DSU vil have mere respekt

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom har sat diskrimination på dagsorden med deres ny kampagne #rettilrespekt. Kampagner kan godt virke, siger ekspert i ligebehandling, men det er svært at måle.
Afdelingsformanden i DSU Vesterbro Benjamin Waraich havde ikke forventet, at det skulle blive til en landsdækkende DSU-kampagne. Han havde bare fået nok, da han tilbage i april måned blev afvist på grund af sin hudfarve i det københavnske natteliv og i frustration lavede en opdatering på facebook:

”Endnu en aften fortæller nattelivet i København mig, at jeg er anderledes. Hver gang jeg er i byen sammen med mine 'etniske' venner, kommer jeg ikke ind. Jeg er hverken voldelig eller aggressiv. Jeg ønsker bare at nyde aftenen med mine venner og blive behandlet som en 'dansker'. Diskrimination sker. Du skal bare være mørk nok i huden til at opleve det. Gør noget ved det!” (redigeret, red.)

Budskabet blev delt 26 gange, blandt andet af Netavisens chefredaktør Peter Hummelgaard, og også Mattias Tesfaye tog problemstillingen op. Benjamin Waraich oplevede, at det ikke kun var ham, der var uheldig i byen:

”Det viste sig jo, at flere af DSU’erne havde oplevet det samme, og at man i DSU København allerede havde leget med tanken om en kampagne. Det kan jo ikke være rigtig, at diskrimination på baggrund af ens navn eller hudfarve skal finde sted i et demokrati som det danske i 2014.”

Diskrimination sker, men det er svært at måle
Kampagnen #rettilrespekt gik i luften den 18. august, blandt andet med en aktion på Københavns Hovedbanegård, og det hele er blevet godt modtaget, siger forbundsformand Alexander Grandt Petersen:

”Folk har været sindssygt positive. Både da vi kickstartede på Hovedbanegården, men også ude på de mange ungdomsuddannelser, vi indtil videre har besøgt. Folk er enige i budskabet, og vi får faktisk rigtig mange nye medlemmer på baggrund af kampagnen.”

Ifølge ligebehandlingsekspert ved Institut for Menneskerettigheder, Hanin Al-Zyadi, så kan kampagner mod diskrimination være med til at løse problemerne. Det så man blandt andet sidste år med Københavns Kommunes ”Stemplet”-kampagne, hvor man opfordrede unge til at anmelde og registrere sager om diskrimination i nattelivet:

”Vi så, at flere end normalt registrerede sager om diskrimination. Men når vi arbejder med diskrimination, arbejder vi med to dele. Dét vi kalder oplevet diskrimination, som der ikke er tal for, og så dét vi kalder retlig diskrimination, som kan dømmes ud fra lovgivningen.”

Og kigger man på antallet af afgørelser om etnicitet i Ligebehandlingsnævnet, er tallet steget fra 22 sager i 2009 til 43 sager i 2011, mens det faldt drastisk i 2012 med 18 sager.

”Opdelingen mellem oplevet og retlig diskrimination gør det svært at slå noget fast. Der vil altid være et problem med diskrimination, og derfor er den reelle størrelse uvis,” siger Hanin Al-Zyadi.

Vi skal også være tough over for os selv
For forbundsformand Alexander Grandt Petersen er målet med kampagnen først og fremmest at rejse en debat, men på sigt også stramme lovgivningen. For eksempel gennem højere bødestraf ved diskrimination, sådan som det er i Sverige:

”Altså, som socialdemokrater er vi jo rimelig ”tough” på indvandrere. De skal tale dansk, indordne sig under danske regler, være en del af arbejdsmarkedet, men i DSU synes vi så også, at det vigtigt, vi er ”tought” over for os selv. Vi skal behandle hinanden med respekt.”

Benjamin Waraich, ophavsmanden til det hele, er enig. Det handler om at oplyse om problemet og på sigt også skabe en løsning:

”Det sker jo stort set hver gang, jeg er i byen. Først startede det med en undskyldning om, at jeg ikke havde pæne nok sko på, det har jeg siden rodet bod på, og nu er det bare dårlige undskyldninger. Men hvide danskere kender ikke til denne problematik, og jeg synes for eksempel, det kunne være fedt, hvis vi kunne formulere et fælles kodeks, barejere og kommune, mod diskrimination i nattelivet. ”

FAKTA
Ligebehandlingsnævnet har afgjort følgende antal sager om etnicitet fra 2009-2012:

2009: 22
2010: 26
2011: 43
2012: 18

Ifølge en undersøgelse lavet af Dokumentations- og Rådgivningscentret om racediskrimination for Københavns Kommune i 2012, så havde 10 procent af københavnerne følt sig udsat for diskrimination i 2011. For borgere med minoritetsbaggrund var det hele 25 procent.

 


Kommentarer fra Facebook