Dræberregn over Danmark

Anmeldelse: Selvom det lyder som opskriften på et flop, så falder den ny Netflix-serie ’The Rain’ om dræberregn bedre ud end man kunne have frygtet

Halv dilettantiske danske skuespillere, science fiction drama i velfærdsstatslige omgivelser, ulidelige teenage-dilemmaer, løftede moralske pegefingre og vildt farlig regn, der på mystisk dræber alle mennesker.

Den klassiske katastrofefilm-genre fra 90’erne er endelig slået seriøst igennem i Danmark over otte afsnit med serien ’The Rain’ på Netflix.

Selvom det lyder som opskriften på en miserabel B-film, der kun kan floppe, så er ’The Rain’ faktisk markant bedre end hvad man kunne frygte og forvente.

Fordomme på overarbejde

Den dansksprogede serien The Rain er lavet eksklusivt til Netflix og dermed den første rent danske produktion fra den amerikanske streamingtjeneste. Det er en gigant, der er landet på dansk jord og som et fartøj fra det ydre rum er det katastrofe-filmgenren, som de amerikanske aliens har medbragt sig.

Det er i sig selv spændende at Netflix producerer på dansk, men det er også spændende at filmselskabet Miso film har fået opgaven om at leverer det konkrete produktet. Miso har en blandet landhandel med sig i bagagen, som rummer sucseser som ’Max Manus’ og ’Så længe jeg lever’, mens den episke fejltagelse af en politiseret og ødelagt film ’1864’ og amatør detektivserien ’Den som dræber’ har samme afsender.

Der er med andre ord lagt op til massiv spænding inden vi overhovedet nærmer os den egentlige serie. Både producent, genre og setting sætter fordommene på overarbejde. På den positive side kunne man vel kalde katastrofefilm-genren et modigt valg.

Darwinisme i det danske landsskab

De grå skyer trækker ind over Danmark fra Sydsjælland og dræberregnen falder ned over danskere på vej til arbejde, på vej hjem fra studenterfest og blundende i en hash-koger på vestegnen. Hverdagslivet bliver afbrudt af en virusregn der dræber de fleste mennesker.

Meget mere ved vi ikke og lige som seriens syv unge hovedpersoner, bliver vi efterladt med flere spørgsmål end svar. Kun langsomt bliver klogere i takt med seriens udviklingen. På den måde henter serien inspiration fra HBO-serien ’The Leftovers’ – både med hensyn til tabet af menneskeliv og søgning på svar. Men det fungerer for ’The Rain’ og man bliver suget ind jagten på at få svar på de mange spørgsmål.

Serien starter med at to søskende bliver efterladt i et beskyttelsesrum af deres mystiske far, der er forsker på forskningsprojektet Apollon, som enten står bag virusudbruddet eller har kuren til at bremse det. Over seks år befinder bror og søster sig i en bunker, indtil de støder til en gruppe andre overlevende.

De overlevende på jordens overflade kæmper for finde mad og mening med det hele. De lever en tilværelse i et Danmark, hvor stort set alle er døde, er blevet hærdede og gjort ekstremt kyniske. Darwinismen er blevet den dominerende livsfilosofi og egen overlevelse har længe været eneste mål, selvom serien lidt naivt afslører at humanisme og kærlighed ikke er helt forsvundet.

Netflix kan være katastrofen bekendt

De unge krydser Danmark og sætter kurs mod Sverige for at finde svar og håb. Billeder og produktion er faktisk gennemført overbevisende. Når hovedpersonerne overnatter på en sønderskudt folkeskole eller kæmper sig igennem et København, der er hensat til borgerkrigstilstand, så er det flotte og realistiske billeder

Banaliteterne er mange, skuespillet forbliver jævnt, teenagekrammeriet tager gruppedynamisk-overhånd og pop-musikken i lydsporet er forfærdelig, men historien har alligevel en gnist og produktionen er virkelig flot.

Serien ’The Rain’ lykkedes faktisk helt okay – men måske den også lykkes fordi forventningerne til en dansk produceret katastrofefilm i sagens natur må være katastrofalt lave.

Man kan kun se frem til Netflix næste danske produktion. Den første kunne i hvert fald sagtens måle sig med serier som ’Den som dræber’ på TV2 eller ’Bedrag’ på DR.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio


Kommentarer fra Facebook

Annonce