Drop automatreaktionerne og lad os se hvad der virker!

Debatten om modermålsundervisning domineres af ekstremerne i DF og De Radikale. I stedet er der brug for sund pragmatisme og konstruktive løsninger.
I en tid hvor politikerne burde juble over flere fakta og mere viden om, hvad der virker eller ej, kan det undre at de gamle værdikæmpere i den grad gik i offensiven.

De sidste 20 år har budt på en ekstrem debat om gammeldags værdipolitik. Det vil sige en debat, der foregår i krydsfeltet mellem integration, islam, multikultur, ghettoisering - og som altid formår at føre til minimal politisk handling. Debatten formåede at engagere ekstreme kræfter på begge fløje og fik om noget polariseret den politiske proces. Hvis man troede, at denne debat var død, kan man godt tro om. Dels fordi yderpunkterne i 00'ernes værdikamp insisterer på at fortsætte kampen, dels fordi der selvfølgelig stadig er uløste problemer i det danske samfund.

LÆS OGSÅ: Efterlysning af moderate Dansk Folkepartister

Seneste eksempel på ukontrollabelt selvsving kom i sidste uge, da Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini præsenterede en forsøgsordning med modersmålsbaseret undervisning. I en tid hvor politikerne burde juble over flere fakta og mere viden om, hvad der virker eller ej, kan det undre at de gamle værdikæmpere i den grad gik i offensiven.

På samme måde som DF mener, at modersmålsundervisning i sig selv er entydigt forkasteligt, mener De Radikale, at det er entydigt fantastisk. Partiet har allerede nu konkluderet, at modersmålsundervisning bør rulles ud til resten af landet. Øh, hvad med at lytte – også til eksperterne?

LÆS OGSÅ: Ingen kompetence til at tale dårligt dansk

På den ene side trak Dansk Folkeparti i deres velkendte rolle og anklagede straks regeringen for at bombe udlændingepolitikken tilbage til stenalderen. Selvom partiets skoleordfører, Alex Ahrendtsen, fastholdt, at regeringen var i gang med et kup (!), var det tydeligt, at han ikke reelt kendte indholdet og omfanget af forsøgsordningen. Et tilbud til én ud af fireogtyve kan vist ikke kaldes en generel indførelse af modermålsundervisning. Læg desuden mærke til at forsøget ikke indeholder traditionel modersmålsundervisning, men almen sprogforståelse hvor modersmålet i højere grad kobles til den almene undervisning.

På den anden side af Dansk Folkeparti havde vi som altid De Radikale, der gør et princip ud af at mene det modsatte af Danske Folkeparti. På samme måde som DF mener, at modersmålsundervisning i sig selv er entydigt forkasteligt, mener De Radikale, at det er entydigt fantastisk. Som Kristeligt Dagblad beskrev i weekenden, har partiet allerede nu konkluderet, at modersmålsundervisning bør rulles ud til resten af landet. Øh, hvad med at lytte – også til eksperterne?

LÆS OGSÅ: Juletræs-gate: Ekstreme tosser dominerer debatten

Selv om det er meget at forlange kunne man ønske, at både Dansk Folkeparti og De Radikale trådte ud af deres ideologiske boble og forholdt sig til virkeligheden. Hvis modersmålsundervisning virkelig kan hjælpe nogle unge nydanskere til at blive bedre til dansk og matematik, er der vel ingen grund til at være principielt i mod. Hvis det omvendt ingen positiv effekt har, er der vel ingen årsag til fortsat at vejre multikulti-fanen og insistere på at forsøget gøres permanent.

I sit stille sind kan man vist kun glæde sig over, at det er en pragmatisk og løsningsorienteret politiker som Christine Antorini, der sidder i Børne- og Undervisningsministeriet.


Kommentarer fra Facebook