Hokus pokus, så kom der job
Regnemetoden betyder, at hvis man sænker topskatten, så flere har lyst til at arbejde mere, eller laver en fremdriftsreform, der får de studerende til at blive hurtigere færdige, ja så kommer arbejdspladserne til dem helt af sig selv.

Men virkelighedens verden ser noget anderledes ud. For eksempel er det ikke helt lige meget, hvad de ledige hænder kan.

Finansministeren skulle en tur til Nordjylland
I finansministerens regnemaskine tæller et sæt hænder ens uanset kompetencer. Men i Nordjylland, hvor jeg er valgt, er det lige nu meget tydeligt, at uddannelse gør en kæmpe forskel: Produktionsvirksomhederne råber på smede, mens de ufaglærte stadig kæmper med arbejdsløshed.

Det lader til, at finansministeren og den samlede højrefløj primært er optaget af, hvor mange hænder, vi har til rådighed. Men det er en visionsløs og dum vej. For hvad betyder 100 par ufaglærte hænder, hvis den lokale virksomhed har brug for en smed?

Modige stemmer siger fra
Større arbejdsudbud er ikke svaret, der fremtidssikrer Danmark. Den melding bakker førende økonomer nu op om. Vi skal en anden vej – uddanne klogere, forbedre vores infrastruktur og gøre det nemmere at starte en virksomhed.

Det er forfriskende med økonomer, der tør udfordre finansministeren og hans blinde drøm om flere hænder. For det, der er brug for, er klogere hænder.

Selvfølgelig gør det en forskel, hvor mange hænder vi har til rådighed på det danske arbejdsmarkedet. Men det er hult og helt uden betydning, hvis det ikke er de rigtige hænder.

Det handler om uddannelse
Finansministeren erklærer selv flaskehalse for et problem, men han fortsætter alligevel med et blindt fokus på arbejdsudbud. Og samtidig sparer regeringen på den uddannelse, vi skal leve af i morgen.

Tallene er til at tage og føle på. Manglen på faglært arbejdskraft risikerer at koste os milliarder.

Og det giver jo sig selv. Flere uddannede hænder betyder flere i arbejde. Det betyder flere familier, der har råd til hverdagen, flere virksomheder med vækst, og færre besparelser på vores fælles velfærd.

Skulle vi ikke komme i gang, Claus Hjort?

Ane Halsboe-Jørgensen er medlem af folketinget for Socialdemokratiet.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.