DSU har fået ny flygtningepolitik – og vi vil have internationale løsninger

I weekenden var DSU’s Hovedbestyrelse samlet i København, hvor vi vedtog en ny flygtningepolitisk krus, som forsøger at komme med vores svar på, hvordan vi håndterer den største flygtningekrise siden anden verdenskrig.
For DSU handler politik om idealer, løsninger, og resultater. Derfor siger vi også helt klart, at flygtningekrisen indeholder en lang række dilemmaer for os som unge socialdemokrater. Det er første gang, hvor vores grundlæggende humanistiske værdier sættes op imod vores ønske om et stærkt kollektivt velfærdssamfund.

Hvordan udviser vi international solidaritet, samtidig med at vi ikke giver køb på det velfærdssamfund, som vi har opbygget? Hvordan forholder vi os til den økonomiske virkelig, samtidig med at vi gerne vil hjælpe så mange som muligt? Og hvordan sikrer vi, at det ikke endnu engang er de danskere med de svageste ressourcer i de socialt belastede boligområder, og dem med de laveste lønninger, der skal løse hele integrationsudfordringen?

Disse dilemmaer er oftest glemt i den politiske debat. Den ydre venstrefløj og Radikale har ikke øje for konsekvenserne for velfærdssamfundet, de lavtlønnede og den økonomiske situation, og højrefløjen mangler viljen til at få integreret de folk, som kommer her til, svigter den internationale solidaritet, når de skærer så massivt i udviklingsbistanden, og udviser manglende lederskab for at kræve internationale løsninger.

Det er tydeligt for DSU, at flygtningestrømmene og folkevandringerne er så enorme, at de på ingen måde kan løses ved at integrere verdens flygtninge i de rige vesteuropæiske lande. Det er en utilstrækkelig politik, som i sidste ende betyder, at vi svigter vores humanistiske principper og solidariske forpligtelser, fordi vi ikke har nogen jordisk chance for at håndtere så massiv en tilstrømning. Solidaritet for os i DSU er ikke at give en lille promille af verdens flygtninge ophold i Europa, mens de svageste flygtninge rådner op i nærområderne og skal leve et liv uden muligheder.

De internationale løsninger
Derfor kræver DSU internationale løsninger, som faktisk gør en reel forskel. Den stramme asylpolitik i Europa har en udløbsdato, fordi den jo ikke løser krisen, men spiller de europæiske lande ud mod hinanden.

I DSU vil vi blandt andet kæmpe for at forpligte EU’s medlemslande til at give min. 1 pct. af BNI (bruttonationalindkomst) i udviklingsbistand, som først og fremmest skal gå til at forbedre forholdene i nærområderne og bruges aktivt til at øge stabiliteten i regionens fejlslagene stater.

Vi ønsker samtidig en reformering af ulandsbistanden, sådan at lande der påtager sig en stor flygtningebyrde som fx Libanon tilgodeses i et højere omfang end i dag. Desuden mener vi, at det er afgørende med en ’’Marshallplan’’ til Mellemøsten og Nordafrika, som blandt andet skal sikre en bedre fordeling af velstanden og krav om demokratiske reformer. Folkevandringen fra Afrika kommer kun til livs, hvis vi sætter gang i økonomien og velstanden.

Vi vil genoprette Europas grænser med en effektiv fælles grænsekontrol, og oprette fælles flygtningebyer ved Europas grænser, hvor krigsflygtninge kan opnå sikkerhed og beskyttelse, børn kan modtage undervisning og familier kan blive familiesammenført. Samtidig ønsker vi en fælles europæisk ansøgningsproces og fordeling af flygtninge.

Mens vi venter på verdenssamfundet
I DSU er vi dog meget bevidste om, at en international løsning ikke er lige rundt om hjørnet. Det betyder, at vi anerkender, at vi realpolitisk reagerer på den situation, vi står overfor netop nu. Vi vil holde tilstrømningen under kontrol, fordi det er forudsætningen for, at vi kan integrere dem, som kommer hertil. Med en borgerlig regering i Danmark er der desværre en tendens til, at nogen af stramningerne har mere karakter af symbolpolitik frem for reelle løsninger.

I DSU har vi en klar balance i vores tilgang til at holde tilstrømningen nede. Vi behandler dem som kommer hertil ordentligt, men vi vil også gøre det sværere at komme hertil, netop fordi vi ankerkender, at antallet betyder noget.

Derfor ønsker vi i DSU at afskaffe regeringens nye fattigdomsydelser og fastholde retten til at tage arbejde, fordi vi mener, at ethvert menneske, og flygtning, har pligt til at bidrage. Det er afgørende for en velfungerende velfærdsstat, at enhver bidrager med det, de kan. Regeringen vil afskaffe flygtninges mulighed for at arbejde. Det er skadeligt for integrationen.

Samtidig ønsker vi, at skærpe reglerne for familiesammenføring ved indvandrere og migranter, hvis familie ikke er på flugt. Der vil vi gerne stille krav om at ansøgeren ikke må bo i et belastet boligområde, have bestået Dansk 2, være i arbejde eller uddannelse, og vi ønsker at skærpe reglerne for opholdstilladelser og familiesammenføringer for flygtninge under midlertidig beskyttelse. Der er ingen, som har meldt sig ind i DSU for at holde familier adskilt, men det er afgørende, at vi kan følge med.

Vi vil desuden kæmpe for flygtningelandsbyer, som kan lette byrden for de i forvejen økonomiske pressede kommuner, og indføre en maksimal formue på 10.000, hvis flygtninge skal modtage ydelser, på samme måde som det gælder for vores kontanthjælpsmodtagere herhjemme.

Den langvarige løsning
Flygtningekrisen er beviset på verdens ulige tilstand, hvor alt for mange har alt for lidt og millioner af mennesker lever uden håb for fremtiden. Lad os fortsætte ambitionerne for en mere lige verden, med en retfærdig fordeling af velstanden, demokrati, et internationalt retssamfund og en mere bæredygtig udvikling. Det er i sidste ende den eneste langvarige løsning for de udfordringer vi står over for.

 

Nilly Taheri (f. 1993) læser jura på Københavns Universitet, er formand for DSU København og medlem af hovedbestyrelsen i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. 

Indlægget er skrevet i samarbejde med Frederik Vad Nielsen (f. 1994), der er forretningsudvalgsmedlem i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.

Dagens Pio klumme er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

Nilly Taheri er stud.jur. på Københavns Universitet, tidl. formand for DSU København og er pt. bosat i New York.


Flere artikler om emnet

Annonce