Drop det arbejdsgiver: Unge er mere end billig arbejdskraft

De nuværende ungarbejdere bliver den generation i historien, der kommer til være længst tid på arbejdsmarkedet. Der kræver godt arbejdsmiljø.
Trods flere årtiers fokus på ungarbejder og fritidsjobbere, oplever stadig alt for mange unge, at deres rettigheder bliver krænket, loven til sidesat og overenskomsten ikke overholdt. Vi har alle en kæmpe opgave med at sikre, at de unges indtræden på det danske arbejdsmarked bliver en positiv oplevelse. Vi snakker trods alt om den generation i historien, der kommer til være længst tid på arbejdsmarkedet.

Jeg er stor tilhænger af at unge får et fritidsjob

Lad mig slå en ting fast fra start af: Jeg er stor tilhænger af at unge får et fritidsjob. For mig handler det ikke kun om at få flere penge på lommen for de unge – hvilket selvfølgelig er en stor motivation for mange. Men også pga. en masse andre positive afledte effekter ved at have et fritidsjob. Undersøgelser viser, at hvis unge har et fritidsjob, er der bl.a. større chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse, samt at man er økonomisk uafhængig, når man er fyldt 25 år.

Derudover er muligheden for at møde et sundt fællesskab, der stiller krav til en og man lærer at tage ansvar, ligesom etfritidsjob også en fantastisk indgang for mange unge til erhvervsuddannelserne. Så der er meget positivt ved, at unge har et fritidsjob.

Ikke alle unge får en positiv start på arbejdslivet

Og netop derfor er jeg utrolig ærgerlig over at se det arbejdsmarked, som alt for mange unge møder for første gang.

Næsten halvdelen af de unge fritidsjobbere ikke får løn under sygdom

- Når hele 84 procent af alle fritidsjobbere under 18 år har oplevet brud på lovgivningen og/eller overenskomsten,

- Når 27 procent af de unge løfter eller skubber for meget,

- Og når næsten halvdelen af de unge fritidsjobbere ikke får løn under sygdom, som de er berettiget til.

Ja, så har vi en kæmpe opgave med at forbedre arbejdsmarkedet for de unge.

Et langt arbejdsliv venter de unge

De unge, som kommer ud på arbejdsmarkedet i dag, kommer til at være den generation i danmarkshistorien, som vil være flest år på det danske arbejdsmarkedet.

For en 15 årig, der forlader folkeskolen til sommer, er pensionsalderen 75 år. For mange unge drejer det sig om et arbejdsliv på 60 år! 

For en 15 årig, der forlader folkeskolen til sommer, er pensionsalderen 75 år

Det er ufattelig lang tid, og derfor helt afgørende, at det bliver en god start, og at de unge møder et godt arbejdsmiljø fra første dag.

En god kultur nødvendig

For det positive er, at vi har alle muligheder for at lære de unge, f.eks. igennem et fritidsjob, de gode arbejdsmiljøvaner. Hvor meget må jeg løfte og skubbe, og hvordan jeg løfter korrekt? Hvad skal jeg være særligt opmærksom på her på arbejdspladsen, og hvordan undgår jeg arbejdsskader. Og hvordan jeg bliver jeg klogere på mine rettigheder som ung i arbejde.

Vi kan forme de unge til at have gode arbejdsmiljøvaner. Men det kræver en god arbejdspladskultur, hvor ledelsen går forrest i at sikre arbejdsmiljøet, hvor der er fokus på forebyggelse, og på tid til grundig instruktion og oplæring. Samt hvor der selvfølgelig er tid til at gøre arbejdet korrekt og forsvarligt.  

Politisk handling nødvendig

I 2017 blev det tilladt for de unge 15-17 år at arbejde på madserveringssteder, hvor der også serveres alkohol. Det betyder konkret, at de unge kan udskænke alkohol, uden at være gamle nok til at kunne købe det. Det er helt åbenlyst absurd, at en 15 årig, måske i sit første job, skal vurdere om kunden er over eller under 18 år. Derudover viser alle undersøgelser, at netop restaurationsbranchen er særlig hård for unge.  

Unge elever er i høj grad udsat for seksuelle krænkelser på arbejdet

En ny rapporten fra Institut for Menneskerettigheder ”Sexchikane mod elever i hotel- og restaurationsbranchen”, offentliggjort 14. november 2019, viser, at unge elever på receptionist-, tjener- og kokkeuddannelsen i høj grad er udsat for seksuelle krænkelser på arbejdet.

Særligt tjenereleverne er udsatte: 54 procent har oplevet seksuelle krænkelser. For de kvindelige tjenerelever er det hele 64 procent. Alkohol og kundekontakt angives som en af de centrale risikofaktorer i rapporten. Men rigtig mange af de unge udsættes desværre også for krænkelser fra kolleger og chefer.

Det understreger pointen om, at der også skal ses på arbejdspladskulturen. Men også det åbenlyse spørgsmål om, hvorvidt unge fritidsjobbere 15-17 årige overhovedet skal arbejde i rum, hvor der udskænkes alkohol.

Vi skal sikre de unge en godt start på arbejdslivet, og vi har alle et ansvar for at sikre det.

Arbejdstilsynet

Det er åbenlyst med så mange overtrædelser af arbejdsmiljøloven, som ungarbejderne oplever, at Arbejdstilsynet skal blive markant bedre til at undersøge de unges arbejdsvilkår, når de er på tilsynsbesøg. Særligt i de brancher, hvor unge er særligt udsatte.

Arbejdstilsynet skal styrkes endnu mere end det allerede er blevet

Det betyder også, at Arbejdstilsynet skal styrkes endnu mere end det allerede er blevet, så vi kan få flere besøg og mere tid på de enkelte besøg til at fokusere på og tale med de unge.

Oplyse unge om deres rettigheder

Det andet er, at fagbevægelsen skal fortsætte med at oplyse de unge om deres rettigheder som ny på arbejdsmarkedet. Vi skal give dem en grundviden om det danske arbejdsmarkedet, og gøre dem opmærksomme på, hvor de kan få hjælp/rådgivning henne. Men også at gøre dem opmærksom på, at de har ret til at sige fra og kræve ordentlige arbejdsvilkår på deres arbejdsplads.

 Vi skal give dem en grundviden om det danske arbejdsmarkedet

Det er et langt sejt træk, men jeg synes virkelig, det er vigtigt, at vi husker på at tale vores faglige fællesskab op og motivere de unge til at sige fra og handle. Her har Jobpatruljen i mere end 30 år gjort et uvurderligt arbejde med at besøge fritidsjobberne hver sommer – og de gør det stadig. Ligesom Fagbevægelsens Skoletjeneste de sidste par år har været gode til at komme ud i folkeskolerne og oplyse de unge om deres rettigheder.

Arbejdsgiverne bærer stadig ansvaret 

Men uanset hvordan vi vender og drejer det, så er det til syvende og sidst, arbejdsgivernes ansvar at sikre at de unge får en god indføring på arbejdsmarkedet. Vi har ikke råd til, at så mange arbejdsgivere blot ser unge som billig arbejdskraft, og ikke er opmærksomme på det store ansvar, der også ligger i at tage godt imod de unge, skabe en god arbejdspladskultur og sikre et godt arbejdsmiljø.

Vi har ikke råd til, at så mange arbejdsgivere blot ser unge som billig arbejdskraft

Jeg håber vores indtræden i det nye årti, den nye politiske arbejdsmiljøaftale og en fortsat stærk fagbevægelse, kan være startskuddet til et bedre arbejdsmarked for ungarbejderne. Vi har brug for jer, ligesom I har brug for et godt fritidsjob.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)


Flere artikler om emnet

Annonce