Forleden kunne et bredt flertal i Folketinget præsentere en ny aftale om børsnotering af DONG Energy. Forligskredsen består af Venstre, Konservative, Radikale Venstre, Socialdemokraterne og SF. Siden da er det fløjet gennem luften med gensidige beskyldninger mellem især SF og Enhedslisten, hvor sidstnævnte beskylder forligspartierne for at ville privatisere DONG og advarer om at Putin nu kan blive medejer. Hvad er egentlig op og ned i den nye aftale? Netavisen Pio har taget et nærmere kig på aftalen.

Hvorfor skal DONG børsnoteres?
Det er en del af en aftale helt tilbage fra 2004, at DONG skal børsnoteres. Ifølge forligspartierne vil en børsnotering sikre DONG letterede adgang til kapital, som er nødvendigt, hvis selskabet skal udvikle sin internationale position inden for særligt havvindmøller. Den oprindelige timing for børsintroduktionen faldt dog sammen med finanskrisen i 2008, og med de faldende aktiekurser blev det besluttet af udskyde børsnoteringen, til markedet var mere gunstigt. Med den nye aftale lægges op til at børsnotere DONG hurtigst muligt.

Betyder det også, at staten skal sælge mere af DONG?
Som udgangspunkt er spørgsmålet om børsintroduktion og spørgsmålet om frasalg af statens aktier to forskellige ting. Det ligger dog i aftalen, at staten sælger otte procent af sine aktier i DONG. I dag ejer staten 59 procent af aktierne, og det er en klar betingelse i aftalen er, at staten fortsat skal have aktiemajoriteten, altså mindst 51 procent, og dermed kunne kontrollere selskabet.

Hvorfor er det vigtigt, at staten har aktiemajoritet i DONG?
Som udgangspunkt er DONG et energiselskab på linje med mange andre, der operer i Danmark. Når der i første omgang er ønske om, at bevare aktiemajoriteten i DONG, så skyldes det, at DONG også ejer naturgasinfrastruktur og olierør. Hvis det overgår til et privat selskab, så kan det give selskabet en monopollignende status, som kan bruges til at presse priserne for at bruge den infrastruktur i vejet, fordi der ikke er nogen konkurrenter på markedet.

Er det rigtigt, at staten i forbindelse med salget vil nationalisere naturgasinfrastruktur og olierør?
Nationalisere er måske så meget sagt. Men det ligger i aften, at staten vil forsøge at få DONG til at frasælge naturgasinfrastruktur og olierør til det statsejede Energinet.dk, som i forvejen driver en stor del af den danske infrastruktur for energi. Dermed vil man altså forsøge at samle energiinfrastrukturen på statslige hænder, og lade DONG koncentrere sig om selve forretningen med at producere energi fra primært havvindmøller.

Der henvises i aftalen til, at alle partierne ifølge den gamle 2004-aftale var åbne for et salg af alle statens aktier i DONG?
Det er rigtigt. Det er dog ikke noget, som bekræftes i den nye 2015-aftale. Og især SF har lagt vægt på, at staten skal bevare aktiemajoriteten. Derfor fremgår det også klart af den nye aftale, at staten som minimum skal bevare aktiemajoriteten frem til 2020.

Hvad sker der så efter 2020 – kan DONG da blive helt privatiseret?
Hvis et flertal af Folketingets partier til den tid beslutter at sælge DONG, så er det jo en demokratisk beslutning, der selvfølgelig er gældende. Med mindre alle parter er enige, vil det dog først kunne ske efter endnu et Folketingsvalg, da det nuværende forlig giver alle partier veto mod yderligere frasalg. Det har dog ikke så meget med børsintroduktionen at gøre, for et flertal i Folketinget vil jo altid kunne sælge statsejede virksomheder, uanset om de er børsnoterede eller ej.

Enhedslistens Pelle Dragsted har udtalt, at med børsnoteringen kan Putins Gazprom eller diktaturstater i Mellemøsten blive medejere af DONG?
Når en virksomhed kommer på børsen, så kan dens aktier jo handles frit. Og så kan både Vladimir Putin og Pelle Dragsted i princippet blive medejere af DONG. Det kan selvfølgelig betyde, at der kommer nogle lyssky personer ind i ejerkredsen. Men det er jo blandt andet derfor, at aftalen lægger op til, at staten fortsat skal sidde på aktiemajoriteten.

Hvis det nu ved børsnoteringen viser sig, at markedsprisen på DONG-aktier er langt højere end det, Goldman Sachs betalte sidste år, er det så bevis for, at DONG blev solgt for billigt?
Sådan vil kritikere af salget til Goldman Sachs helt sikkert udlægge det. Og meget tyder på, at prisen vil blive højere. For nylig vurderede en økonom fra Sydbank, at den samlede værdi af DONG kunne være helt op til 70 milliarder kroner – det er mere end dobbelt så meget som den pris på 31,5 milliarder, der lå til grund for salget til Goldman Sachs. Omvendt vil tilhængerne af handlen fremhæve, at man netop med handles sikrede den nødvendige kapitalindsprøjtning til DONG, så selskabet kunne vokse og investere i nye havvindmølleprojekter, ligesom de vil kunne pege på at eksempelvis den stigende oliepris har forbedret selskabets indtjeningsmuligheder.