Annonce

Drop ikke Hækkerups forsvarsplaner

Pentagon-modellen er nødvendig, hvis vi skal kunne være vores forsvar bekendt i fremtiden. Derfor stod Nick Hækkerup i spidsen for nogen af de største forandringer i forsvaret i mands minde.
Efter den sidste uges tid kan man have sin tvivl med den nuværende ledelse af Forsvarsministeriet.

Den magtfuldkomne forsvarskommando har i gennem de sidste mange år været involveret i en række skandaler. De færreste glemmer sjusk med fangetal og den hjemmestrikkede arabiske oversættelse af Rathsacks jægerbog. Den form for forvaltning er skandaløs.

Først skød den nye forsvarsminister sin forgænger Nick Hækkerups veltegnede billede af magtfuldkomne forsvarsofficerer ned for øjnene af den socialdemokratiske kongres. I dag lader det til, at ministeren skrinlægger ambitionen om at flytte forsvarskommandoen og forsvarsministeriet sammen.

Anonyme kilder fortæller Politiken, at regeringen ønsker ro om forsvarspolitikken. De borgerlige har harceleret så meget mod planerne om at flytte departementet og kommandoen sammen, at man åbenbart vælger at lægge sig ned for oppositionen. Men hvorfor skal et politisk flertal på Christiansborg tage hensyn til de borgerliges leflen for Forsvarets top? Hvorfor ikke også på forsvarsområdet få ryddet op efter VK?

Den magtfuldkomne forsvarskommando har i gennem de sidste mange år været involveret i en række skandaler. De færreste glemmer sjusk med fangetal og den hjemmestrikkede arabiske oversættelse af Rathsacks jægerbog. Den form for forvaltning er skandaløs.

Der er brug for politisk ledelse i forsvaret. Det er ikke bare militærfaglige overvejelser, der ligger bag beslutningerne om Danmarks bidrag til militære operationer rundt i verden.  Udviklingen i forsvarspolitikken gør det nødvendigt, at Forsvaret er mere politisk styret.

Forsvaret er for dyrt, gammeldags og hierarkisk. Det må Socialdemokraterne stille sig i spidsen for at få gjort noget ved, men det kræver politisk mod.

Hækkerup fremlagde i marts i år en ny udenrigs- og sikkerhedspolitik. Fundament hviler på Danmarks interesser, der blandt andet inkluderer opretholdelse af international lov og ret, forsvar for menneskerettigheder og demokrati, og selvfølgelig vores egen territoriale sikkerhed. Den tilgang til dansk forsvarspolitik gør forsvarspolitikken langt mere politisk styret. Det er ikke alene en militær vurdering, hvad der er i Danmarks interesser, men i lige så høj grad en politisk, økonomisk og juridisk vurdering, hvilke indsatser, der tjener Danmark bedst.

Forsvaret er for dyrt, gammeldags og hierarkisk. Det må Socialdemokraterne stille sig i spidsen for at få gjort noget ved, men det kræver politisk mod. Hækkerups planer var først og fremmest at skabe et mere effektivt og moderne forsvar, en plan der på den ene side omstillede Forsvaret til fremtidens opgaver, og samtidig bedre integrerede den militære, politiske og civile ledelse.

Med skrinlægningen af Hækkerups planer om at flytte departementet og kommandoen sammen er det naturligt at spørge sig selv, om den seneste regeringsrokade også betyder, at den velformulerede forsvarspolitik skylles ud med badevandet. I så fald risikerer vi at falde tilbage til VK’s elendige forsvarspolitiske dispositioner.

Det er ikke bedst for Danmark.

Alexander Grandt Petersen er næstformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.

Alexander Grandt er Kommunikationschef i tænketanken Cevea. 


Flere artikler om emnet