Dybvad advarer: Vi er ved at gentage fejl fra 60’erne og 70’erne
Dybvad advarer: Vi er ved at gentage fejl fra 60’erne og 70’erne
I en ny debatbog advarer beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) om, at Danmark igen kan ende med store integrations- og velfærdsudfordringer, hvis ikke tilstrømningen af lavtlønnet arbejdskraft fra lande uden for Europa bremses
Gennem 1960’erne og 70’erne inviterede Danmark udenlandsk arbejdskraft, der primært kom fra Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien, til landet for at dække manglen på arbejdskraft.
Meningen var, at de udenlandske arbejdere skulle opholde sig i landet midlertidigt, men konsekvensen blev i stedet, at mange af opholdene blev permanente.
Samme udvikling frygter beskæftigelsesministeren, Kaare Dybvad Bek (S), at regeringen er ved at gå i møde i dag.
Det fortæller han om i Politiken fredag i forbindelse med udgivelsen af sin nye bog med titlen ‘Vi inviterede arbejdskraft – men der kom mennesker’, der udkommer i den kommende uge:
“Jeg er oprigtig bekymret over, at vi lige nu er ved at begå den samme fejl, som vi begik i 60’erne og 70’erne, ved at vi igen inviterer en masse folk, som vi foregiver bare kommer for at arbejde og så tager hjem igen,” siger han og fortsætter:
“Og jeg mener, at vi i den offentlige debat har et billede af, at udenlandsk arbejdskraft er nærmest uendeligt positivt i forhold til den økonomiske virkning. Det vil jeg gerne gå i rette med.”
Overvurderet og konsekvensfyldt
Et centralt angrebspunkt i bogen er økonomien.
Dybvad mener, at regnemodeller hos både erhvervsorganisationer og i ministerier overvurderer gevinsten ved lavtlønnet arbejdskraft, fordi de undervurderer, at folk bliver længere, oftere får familien hertil og i større omfang bruger velfærdsydelser.
Af mere hverdagsnære konsekvenser påpeger han eksempelvis en risiko for lavere lønpres for danske arbejdere og udfordringer for den danske model, hvis færre blandt andet er medlem af fagforeningerne.
Dertil kan velfærden også lide et knæk – særligt i folkeskolerne, hvor der kan være behov for modtageklasser og ekstra indsatser.
Hvem er “skurken”?
Skal man finde nogen at bebrejde for den her udvikling, er det ikke de udenlandske arbejdstagere, siger Dybvad.
Ifølge Politiken beskriver han dem ofte som hårdtarbejdende mennesker på lave lønninger og dårlige vilkår.
“Skurken” er i stedet erhvervslivet, som ifølge ham bliver ved med at kræve mere udenlandsk arbejdskraft.
Derfor kalder han også bogen for en kritik af en arbejdsgiver- og liberalistisk idé om, at arbejdskraft skal flyde frit uden begrænsninger.
Læs også:Nepaleser-finte: Kraftig stigning i arbejdstilladelser undrer fagforening
På sigt kan den idé give integrationsproblemer, større forskelle mellem kommuner og højere offentlige udgifter.
Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, er kendt for at være en stærk fortaler for udenlandsk arbejdskraft – senest, da han kritiserede DF-formand Morten Messerschmidts hjemsendelsesplaner.
Dybvad erkender, at han og Moderaterne ikke er enige på området, men at regeringen har fundet kompromiser.
Han vurderer også, at det ville være lettere at bremse lavtlønnet arbejdskraft i en mere rød regering.
Udelukkende egne holdninger
Dybvad lægger ikke skjul på, at stramninger kan have en pris.
Nogle ting vil være dyrere uden lavt betalt arbejdskraft – og restauranter kan få sværere ved at levere til de priser, de gør i dag, hvis de for eksempel ikke kan ansætte nepalesere på de nuværende vilkår.
Modsat, pointerer han, står danskere, der starter virksomheder og vil betale ordentligt, dårligere i konkurrencen, hvis andre kan basere forretningen på billig arbejdskraft.
Dybvad understreger, at det hverken er regeringen eller Socialdemokratiets holdninger, der fremføres i bogen, men udelukkende hans egne.
Stor virak om Dybvads forrige bog
Det er ikke første gang, at Kaare Dybvad lufter sine politiske holdninger i et længere skriftligt værk.
Senest i 2023 da han udgav en debatbog med titlen “Arbejdets land”, hvor han kritiserer samfundstendensen om at arbejde mindre, hvilket han fik stor kritik for.
Kommentarer
Det er da på tide, at…
Det er da på tide, at socialdemokratiet vågner op og adresserer den tidevandsbølge af billig arbejdskraft, man selv har været med til at lade flyde ind i landet, for at tækkes både industriens, Løkkes og Troels Lunds umådelige appetit på pres på lønmodtagernes magtposition ved overenskomstforhandlingerne.
Problemet er jo, at lønningerne på den måde presses ned over en bred front og at indkomstfordelingen forringes til fordel for personer, der passivt hæver udbytter af deres aktier.
Især skal man være opmærksom på det paradoks, at når lønnen manipuleres ned ved fuld beskæftigelse, øges efterspørgslen efter arbejdskraft måske endog mere, end der importeres, og når der så ikke er nogen at tage af, øges manglen på arbejdskraft!! uden at denne mangel slår ud som større evne til lønpres fra arbejdstagersiden.
Dertil vil denne fadæse især slå ud i den offentlige sektor, hvor det er et dogme, at man ikke må medvirke til lønpres i den private sektor. Det fører til affolkning af den offentlige sektor med enormt tab af nytteværdi til fordel for skodproduktion, der bliver rentabel ved lavere lønninger, men til jo slet ikke producerer den tabte nytteværdi på det offentlige område.
Jeg kender ikke Kåres bog i detailler, men jeg kan jo se, at han begrunder problemet ud fra en indvandrerkritisk vinkel.
Men det er en brøler ikke at se på den virkning, en sådan indvandring har på hele løndannelsen og den skade den forvolder på den danske model og indkomstfordelingen.
Dette problem er helt uafhængigt af, om man synes om indvandring eller ej, når en lavere organisering svækker lønmodtagerne i overenskomstforhandlingerne.
Derfor er det på tide at opstille en seriøs model, der gør op med Løkkes og industriens leddeløse svikmølle og importglæde, der reelt har det formål at presse lønningerne ned og øge profitterne og derved ødelægge arbejdet for større lighed i samfundet. Denne model skal forsvare den danske model og beregne virkningerne af svikmølleeffekten og ud fra den overvejelse sætter grænser for importen af arbejdskraft.
Hele denne strategiske omfordelingsmaskine er en direkte forlængelse af det eneste reelle indhold i den borgerlige strategi, hvor udbudsreformer og arbejdsmarkedsmanipulation sammen med offentlige besparelser, har til formål, at skubbe en større og større andel af de samfundsskabte værdier over í lommen på arbejdsgivervælgerne og kapitalejere.
Jeg anerkender iværksætternes rolle i en frodig økonomi.
Man bør huske på, at når en virksomhed først er en going concern. er det arbejdstagerne, der skaber værdierne, og ikke passive aktionærers privilegieopbygning.
poul boie pedersen, jeg…
poul boie pedersen, jeg synes helt at du glemmer hvem den største aktie ejer er, det er lønmodtagerne. Nationalbankens opgørelse fra 2025 om dette billede, og hvordan det så ud i slutningen af 2024. Da var der 5.100 Mia. kroner i alle
disse pensionskassers formue forvaltninger, I 2024 voksede denne formue med 400 Mia. kroner. Så vis året 2025 har haft den samme fremgang som i 2024, er da sket en vækst på måske
500 Mia. kroner. Som tilhører lønmodtagerne, og disse formuer er skabt, af flittige hårdt arbejdende Danske lønmodtagere, som kan glæde sig til en pragtfuld pensions tilværelse. Disse formuer er ikke skabt af passive aktionærers privilegier, men af fremsynede virksomhedsejere
og fagbevægelsernes gode forhold og respekt for hinanden.
Hej Arne Jeg tror måske ikke…
Hej Arne
Jeg tror måske ikke helt din vurdering holder vand.
Jeg har spurgt ChatGPT om forholdet, og med forbehold for mediets troværdighed fik jeg fælgende svar:
"En konkret undersøgelse af danske pensionsfonde viser:
I en investeringsanalyse (fra 2023) estimeres det, at pensionsselskaber ejer danske børsnoterede aktier for ca. 200 mia. kr., og at cirka 100 mia. kr. af dette er direkte ejerskab i aktier i de store danske C25-virksomheder. Ifølge denne analyse svarer det til at pensionssektoren ejer omkring 2 % af værdien af de noterede aktier i C25-indekset."
Som du kan se, tilbageføres kun en lille andel af udbytterne
ad den vej tilbage til medarbejderne i virksomhederne.
Dertil kommer, at denne ulighed til stadighed er vokset fra 1980'erne målt på Ginikoefficienten.
Med de borgerliges stadige tryk på øget ulighed, også gennem
skattelettelser og lempelser i arveafgiften, øges koncentrationen på færre hænder tillige til fordel for et forstenet kapitalaristokrati, hvor ejerne ikke selv har skabt formuerne og ikke selv har vist særlig evner til kapitalforvaltning.
Det paradoksale er, at vore ultraliberale venner på tinge i LA med deres stokkonservative politiske bestræbelser fremmer det klassesamfund, de oprindelig blev til på at bekæmpe.
Det er en klassisk blok…
Det er en klassisk blok-politisk udfordring at debatere arbejdskraftens fri bevægelighed. Det var et kernedebatpunkt i dansk debat om tilslutning til EF i 1972. Hvis man holder debatten på arbejdskraft og udelukker illegitim indvandring, synes jeg at der mangler en dimension om bæredygtighed på dansk jord. Der må tilføjes debat om hvor stor en Danmark kan være tjent med ift klimakrise og forurening. Som bekendt er turist- og byggebranchen ikke co2-neutral og disse brancher er mig bekendt ikke stillet overfor krav om bæredygtighed. Forløber debatten som liberal politisk melodi, afvikles folkedemokrati til fordel for virksomhedsdemokrati. Staten sociale kontrakt med befolkningen afløses af virksomhedernes ejendomsret, ret til at lede og fordele arbejde OG det socialeog sundhedsmæssigt ansvar. Det er måske en speciel kommentar fra en, der kun har læst anmeldelser af KDs bog. Men det er påfaldende at algoritmen for arbejdskraft-diskussionen er koblet så ensidigt til velfærds-råderum …… og udlændingedebat.
Den udenlandske arbejdskraft…
Den udenlandske arbejdskraft skal selvfølgelig arbejde på en kontrakt...
Dybvad understreger, at det…
Dybvad understreger, at det hverken er regeringen eller Socialdemokratiets holdninger, der fremføres i bogen, men udelukkende hans egne.
‘Vi inviterede arbejdskraft – men der kom mennesker’,
Så er den logik såmænd ikke længere!
Læg to og to sammen og Danmark får den statsminister som vi i den grad behøver.
Navnet er Kaare Dybvad Bek.
Vi inviterede et barn - men der kom PDO’ere.
Vi inviterede de gamle - men der kom en ældrebyrde.
Vi inviterede til religionsfrihed - men Store Bededag blev afskaffet.
Vi inviterede til kræftpakker - men, men, men
Men…Der findes ikke ét præcist tal for alle sygdomme i Danmark, da det afhænger af definitionen (f.eks. om man tæller undergrupper med), men der er registreret over 800-1500 forskellige sjældne diagnoser. Derudover findes en lang række almindelige kroniske folkesygdomme og over 450 psykiatriske diagnoser.
Sjældne sygdomme: Omkring 30.000-50.000 danskere lever med en af de over 800-1500 sjældne diagnoser, der er registreret.
Folkesygdomme: Ca. 1 million danskere har mindst én af syv større kroniske sygdomme (f.eks. diabetes, KOL, astma).
Psykiske lidelser: Der findes cirka 450 forskellige psykiatriske diagnoser.
Fokusområder i Danmark:
Sundhedsstyrelsen fokuserer særligt på 21 markante sygdomme, der udgør den største byrde for befolkningen, herunder kræft, hjerte-kar-sygdomme, diabetes og psykiske lidelser…
‘Vi inviterede arbejdskraft – men der kom mennesker’,
Og hvor er mennesker forskellige og de får sjovt nok ofte børn og de har en fortid, en familie og en kultur, og frem for alt så har de forskellige behov…
Alt det som Socialdemokratiet har kæmpet for i 100 år..
De dybe tallerkner genopfindes af Kaare Dybvad Bek…
Hvor befriende for mennesket, menneskeheden og demokratiet.
Sørg for at alle ledende politikere i Danmark får et gratis eksemplar..
Og når statsministeren flyver over Atlanten, så hav bogen som håndbagage og en gave i det ovale værelse…
Hvornår danskere igen får egne børn og egen arbejdskraft i stedet for at flyve lande og riger rundt efter endnu mere ferie og slippe for menneskelivets grundlæggende opgaver, ja, det er jo hele fundamentet for argumentationen i bogen.
Kaare har fat i det grundlæggende: I dit ansigts sved…
Slaveriet blev ophævet langt for Socialdemokratiets grundlæggelse.
‘Vi inviterede arbejdskraft – men der kom mennesker’
‘Vi inviterede arbejdskraft – men der kom mennesker’
‘Vi inviterede arbejdskraft – men der kom mennesker’
Hvad er et menneske?
Der har eksisteret mennesker, længe før mennesket som ide og begreb tog form og skikkelse. Alligevel hører menneskeforståelse til blandt det ældste tankegods i vores kultur. Spørgsmålene 'hvem er jeg?' og 'hvad er et menneske?' er urgamle, ligesom svarene i øvrigt er nærmest uendeligt mangfoldige.
Ja, hvad er et menneske?
Hvad er et menneske?
Af
Svend Brinkmann.
Hvad vil det sige at være menneske? Svend Brinkmann giver svar på dette spørgsmål ved at fortælle historien om den unge, introverte Andreas, der tager på dannelsesrejse gennem Europa….
Eller:
Statsminister Mette Frederiksen har i starten af 2025 gennemført en diplomatisk rundrejse i Europa for at styrke alliancer og europæisk sammenhold. Hun har besøgt Berlin, Paris og Bruxelles, hvor hun har mødtes med blandt andre Olaf Scholz, Emmanuel Macron og Mark Rutte for at drøfte krigen i Europa og fælles sikkerhed.
Formål: Styrke europæisk sammenhold, pleje danske interesser og fremme en historisk oprustning af Europa.
Fokus: Tæt dialog med europæiske kolleger og allierede på grund af den alvorlige geopolitiske situation.
Kontekst: Diskussioner om Danmarks rolle som en aktiv, engageret partner i EU og NATO, hvilket afspejler en "stolt europæer".
Hvad er et menneske? En stolt europæer! En stolt grønlænder! En stolt dansker!
Make America great again!
En stolt Amerikaner!
‘Vi inviterede arbejdskraft – men der kom mennesker’,
Selv i USA ville Kaare have en fantastisk karriere foran sig som amerikansk præsident!
‘Vi inviterede arbejdskraft – men der kom et menneske’
‘Vi inviterede arbejdskraft …
‘Vi inviterede arbejdskraft – men der kom mennesker’,
For kort tid siden blev der på Det Hvide Hus’ officielle Instagram-profil postet et AI-genereret billede af, hvad der efter alt at dømme forestiller den amerikanske præsident, Donald Trump, der – set bagfra – går side om side med en pingvin i et snelandskab mod det grønlandske flag.
I den ene vinge bærer pingvinen det amerikanske flag.
“Embrace the penguin” lyder billedteksten, hvilket direkte oversat til dansk betyder “omfavn pingvinen”.
Om man i Det Hvide Hus er klar over, at der ikke findes pingviner i Grønland, kan man jo spørge sig selv.
‘Vi inviterede arbejdskraft – men der kom mennesker’,
Hvis man ikke er inviteret - men alting hører op…
Slædehunde bliver til pingviner og pinger bliver til milliardærer…
Og indlandsisen forsvinder…alting hører op
Det er et tankevækkende…
Det er et tankevækkende skrift. især dit syn på sygdom. Jeg har ofte tænkt, om det pattedyr, der omtales som "mennesket" er værd at sætte sine penge på.
Den amerikanske uvidenhed om Grønland er evident og til at få øje på, men Berlingske TV2 herhjemme er heller ikke for kloge. Næsten en hel dag fik Søndre Strømfjord-"basen" i en af deres grafer lov at ligge ved Thule. At ingen af kloge-ågerne vi måtte lægge ører til i løbet af dagen, ikke så dette, er meget skuffende. Vores koloniherrementalitet er ikke helt forsvundet endnu.
Trump hånd i hånd med…
Trump hånd i hånd med Kongeriget!
For kort tid siden blev der på Det Hvide Hus’ officielle Instagram-profil postet et AI-genereret billede af, hvad der efter alt at dømme forestiller den amerikanske præsident, Donald Trump, der – set bagfra – går side om side med en pingvin i et snelandskab mod det grønlandske flag.
I den ene vinge bærer pingvinen det amerikanske flag.
- Embrace the penguin, lyder billedteksten, hvilket direkte oversat til dansk betyder “omfavn pingvinen”.
"Pingo" kan referere til flere ting, men mest kendt er det som kælenavn for Kong Frederik X, der fik navnet under sin frømandsuddannelse, da en våddragt pustede sig op som en pingvin.
Trump har nu også pustet sig op for at ledsage den danske konge til det Grønland som han kendte da Sirius-patruljen var alt som behøvedes i en fredelig verden uden stormagter, der ser spøgelser overalt i deres alderssvækkede mentale tilstand.
Alt det Grønland behøver er en konge, som de er glade for og en passende sum penge fra geopolitiske milliardærer, der mener at rettidig omhu ikke kræver et demokratisk fundament!
Har du penge er donationer altid velkomne!
“Omfavn kongen af Danmark”!
Et budskab der kælver i foråret sammen med isen og breder sig dybt ind i enhver fjord…
“Omfavn kongen af Danmark”
Et helt demokrati der har fungeret upåklageligt siden 1949!
Og kommuneskat og udligningsbeløb sendes ud i enhver krog af riget!
Og indtil videre har det syddanske grundvand og de syddanske søer, åer, fjorde og have betalt prisen!
Kongeriget Danmark er så meget mere end Trump, grønlændere og danskere har chancen for at forstå…
Men ordet det har vi endnu i behold…
At gribe til våben - andet end plakater og stemmesedler og tv2 news - ja, det er så uendeligt udansk…
Alle våbenlagre på Grønland skulle efter sigende være tømte!
Ikke en patron at opdrive…
Pingpong er på vej…
Til søs, til vands, og hvis vingerne bær’ - måske også i luften…
Militærpsykolog påstår, at hvis bare Trump alene kunne møde en slædehund, ja, så ville han psyke blive normaliseret i løbet af et døgn…
Slædehunden - menneskets bedste ven!
Trump er på vej med Pingo!
Frederik kongen af Danmark og Grønland og Færøerne…
Tænk Trump, Pingo og 13 slædehunde på vej i Nordøstgrønland med nordlyset midt i vinternatten…
Tænk…
Embrace the penguin…
Kongen der står med sit guldæg med fødderne let spredte og solidt plantet på Indlandsisen…
Uden mobiltelefon…
Sikken fredelig verden…
Indvandringen i 60'erne og…
Indvandringen i 60'erne og 70'erne var afgørende for den velstand vi har oplevet lige siden. Vores udenlandske medborgere genererer i dag ca. 360.000.000.000 kr. af vores BNP. Ca. 15%. Det er meget. Det er ikke indvandringen der er problemet. Det er derimod den stigmatisering vores udenlandske medborgere oplever mere og mere gennem populistiske politikere og medier, som tjener på click-bait breaking new overskrifter på alt hvad de kan opstøve om vores udenlandske medborgere. Der er omkring 700.000 udlændinge og efterkommere i Danmark. Langt langt største delen er hverken førtidspensionister eller kriminelle. De er derimod arbejdssome og gode medborgere.
Og ja der er uheldige elementer i mellem. De skal have deres dom og straf. Præcis som en hver anden borger i retssamfundet Danmark.
Men stop med at mistænkelig gøre en hver, bare fordi de har en anden baggrund end dansk.
Medierne bør have mere fokus på det positive dynamiske effekter indvandrig har langt de fleste situationer frem for de få negative situationer. Men de positive er der jo ingen, som gider læse. For de fordre ikke disse menneskers verdensforståelse. Og så er der ingen click-bait indtjening at hente.
Tak.
Og i øvrigt. I 2025 kom der…
Og i øvrigt. I 2025 kom der 825 asylansøger til Danmark. Det er jo nærmest ingenting.
Det var jo den famøse…
Det var jo den famøse udlændingelov af 1983 den mest liberale udlændingelov i Europa hedvdet sig dengang. En lov der gav muligheden for en helt uhørt ret til familiesammenføring som lagde kimen til problemet og tilførte kommunerne massive udfordringer med at få integreret disse nytilkomne borgere .
Hvilket flere vestegnsborgmestre råbte op om dengang . Det er der heldigvis blevet strammet op på efterhånden .
Så fint med mig at Dybvad Bek har øje for at vi ikke skal havne i den situation igen
Tilføj kommentar