Annonce

Dropper AstraZeneca-vaccinen og chef i Lægemiddelstyrelsen falder om

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Endnu en dag hvor nyhedsstrømmen nok så meget handler om genåbning og ikke mindst vacciner mod Covid-19.

Dagens store nyhed er, at Danmark helt dropper videre brug af AstraZeneca-vaccinen. Til gengæld modtager vi 650.000 flere vacciner fra Pfizer/Biontech inden sommer.

Landets sundhedspersonale - herunder også de eksperter, der arbejder i Sundheds- og Lægemiddelstyrelsen - har arbejdet ekstraordinært hårdt i nu mere end et år på grund af corona-krisen. Det slider naturligvis. Både fysisk og psykisk. Et konkret udtryk herfor så vi måske under onsdagens TV-transmiterede AstraZeneca-pressemøde, hvor Lægemiddelstyrelsen enhedschef, Tanja Erichsen, pludselig faldt om - midt under pressemødet.

På Twitter skriver Lægemiddelstyrelsen, at hun efter omstændighederne har det godt, men at hun for en sikkerhedsskyld er kørt til hospitalet i ambulance for nærmere tjek up. Styrelsen skriver også, at man modtager en ,ind strøm af sympatitilkendegivelser fra bogere - og at styrelsen sender dem videre til enhedschefen.

dermed velkommen til dagens Aktuelt.

 

Sundhedsstyrelsen bekræfter: Dropper vi AstraZeneca-vaccine

Danmark skrotter AstraZeneca-vaccinen.

Blandt begrundelserne er, at der er god kontrol med epidemien i Danmark. At Danmark råder over andre tilgængelige vacciner mod covid-19. Og vi skal til at vaccinere en masse mennesker med meget lav risiko for et alvorligt forløb med covid-19.

Det er blandt årsagerne til, at Sundhedsstyrelsen har besluttet at fortsætte vaccinationen af borgerne uden at gøre brug af den svensk-britiske vaccine fra AstraZeneca.

“Jeg forstår godt, hvis andre lande, der er i en anden situation end os, vælger at fortsætte brugen. Hvis vi i Danmark stod i en helt anden situation med f.eks. en voldsom 3. bølge og et presset sundhedsvæsen, og hvor vi ikke var nået så langt i vores udrulning af vacciner, så ville jeg ikke tøve med at bruge vaccinen, også selvom der var sjældne men alvorlige komplikationer ved brugen,” siger Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm ifølge en pressemeddelelse.

Sundhedsstyrelsen er nemlig på det generelle plan enig med de europæiske lægemiddelmyndigheder i, at vaccinens fordele i bekæmpelsen af pandemien fortsat opvejer risikoen for alvorlige bivirkninger. Men samtidig er der nu en kendt sammenhæng med alvorlige bivirkninger i form af blodpropper, som er observeret i få tilfælde, oplyser Sundhedsstyrelseni en pressemeddelelse, samtidig med at myndigheden og Lægemiddelstyrelsen holder pressemøde om sagen.

“Det har været en svær beslutning midt i en epidemi at fortsætte vaccinationsprogrammet uden en effektiv og tilgængelig vaccine mod covid-19,” siger Søren Brostrøm i pressemeddelelsen og fortsætter:

“Men vi har andre vacciner til rådighed, og vi har god kontrol med epidemien. Samtidig er vi nået langt med at vaccinere de ældre aldersgrupper, hvor forebyggelsespotentialet ved vaccination er størst. Alder er den væsentligste risikofaktor for at blive alvorligt syg med covid-19. De kommende målgrupper for vaccination har lavere risiko for et alvorligt forløb af covid-19. Det skal opvejes mod, at vi nu har en kendt risiko for alvorlige skadevirkninger ved vaccination med covid-19 vaccinen fra AstraZeneca, også selvom risikoen i absolutte tal er lille.”

På pressemødet fortæller Søren Brostrøm, at der er lavet utrolig mange ekspertudredninger og undersøgelser for at komme til bunds i sagen:

“Vi ved nu, at der er en mulig biologisk forklaring på, at AstraZeneca kan give dette særlige sygdomsbillede. Vi ved også, at der er en tidsmæssig sammenhæng. Det indtræder en uge til ti dage efter vaccination,” siger Brostrøm:

“Vi kan se et konsistent billede af blodpropper usædvanlige steder i kroppen, i hjernen eller i store kar i maven, lavt antal blodplader og blødninger. Vi har afdækket, at der er en øget risiko. Det har vi været med til i Danmark, fordi vi har helt særlige registre, som giver os et tal på risikoen. Det er omkring 1 ud af 40.000, som kan forvente at få denne type bivirkning. Det er vores bedste bud. Vi kan diagnosticere, og vi kan behandle tilstanden, men selv om man overlever, kan der vælge følgevirkninger,” siger Søren Brostrøm.

Læs mere her.

 

Danmark får 650.000 flere vacciner fra Pfizer/Biontech

Frem mod sommerferien kommer Danmark til at modtage flere end forventet vacciner fra Pfizer/BioNTech.

Cirka 650.000 ekstra vacciner fra de to selskaber vil blive sendt til Danmark i andet kvartal. Det oplyser Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

De ekstra vacciner kommer i forlængelse af, at EU har indgået en aftale med Pfizer om at fremrykke levering af 50 millioner vacciner til EU fra fjerde kvartal til andet kvartal.

“De vil blive fordelt efter pro rata,” skriver Heunicke i sit tweet.

“Helt afgørende for den vaccineudrulning, der sker i Danmark i disse uger og måneder.”

placeholder

 

Læs mere her.

 

Enhedschef i Lægemiddelstyrelsen falder om under pressemøde

Onsdagens AstraZeneca-pressemøde blev afbrudt dramatisk, da Tanja Erichsen, enhedschef i Lægemiddelstyrelsen, pludselig faldt om.

Mens Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, fremlagde beslutningen om at skrotte AstraZeneca-vaccinen, faldt Tanja Erichsen pludselig om.

Søren Brostrøm skyndte sig hen til hende og fik hende lagt i aflåst sideleje, mens alle tv-signaler blev afbrudt.

Kort tid efter har hun på egne ben forladt pressemødet.

I et opslag på Twitter skriver Lægemiddelstyrelsen, at hun besvimede, og at hun efter omstændighederne har det godt:

“Vores lægemiddelovervågningschef Tanja Erichsen er besvimet under dagens pressemøde. Hun er ved bevidsthed igen og er efter omstændighederne okay, men hun tager for en sikkerheds skyld en tur med ambulancen til skadestuen for at blive tjekket.”

placeholder

 

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, valgte efterfølgende at gennemføre pressemødet selv.

Læs mere her.

 

Interne radikale dokumenter lækket

Det er grusom læsning i Radikale Venstres rapporter om arbejdsmiljøet, selvom ledelsen har sminket tallene og i stedet kalder dem 'grundlæggende gode'.

Det vurderer en af Danmarks førende eksperter i trivselsmålinger og psykisk arbejdsmiljø, der har kigget nærmere på lækkede Arbejdspladsvurderinger - APV'er - for 2017 og 2018, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

“Resultaterne er meget dårlige, men de sminkes ved hjælp af de mange udglattende og positive kommentarer,” siger Tage Søndergaard Kristensen, tidligere professor på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - og i dag konsulent i Task-Consult.

“Alt i alt er APV'erne meget ensidige og lever ikke op til gængse krav om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø,” fortæller han.

Ekstra Bladet har tidligere afsløret et internt brev, hvor omkringti tidligere partiansatte rettede en skarp kritik af ledelsen i Radikale Venstre.

Ansatte er blevet syge af at arbejde i Radikale Venstre, fordi ledelsen i en årrække har bagtalt, truet og spillet folk ud mod hinanden, lød det i brevet.

Den radikale leder Sofie Carsten Nielsen og landsformand Svend Thorhauge brugte netop partiets APV'er i deres forsvar.

“Vi hæfter os ved, at vores APV’er grundlæggende er gode. Der er ganske enkelt ikke noget, der indikerer et problem i det omfang, som brevet beskriver,” lød det i et skriftligt svar fra dem begge.

Læs mere her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Er det virkelig en af de væsentligste historier fra hele verden, at en chef er besvimet på et pressemøde? I så fald må redaktørens horisont være meget, meget snæver.

Karsten:
Så har du kun læst en lille del af dette opslag. Hvis du alene har opfattet det, er det ikke vigtigt at oplyse op status på den vaccine man vil bruge?