DR overså advarselslamper i kryolit-skandale: Alt, der kunne gå galt, gik galt

Sagen om DR-Dokumentaren "Grønlands hvide guld" er gået hen og blevet skandalen, der ikke vil dø, fordi alt hvad der kunne gå galt, er gået galt.

Selv om advarselslamperne har lyst rødt, har DR bare tonset videre, og uden at lytte til kritik har man udsendt udsendelsen midt i den grønlandske valgkamp, mens landet i det høje nord er genstand for den nyvalgte amerikanske præsidents glubske opmærksomhed.

Advarselslamperne blinkede rødt mindst syv gange.

Første gang var da instruktørerne Claus Pilehave og Otto Rosing ville gøre forskeren og aktivisten Naja Graugaard til fortæller, vært og hovedperson på én gang i udsendelsen.

Allerede her burde man have sikret sig den nødvendige redaktionelle distance mellem tilrettelægger og medvirkende, sådan at DR ikke blev taget til indtægt for en enkeltpersons holdninger.

Virkningsfuld følelsesporno

Anden gang var da hovedpersonen gav sig til at græde ved synet af omsætningstal for den kryolitmine i Østgrønland, udsendelsen handler om.

I stedet anvender man hendes følelsesmæssige reaktion som virkningsfuld følelsesporno

Om ikke før burde instruktørerne her have indset, at deres hovedperson var for personligt involveret til at bære mere end en personlig beretning.

I stedet anvender man hendes følelsesmæssige reaktion som virkningsfuld følelsesporno i udsendelsens dramaturgi.

Advarsel fra hovedkilde

Tredje gang var da dokumentarens faglige hovedkilde, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og formand for Grønlands Økonomiske Råd, Torben M. Andersen, utvetydigt advarer om dokumentarens fejltyngede formidling af kryolitminens økonomiske nøgletal.

I stedet for at lytte og rette, indhenter man bare flere vurderinger, indtil man i Indien finder en forsker, der er uenig med Andersen.

Heller ikke denne klare advarsel stopper DR

Fjerde gang var da Torben M. Andersen advarer om, at hvis man undlader at tilføje hans rettelser, vil han være tvunget til at kritisere dokumentaren offentligt.

Heller ikke denne klare advarsel stopper DR, der udsender "Grønlands hvide guld" efter at dokumentarchef Mikala Krogh og chefredaktør Thomas Falbe har kigget den igennem.

"Småracistisk"

Femte gang var da udsendelsen søndag den 9. februar bliver udsendt og mødt med massiv kritik fra økonomer, politikere og kommentatorer.

Her kunne man have taget en tænkepause, men i stedet afviser man kritikken.

Thomas Falbe mener endda, at det er "småracistisk" at DR bliver kritiseret for at være taget til Indien for at finde en forsker, der var uenig med Torben B. Andersen.

Nyhedsdirektøren forsøger

Sjette gang var da nyhedsdirektør Sandy French endelig kommer på banen i begyndelsen af denne uge.

Hun erkender, at dokumentaren ikke er lykkedes, når debatten mere handler om dokumentarens metoder, end om dens indhold.

Sandy French offentliggør samtidig baggrundsdokumenter, der bare får debatten til at blusse op igen.

Eklatant selvmål

Syvende gang var på et internt møde i DR-Byen, hvor Thomas Falbe forleden siger undskyld for udsendelsen til medarbejdere i medievirksomheden.

Undskyldningen kommer kun ud til offentligheden på en lydfil, der smugles ud. Herefter beklager DR også dokumentaren offentligt.

Herfra kan det vist kun gå fremad for DR

Her står vi så nu med et eklatant selvmål, scoret for fuld udblæsning i fuld offentlighed kort tid før DR skal have ny generaldirektør og kun et år før der skal forhandles et nyt fire årigt medieforlig.

Herfra kan det vist kun gå fremad for DR.