"Vi kan ikke løbe stærkere". Sådan har det lydt fra medarbejderne i en række år, når regionerne skal lægge det årlige budget. I Region Hovedstaden var vi år ude i en sparerunde på cirka 500 millioner kroner, men alle regioner har i de seneste år været igennem tilsvarende runder.

Faktum er da også, at der i samtlige år, siden regionerne blev dannet i 2007. har været et årligt krav om at øge produktiviteten hvert år ved at øge antallet af aktiviteter med to procent, uden at der tilføres flere midler.

Hvert af de samtlige ni år har det altså lydt fra staten: Behandl flere, operér flere, lav flere undersøgelser og screeninger, udskriv flere - svarende til to procent af økonomien for året før - uden at få ekstra penge for det. Et krav, der skal lægges oveni presset fra øgede udgifter til medicin og den stigende ældre befolkning, der (gudskelov) lever længere, men også med flere sygdomme.

I regionerne har vi ikke lov til at udskrive skatter. Så vi er dybt afhængige af de årlige økonomiaftaler, der indgås med den til enhver tid siddende regering. I lighed med tidligere år blev der også i år afsat en "statlig aktivitetsbestemt pulje" på 1,4 milliarder kroner.

Det står altså ikke til diskussion, hvorvidt vi skal løbe stærkere i sundhedsvæsenet

Puljen udbetales aconto under forudsætning af, at alle fem regioner leverer en vækst i aktiviteten på hospitalerne på to procent målt i forhold til 2016. Ellers ryger pengene tilbage til statskassen. Det står altså ikke til diskussion, hvorvidt vi skal løbe stærkere i sundhedsvæsenet. Det er et statsligt krav, som Venstre-regeringen holder fast i. Ja, sundhedsministeren næsten fnyste af mig, da jeg uformelt en dag spurgte hende, om ikke det var på tide at lave det om.

Et helt hospital sættes fri
Forskellen på Venstre og Socialdemokratiet er vel, at Venstre lige nu har så travlt med paroler om, at ventetiden til behandling kun skal være én måned, at de helt glemmer patienten. Hvad er det, de syge gerne vil have?

Hvad er det, de syge gerne vil have?

For når personalet bare løber hurtigere for at gøre mere af det sædvanlige, så misser vi med stor sandsynlighed det, som faktisk giver værdi for patienterne: Et telefonopkald - fremfor at møde frem i ambulatoriet og sidde og vente. Ekstra tid til at tale om det svære - eksempelvis hvordan det føles ikke at kunne lege med sine børnebørn eller selv tage sine strømper på om morgenen.

En følelse af, at man som patient ikke bare er et nummer i rækken eller en interessant diagnose, men et menneske med en fortid og en fremtid, som der skal tages hensyn til i planlægningen af ens kræftforløb. Hjælp til at reflektere: Vil jeg overhovedet have den operation, når det kommer til stykket? Hvad er fordele og ulemper?

Lige nu er det en værdi, at der skal producereres mere og mere på vores hospitaler. Men det behøver ikke at være sådan. Derfor har vi i regionsrådet i Region Hovedstaden valgt at sætte et helt hospital fri. Bornholms Hospital skal således arbejde for at skabe værdi for patienterne, og ikke styres efter deres aktivitet. Fra 2017 vil Hjertecentret på Rigshospitalet også være fritaget for takststyring. I de øvrige regioner er der lignende initiativer.

Løkkepuljen skaber ikke lykke
Men vi kan ikke gøre det alene. Derfor skal Socialdemokratiet på banen nu - ikke bare i regionerne, men også i Folketinget. Det årlige produktivitetskrav på 2 procent skal helt væk. Selvom vi i regionerne har vores frihedsgrader til at styre vores hospitaler efter en anden model, så kan vi nemlig ikke fritage os fra det statslige krav om meraktivitet - år efter år.

Det aktivitetsbestemte tilskud skal afskaffes og erstattes af et bloktilskud

Hvis Region Hovedstadens medarbejdere ikke leverer to procent flere aktiviteter til næste år, så vil det i værste fald betyde, at vi skal betale cirka 160 millioner kroner tilbage til staten. Det vil være en katastrofe.

Det aktivitetsbestemte tilskud skal afskaffes og erstattes af et bloktilskud. I regionerne skal vi give mennesker et sundhedsvæsen, hvor der er fokus på det, der giver værdi for mig når jeg er syg - eller en søster, mor eller veninde til en syg. Som borgere har vi patientrettigheder - nogle politisk klogere end andre - og vi har nationale mål for kvaliteten. Vi har dygtige medarbejdere, der kan og vil levere den kvalitet og nærvær, som patienterne efterspørger.

Vi vil gerne lytte til fagligheden, når der træffes politiske beslutninger. Så drop den økonomiske spændetrøje, der hedder "statslig meraktivitet" - eller Løkke-puljen, som nogle døbte den til i sin tid. Den er et levn fra gamle dage og bringer ingen lykke i dag.

 

Sophie Hæstorp Andersen (S) er regionsrådsformand i Region Hovedstaden.
‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.
Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.