan EU stille op?

På den anden side er virkeligheden samtidig, at EU og enkelte medlemslande sagtens kan puste sig op. 

Men hvad har Europa at stille op med mod USA?

Vi kan beskatte tech-giganterne, som stort set ikke betaler skat i Europa, og vi kan lægge afgifter på ydelser, de sælger, og som vi alle sammen bruger i det daglige. 

Læs også:Hvis ikke Elon Musk er fascist, hvad er han så?

Men det vil udløse et robust svar både fra de pågældende virksomheder og især fra den amerikanske regering, som Europa får svært ved at matche.

Dertil kommer, at præsident Trump har andre kort i baghånden. 

I disse dage frygter den kommende tyske regering for en amerikansk beslutning om en drastisk nedskæring af antallet af soldater på de amerikanske baser. 

Nato’s usikre fremtid

Det vil ikke alene svække Europas sikkerhed. Det vil også være et hårdt slag for økonomien i de byer og områder, der bliver ramt. 

Og det store skræmmebillede for alle europæiske regeringer er de stadige amerikanske trusler om en markant neddrosling af USA’s engagement i Nato.

Der er med andre ord mange og vanskelige elementer i spil, når EU-kommissionen skal definere en strategi overfor USA.

Den afventende holdning signalerer europæisk imødekommenhed og vilje til afdramatisering, og det giver EU-kommissionen og medlemslandene til at finjustere linjen. 

Han og vicepræsident J.D. Vance går systematisk efter konfrontationen

Alt det er positivt.

På den anden side står den kendsgerning, at præsident Trump ikke ønsker at afdramatisere. 

Han og vicepræsident J.D. Vance går systematisk efter konfrontationen. 

Læs også:USA-kender: J. D. Vance er ved at køre sig i stilling som republikanernes næste præsidentkandidat

På det ideologiske plan, når de håner den ”slappe” europæiske velfærdsstat. 

På det politiske, når de udråber de europæiske højreekstremister som de kræfter, der skal redde et ”dekadent” Europa. 

EU-lande går enegang

Og helt overordnet, når deres strategi går ud på at svække og splitte Europa, så kun USA, Kina og Rusland er seriøse deltagere i det globale spil. 

Forudsætningen er et splittet Europa, og faresignalerne blinker. 

Torsdag modtager den højreradikale italienske regeringschef Georgia Meloni sin amerikanske meningsfælle, vicepræsident J.D. Vance. 

Hun vil benytte lejligheden til at lægge et godt ord ind for italienske interesser. 

Det samme gør ministre fra de EU-lande, der næsten dagligt sætter sig i flyene til Washington, mens for eksempel Irland og Holland allerede har meddelt, at de ikke agter at deltage i bestemte sanktioner mod USA, hvis det bliver tilfældet. 

Læs også:"Whatever it takes”: Tysklands kommende "jernkansler" gør klar til oprustning

Så tilbage til spørgsmålet: skal man vente eller skyde først? 

Det er svært, men det er helt afgørende, at EU-kommissionen forsøger at få samling på de europæiske tropper, inden de spredes for alle vinde og bliver lette ofre for en præsident, der ikke vil Europa noget godt.