DSU: Venstrefløjen skal redde erhvervsuddannelserne

Tallene er skuffende for manglen på faglært arbejdskraft. Den positive udvikling er nu gået i stå og det kalder på handling.
Foto: Rune Mathiesen, Flickr
I sidste uge offentliggjorde Undervisningsministeriet de dugfriske tal for hvilke ungdomsuddannelser elever fra 9. og 10. klasse har søgt efter sommerferien.

Den positive udvikling er nu gået i stå og det kalder på handling

Tallene er skuffende for alle der ønsker et opgør med det skæve uddannelsessystem, og som er dybt bekymrede for manglen på faglært arbejdskraft: Efter at søgningen til erhvervsuddannelserne steget med cirka en procent om året siden år 2017, ser vi i år et lille fald i søgningen. Den positive udvikling er nu gået i stå og det kalder på handling.

Regeringens vigtigste uddannelsespolitiske opgave

Endnu engang bliver vi nemlig mindet om den store uddannelsespolitiske opgave som regeringen og det nye politiske flertal står over for. År efter år har man skåret på erhvervsskolerne, og selvom finansloven for 2020 kun indeholdte meget symbolske besparelser, så bliver man ved med at tage penge fra de faglærte uddannelser. Det gør det enormt svært at levere en kvalificeret undervisning, og mange steder har man ikke råd til at lave de nødvendige investeringer i moderne udstyr og teknologi.

År efter år har man skåret på erhvervsskolerne

Uanset hvor mange lastvognsmekanikere der skal undervises, er der jo stadig brug for en moderne lastbil på skolen, som matcher den virkelighed mekanikerne skal ud til på værkstederne. Det samme gør sig gældende for industri, byggeri, sundhed og handel. Men den vigtige forberedelse på virkelighedens arbejdsmarked bliver kun sværere for uddannelserne at give eleverne, hvis ikke politikerne snart tager skeen i den anden hånd.

Derfor skal regeringen lynhurtigt i aktion på den anden side af coronakrisen. Vi har brug for en taxameterreform, hvor klasserum på erhvervsuddannelserne får et stort materiale- og undervisningsløft. Kravet til elever om at de skal flytte sig længere, end man f.eks. skal hvis man vælger en STX-uddannelse, bør også afspejle sig i taxameteret. Og så bliver vi nødt til at diskutere udligning mellem ungdomsuddannelserne.

Vi bliver nødt til at diskutere udligning mellem ungdomsuddannelserne

Hvis ikke man er villig til at gøre op med at ungdomsuddannelserne er selvejende institutioner, så kan vi ikke acceptere, at gymnasier i de store byer er enormt velpolstrede, alt imens landgymnasier og erhvervsuddannelser lider. Det dur simpelthen ikke. DSU kæmper for at der skal tilføres langt flere penge til uddannelse – men hvis omfordeling bliver nødt til at indgå i den realpolitiske diskussion, så bør det sociale kompas være knivskarpt hos os alle.

Vil venstrefløjen opgive erhvervsuddannelserne?

Spørgsmålet er om det nye flertal kan blive enige om at redde erhvervsuddannelserne. Jeg kommer ofte i tvivl. Som socialdemokrat ligger det dybt i mig, at sociale fremskridt skal finde sted i den rigtige rækkefølge. Derfor giver det f.eks. rigtig god mening, at sikre værdig tilbagetrækning for de arbejdsgrupper som har været længst tid på arbejdsmarkedet først, før man giver plads til arkæologer og kulturformidlere. På uddannelsesområdet er det desværre ikke den logik der altid gøre sig gældende på venstrefløjen.

Spørgsmålet er om det nye flertal kan blive enige om at redde erhvervsuddannelserne

De første store uddannelsespolitiske skridt det nye flertal har taget, er en afskaffelse af uddannelsesloftet og en videreførelse af det særlige tilskud til humaniora og samfundsvidenskab. Det har DSU også kæmpet for – men det er typisk for kræfter på venstrefløjen, at det udgør den absolut vigtigste uddannelsespolitiske kamp overhovedet.

Derfor må alle partier til venstre for midten stille sig selv følgende spørgsmål: Vil vi virkelig gerne redde en af verdens fineste faglærte uddannelsestraditioner? Har vi fortsat en ambition om at skabe privat vækst og arbejdspladser? Skal vi droppe den skævere og skævere uddannelsesudvikling, som ender med at underminere vores samfund? Vil vi stoppe med at lade de erhvervsuddannelser i stikken, som altid bliver overset til fordel for uddannelsesambassadører med mere medie- og politikeradgang?

Hvis ja, så skal skoene kridtes og arbejdshandskerne på!

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU)


placeholder

Kommentarer

Som del af centrum venstre - og som børn af faglærte og ufaglærte har en del af os råbt højt i flere år end vi kan tænke på - om vores uddannelsessystem som jo er fra forrige årtusinde og ikke svarer til tiderne og menneskene. Det er et hjerteskærende spild af samfundsressourcer og menneskeliv. For det første er det svært - nærmest umuligt, at blive omskolet, ikke mindst som moden voksen. For det andet er det svært, nærmest umuligt at kombinere almen dannelse/bolig faglighed og praktisk dannelse/håndværks faglighed. Det er tåbeligt - vi har brug for hele mennesker, som kender andet og mere end deres katekismus og som ved, hvornår de selv og deres kolleger er en del af det problem de lever af at løse - det er jo det uddannelse betyder - at kunne se sig selv og andre i sammenhængen - og være med til at definere sammenhængen. For det tredje er det for svært nærmest umuligt at skifte frem og tilbage mellem boglige - kreative - æstetiske - tekniske forløb. Vores uddannelsessystem er for ensidigt specialiseret. Det er hverken vores mennesker eller erhvervsliv.

Annonce