Myten lever af to grunde. For det første gentages myten konstant af debattører, der har et afslappet forhold til fakta. Den anden grund er, at opgørelsen af skattetrykket skal bearbejdes, før end den bliver international sammenlignelig.

Det første kan jeg ikke gøre noget ved, men det andet vil jeg straks gøre. Det tager kun tre minutter. Derefter vil det stå klart, at Danmark ikke har verdens højeste skattetryk. I lighed med vores velfærdsudgifter ligger Danmarks skattetryk i den høje ende, men er helt sammenlignelig med en række andre lande.

Den første grund til, at det kan være svært at sammenligne skattetryk på tværs af lande er, at skattetrykket svinger meget fra år til år som vist på tabel 1.

Tabel 1: Skattetrykket i Danmark 1995-2015 i procent af BNP

Kilde: Baseret på egne beregninger, samt Eurostat og Finansministeriet 

Skattetrykket svinger først og fremmest med konjunkturene. Når der er øget omsætning og flere i arbejde stiger statens indtægter fra skat og moms. Der kan også være andre grunde. I 2013-15 var indtægterne fra personskatterne ekstraordinært høje, især på grund af en omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen. I 2014 var provenuet af pensionsafkastskatten ekstraordinært høj.

At vælge den mest ekstreme observation og generalisere ud fra den er uvederhæftigt, men det virker.

Det betyder, at hvis man ønsker at puste liv i myten om, at Danmark har verdens højeste skattetryk, skal man fokusere på året 2014 og ignorere de øvrige år. I 2014 havde Danmark verdens højeste skattetryk ud fra de fleste gængse måder at måle skattetryk på. At vælge den mest ekstreme observation og generalisere ud fra den er uvederhæftigt, men det virker.

Året 2015 derimod er repræsentativt, da skattetrykket i dette år tilfældigvis landede på samme niveau, som gennemsnittet for alle årene 1995-2015. Derfor vil jeg i det følgende tage udgangspunkt i skattettrykket for fåret 2015.

Danmarks skattetryk er ikke umiddelbart internationalt sammenligneligt, fordi vi i modsætning til mange andre lande beskatter overførselsindkomster, og i mindre grad benytter os af skattefradrag som offentlig støtte. Hermed kommer det danske skattetryk til at fremstå højere. I tabel 2 er der korrigeret herfor.

Tabel 2: Skattetrykket i Danmark i 2015 i procent af BNP, korrigeret for skat af overførsler, samt fradrag til sociale formål

Kilde: Baseret på egne beregninger, samt Eurostat og Finansministeriet 

Det fremgår af søjlediagrammet at Danmark har det tredjestørste skattetryk i 2015, og at skattetrykket i Danmark desuden er i nogenlunde samme størrelsesorden som Østrig, Italien, Sverige, Finland og Ungarn.

Det anføres ofte, at det kan være misvisende at opgøre skattetrykket i BNP, der medregner moms og afgifter i værdien af den samlede produktion. På den måde regnes moms og afgifter med i både tæller og nævner. Måler vi i stedet den samlede produktion i BFI, får vi måske et mere reelt tal. Men selvom procentsatsen for skattetrykket stiger efter denne opgørelsesmetode, ændrer det ikke på Danmark internationale placering, jævnfør tabel 3.

Tabel 3: Skattetrykket i Danmark i 2015 i procent af BFI, korrigeret for skat af overførsler, samt fradrag til sociale formål

Kilde: Baseret på egne beregninger, samt Eurostat og Finansministeriet 

Man kan argumentere for, at en sammenligning af skattetryk på tværs af lande, må ses i lyset af finanspolitikken på langt sigt. Nogle lande opkræver ikke skat nok, til at finansiere deres velfærdsudgifter, og nogle lande vil i en nær fremtid få brug for at hæve deres skatter betydeligt, hvis de vil bibeholde deres velfærd på det eksisterende niveau.

Med udgangspunkt i EU-kommissionens estimat for, hvor meget skatten skal hæves eller sænkes i enkelte lande, for at sikre finanspolitisk holdbarhed på længere sigt, er det muligt at opstille et alternativt skattetryksmål, hvor Danmark denne gang kommer på en femteplads i international sammenligning. Interessant nok viser det sig, at Danmarks høje skattetryk hænger sammen med, at vi i modsætning til en del andre lande, har styr på finansieringen af velfærdsstaten, også på langt sigt.

Tabel 4: Skattetrykket i Danmark i 2015 i procent af BFI, korrigeret for skat af overførsler, fradrag til sociale formål, samt langsigtet finanspolitisk holdbarhed

Kilde: Baseret på egne beregninger, samt Eurostat og Finansministeriet 

For at opsummere: Danmark har ikke verdens højeste skattetryk. Danmark ligger i den høje ende, men Danmarks skattetryk afviger på ingen måde fra en række af de lande, vi normalt sammenligner os med.

Danmark har ikke verdens højeste skattetryk

Det skal i øvrigt bemærkes, at Finansministeriet skønner, at skattetrykket i Danmark i 2017 vil falde 1,6 procentpoint sammenlignet med 2015. Dertil kommer at Danmarks Statistik netop har revideret nationalregnskabet, og i den forbindelse har hævet opgørelsen af BNP betydeligt, især for 2014. Det betyder et lavere skattetryk målt som andel af BNP (og BFI for den sags skyld også).

For nærmere om kilder og beregningsgrundlag læs her.

 
Balder Asmussen er gymnasielærer og historiker med speciale i dansk økonomisk politik i efterkrigstiden. Læs flere analyser af Balder på bloggen Magt og Penge.
Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.