Dramatisk fald i antallet af radikaliserede i fængslerne

"Den primære årsag til, at vi ser et fald i indberetninger, er, at vores personale er blevet bedre til at reagere på de ting, der er vigtige,” lyder det om færre radikaliseringstempler
Stadig færre fanger får stemplet 'radikaliseret' af personalet i landets fængsler.

En opgørelse fra justitsminister Nick Hækkerup (S) afslører, at hvor der i 2015 var 212 såkaldte bekymringsindberetninger, så var det tal i sidste år faldet til 36 (det foreløbige tal for i år viser dog en mindre stigning til 41).

Indberetningerne blev sat i system efter Omar Abdel Hamid El-Husseins terrorangreb i 2015 i København. Han var nemlig forinden blevet radikaliseret i fængslet, uden at alarmklokkerne ringede hos Politiets Efterretningstjeneste (PET) ved løsladelsen.

Indtil da var de, siden starten i 2007, blot blevet ad hoc sendt til efterretningstjenesten.

Stabilt leje

”At vi nu i en årrække har set faldende indberetninger, er et resultat af, at vi på dette område har tilpasset procedurer, myndighedssamarbejde og uddannelse af medarbejderne,” siger Lars Rau Brysting, chef for Koncern Sikkerhed i Direktoratet for Kriminalforsorgen, til Netavisen Pio.

”Derudover har vi styrket kriminalforsorgens samlede indsigt i ekstremistiske miljøer. Den primære årsag til, at vi ser et fald i indberetninger, er, at vores personale er blevet bedre til at reagere på de ting, der er vigtige.”

At der har været en mindre stigning i antallet af indberetninger i 2020 ændrer ikke ved dette.  

”Det må ses som et lille konjunkturudsving,” siger Lars Rau Brysting.  

Så starter vores personale en dialog med den indsatte

 

”Det generelle indtryk er, at antallet af indberetninger har fundet et nogenlunde stabilt leje. Hvis det af sikkerhedsmæssige hensyn er muligt, så starter vores personale en dialog med den indsatte om, hvorfor der er blevet skrevet en indberetning. Det gør vi, fordi den indsatte som udgangspunkt har ret til at kende til indberetningens eksistens, og fordi det bedre muliggør det dynamiske, forebyggende og foregribende sikkerhedsarbejde.”

Grader af radikalisering

En indberetning er dog ikke nødvendigvis udtryk for, at personen faktisk er radikaliseret eller har sympati for voldelig ekstremisme.

Når der foretages en indberetning, kategoriseres graden af bekymring på en skala fra tre til nul, hvor tre er udtryk for den mest alvorlige bekymring, og nul er udtryk for, at bekymringen ikke længere vurderes at være aktuel.

Kriminalforsorgen foretager minimum hver tredje måned en revurdering af den enkelte sag, hvilket kan medføre en ændring af graden af bekymring.

Løsladte bekymrer DF

Ifølge opgørelsen er der fra 2007 og til i dag foretaget 590 indberetninger på i alt 354 personer. Og ud af disse er 259 på fri fod (opgørelsen tager dog ikke højde for eventuelle dødsfald, effektuerede udvisningsdomme eller øvrig udrejse fra Danmark.)

Et tal, som bekymrer Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, der har bedt om opgørelsen. Peter Skaarup mener ikke, at de færre indberetninger nødvendigvis mindsker risikoen for et nyt terrorangreb.

”Én kan være alvorligere end 212 andre,” siger retsordføreren til Netavisen Pio.

Omar Abdel Hamid El-Hussein var en af dem

 

”Det er i stedet bekymrende, at så mange i dag er på fri fod efter at være blevet indberettet som radikaliserede. Man kan selvfølgelig altid diskutere tal. Hvor mange er mange? Og hvor få er få? Men et stort antal har været indberettet, mens de sad inde. Og i 2015 så vi netop, at Omar Abdel Hamid El-Hussein var en af dem, hvor der var indberetninger, men hvor disse aldrig blev fulgt op.”

PET og fængsler

Ifølge PET’s Center for Terroranalyses (CTA) seneste Vurdering af Terrortruslen mod Danmark fra marts kan radikaliserede indsatte i fængslerne udgøre en terrortrussel, når de løslades.

”Truslen kan udgå fra personer, der er dømt for terrorrelaterede forbrydelser, samt fra andre voldsparate personer, der påbegynder eller fortsætter en radikaliseringsproces under afsoning,” hedder det i vurderingen.

Hvor der er adgang til våben

”Radikaliserede, løsladte personer kan udgøre en terrortrussel allerede kort tid efter deres løsladelse. Herudover kan løsladte personer engagere sig i eksisterende islamistiske miljøer. PET har kendskab til enkelte tilfælde, hvor radikaliserede fanger i Danmark har haft kontakt til indsatte med relation til kriminelle miljøer, hvor der er adgang til våben.”

I marts, og altså på tidspunktet for PET’s vurdering, var der 23 personer i Danmark, der enten afsonede straf eller sad varetægtsfængslet eller domsanbragt i en terrorrelateret sag med udspring i militant islamisme.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Nick Hækkerup til faldet i indberetningerne.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det koster simpelt hen det hvide ud af øjnene at flytte mellemøsten op til Danmark, selv om der kun er nogle få terrorister, er det umuligt at vide på forhånd hvem der bliver den næste terrorist, men vi kan være stensikre på at den næste terrorist før eller siden vil manifestere sig.

Når antallet af INDBERETNINGER om radikaliseringer falder, kan man ikke deraf slutte, at antallet af radikaliseringer falder.
Har vi ikke længe hørt om for få ansatte - og stadigt færre - i fængslerne?
Faldet i indberetninger kan lige så godt skyldes frygt, dårlig iagttagelsesevne eller for få, men overbelastede ansatte i fængslerne.

Annonce