DSU-formand træder tilbage

Interview: Anti-corydonisme, forandringskraft og idégenerator stod i centrum, da Netavisen Pio interviewede den afgående DSU-formand om sine år i spidsen for den socialdemokratiske ungdom.
Når Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i bededagsferien holder kongres, så bliver det den sidste med den nuværende formand, Alexander Grandt Petersen, i spidsen.

Det er ikke med Alexander Grandts gode vilje, at det kun blev til to år på posten. Han blev før jul udfordret af Lasse Quvang Rasmussen, der indtil fornyligt var ansat på DSU’s landsforbund, og som i 2014 var opstillet til Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne.

Den kamp tabte 26-årige Alexander Grandt og han kommer derfor på kongressen til at overlade formandsposten til den helt jævnaldrende horsensianer Lasse Quvang.

En turbulent tid
Alexander Grandt kan kigge tilbage på fire år i formandskabet for DSU – først to år som næstformand og dernæst to i formandsstolen. Det var en turbulent tid med formandsskifte og valgnederlag, hvor DSU oplevede vækst og nu er landets næststørste politiske ungdomsorganisation.

Selvom der både er vemod og ærgrelse at spore hos den afgående DSU-formand, så er det frem for alt ukuelig politisk kampgejst, der præger den afslappede stemning hos den 26-årige DSU’er. På trods af den ikke-selvvalgte afsked med DSU, så er det de fremtidige politiske udfordringer og muligheder for Socialdemokratiet, der præger svarene fra den stolte DSU-formand.

DSU bakkede op og gav plads
Den første tid som DSU-formand for Alexander Grandt handlede om manglende selvtillid, meningsmålinger og valgkamp for Socialdemokratiet. Selvom ’Alex’ - sådan som medlemmerne har kaldt deres formand - altid har været kendt som en kradsbørstig debattør, så var den første tid i formandsstolen kendetegnet ved, at han holdt igen og så pragmatisk på det.

Vi burde jo have brugt den globale økonomiske krise til at skabe en ny økonomisk politik

”Jeg har haft et formandskab for DSU i en periode, der startede med, at vi havde et år til folketingsvalget og faktisk blev jeg jo valgt kort efter, at vi havde haft det der hovedbestyrelsesmøde nede i Svendborg, hvor partiet var nede på 16 procent. Og derfra begyndte det så at vende. Hele vejen igennem var opgaven jo at bevare regeringsmagten. Det betød, at vi i DSU var nødt til at lægge kursen om og bakke op om partiet. Særligt fordi det jo faktisk også begyndte at gå bedre og der kom styr på det,” forklarer han og fortsætter.

”Og efter valget tog Mette Frederiksen jo over. Der var det min personlige vurdering, at når der kommer en ny socialdemokratisk partiformand, så må man jo give hende plads til at tegne sin egen politiske linje, før vi går voldsomt hårdt til stålet.”

Opgøret med corydonismen
Men at Alexander Grandt kan gå voldsomt til stålet er ingen hemmelighed. Således var der ikke just roser til overs til Socialdemokraternes seneste finansminister, Bjarne Corydon, og SR-regeringens økonomiske politik.  I et debatindlæg fra Politiken i sidste weekend skrev han: ”Jeg har brug for et Socialdemokrati, der bruger økonomien til at skabe tryghed for borgerne.”

Du har i Politiken blæst til opgør med corydonismen og krævet en ny økonomisk politik hos socialdemokraterne. Hvad handler det om?

”Flygtningekrisen er kommet, og det er den dagsorden, der har fyldt allermest i min formandsperiode. Og den har nok også overskygget meget af det, som mange DSU’ere og jeg selv mener er det vigtigste: Hele den økonomiske værdikamp. Skurkene bag finanskrisen får jo stadig lov til at rasere,” siger han og uddyber.

”Vi har med ”corydonismen” fokuseret for meget på en bogholderitanke, hvor kassen bare skulle stemme. Vi burde jo have brugt den globale økonomiske krise til at skabe en ny økonomisk politik, der tager hånd om alle i samfundet,” forklarer han og kommer i tanke om Anker Jørgensen.

”Jeg skal ikke fortabe mig i Anker Jørgensen. Men jeg læste fornylig et interview, hvor Anker fortalte, at det, han var allermest stolt af, var, at det i 70’erne var lykkedes for Socialdemokratiet at holde sammen på socialstaten, mens alle andre angreb de sociale fremskridt og velfærdsstaten. Og det synes jeg faktisk godt, at man skal stille spørgsmålstegn ved, om vi lykkedes med denne gang.”

DSU skal være Socialdemokratiets idégenerator
I sin formandstid har Alexander Grandt haft rig mulighed for at se, hvordan moderpartiet hungrer efter nye løsninger, men også lært, hvordan man som DSU-formand bedst bruger sine ideer og får dem gjort til reelle forandringer.

Hvis man vil være idégenerator, så må man også acceptere, at det ikke altid foregår i debatspalterne

”Vi skal i DSU problematisere og finde nye løsninger. Vi skal kunne mere end bare at sige, at der skal bruges flere penge. Den opgave er den yderste venstrefløj i forvejen så dygtige til. DSU er nødt til at være Socialdemokraternes idégenerator. Men hvis man vil være idégenerator, så må man også acceptere, at det ikke altid foregår i debatspalterne eller med store overskrifter i tabloid-pressen. Det vil i langt højere grad foregå internt i partiet. Det kræver en dygtig organisation og et dygtigt DSU, der kan udforme politikken og tage fat i vores politikere,” siger han og forklarer, at udfordringen for DSU er at være på forkant med udviklingen og selv at have politik på hylderne, man kan spille ind i debatten med.

”Den fejl, som man meget hurtigt kan begå som politisk ungdomsorganisation, er at komme per efterkrav.  Altså hver gang man synes, at partiet har sagt noget forkert, gjort noget forkert eller stemt for noget forkert, så er man til stede med sin politiske holdning og sin kritik. Men der får man jo ikke forandret noget som helst af. På det tidspunkt er det jo for sent. Forandringerne skabes ved at være på forkant med hvad der kommer til at ske.”

Det der med at være på forkant er det noget, som DSU ikke har været gode nok til eller hvordan?

”Da vi havde regeringsmagten, var det meget svært at være på forkant. I den situation foregår politikken ikke længere i partiet, men ovre i regeringskontorerne. Jeg kan tydeligt huske, hvordan vi i hele vores tid i opposition op igennem 00’erne sagde, at når vi kommer ind i regeringskontorerne, så kan vi lave forandringerne.  Men i virkeligheden er det jo i opposition, at vi skal være skarpe på, hvad vi rent faktisk vil og forberede os på, hvordan vi får det gennemført. Der skal vi kunne udvikle ideer, men også være tålmodige og prioritere i hvad der er vigtigt.”

Det, som jeg egentlig synes, at vi bør være allermest stolte af, er selve indholdet i skolereformen

Er det svært i en ungdomsorganisation som DSU – det der med at være tålmodighed

”Helt sikkert. Og man skal også tænke på, at alle kommer med hver deres dagsorden. Nogen er med i DSU, fordi ligestilling er det allervigtigste, eller fordi de brænder for klimadagsordenen. Men det gør faktisk ikke så meget, at vi er dårlige til at prioritere i DSU. For vi skal være idégeneratoren og sådan set bare koncentrere os om at udvikle så mange ideer som muligt. Opgaven er så at være på det rette sted på det rette tidspunkt, når nogle af de ting, som vi diskuterer i DSU, så skal implementeres i virkeligheden.

Vi har altid hyldet enkeltsagerne, hvor vi forsøger at opnå et eller anden enkelt landevinding. Det var for eksempel forbuddet med sexkøb og finansskatten. Men ingen af delene blev jo til noget. Det, som jeg egentlig synes, at vi bør være allermest stolte af, er selve indholdet i skolereformen, som er noget, der vokset ud af DSU igennem en tiårig periode. Jeg tror allerede, at vi havde et afsnit om helhedsskolen ved min første kongres i DSU i 2004.”

Forandringkraft er et salgsargument
Forandringkraften står i centrum for den afgørende DSU-formand, der ikke bare vil nøjes med politiske studiekredse og lukkede møder om det, som vi allerede er enige med hinanden om. Politik betyder først noget, når det møder mennesker og skaber konkrete forandringer.

Så selvom enkeltsagerne er lette at sælge sig på og forklare overfor medlemmer, så er det ikke det, som DSU skal satse på?

”Enkeltsagerne kan måske bruges til at mobilisere, men de gør os også meget ultimative. Enten er man for eller imod et forbud mod sexkøb. Det er enten eller. Der er ligesom kun de to valgmuligheder. Men hvis vi for eksempel taler forbedringer af erhvervsuddannelser, så er der mange flere ideer og løsninger i spil.  Noget af det bliver til virkelighed, og meget af det kommer vi slet ikke igennem med. Der må man så stille sig tilfreds med den samlede retning med sådan et forlig. Og det er jo også det, der er forskellen på os og den yderste venstrefløj. Vi har en pragmatisk tilgang til politik. Og det mener jeg også bør gennemsyre DSU.”

Enkeltsagerne kan måske bruges til at mobilisere, men de gør os også meget ultimative

Kan det ikke blive lidt kedeligt. Jeg tænker at unge mennesker gerne vil have lidt mere smæk for skillingen?

”Det er faktisk også noget af det, som vi skal kunne rekruttere på og kunne forklare. Der er sikkert mange af DSU’s medlemmer, der via en eller anden test på nettet vil kunne finde nogen på den yderste venstrefløj, som de også er ret enige med. Men forskellen er, at hvis man vil have gennemslagskraft og mulighed for at forandre noget med sin politik, så er Socialdemokratiet jo den eneste platform, der tilbyder det. Jeg oplever mange unge mennesker, der efterspørger netop den mulighed for at skabe reel forandring.”

Det sidste ord om Alexander Grandt i dansk politik er næppe sagt endnu

DSU afholder kongres i bededagsferien 22-24. april 2016.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook