Efter årelang splittelse dropper fagforening omstridt model – afviser kritik om feberredning
Efter årelang splittelse dropper fagforening omstridt model – afviser kritik om feberredning
Efter år med intern uro adskiller Danske Fysioterapeuter arbejdsgivere og ansatte. Samtidig er den første overenskomst på plads – men rivalerne tvivler på den nye model
Efter flere års intern uro har Danske Fysioterapeuter vedtaget en ny organisationsstruktur, hvor arbejdsgivere og ansatte er adskilt i to separate foreninger.
Den nye struktur skal bane vejen for egentlige overenskomster frem for den såkaldte “basiskontrakt”, fagforeningen hidtil har arbejdet med.
Og netop i dag har fagforeningen og den nye arbejdsgiverforening indgået deres allerførste overenskomst med hinanden til stor glæde for formanden for Danske Fysioterapeuter Jeanette Præstegaard:
”Først og fremmest er jeg superglad på medlemmernes vegne over, at de nu er overenskomstdækkede og at vi har fået lavet en rigtig god overenskomstaftale med mange forbedringer i forhold til basiskontrakten,” siger hun i en pressemeddelelse.
Hun tilføjer, at hun er meget tilfreds med, at de har “aftalt en rigtig overenskomst, der lever op til ‘Den danske model’".
Behov for ny struktur
Indtil for nylig har Danske Fysioterapeuter arbejdet med en såkaldt ‘intern model’, hvor både arbejdsgivere og lønmodtagere var repræsenteret i foreningen.
Men i juni blev det på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde besluttet at oprette en selvstændig arbejdsgiverforening, Fysioterapeuternes Arbejdsgiverforening, som fremover selvstændigt skal stå for alle spørgsmål om løn, vilkår og overenskomster.
Den model, vi indførte dengang, løste nogle problemer, men ikke alle
Ifølge Jeanette Præstegaard er strukturændringen kulminationen på et arbejde, der begyndte efter interne problemer tilbage i 2017, hvor fagforeningen indførte den interne model og basiskontrakterne:
“Vi har haft interne udfordringer på praksisområdet gennem mange år. Den model, vi indførte dengang, løste nogle problemer, men ikke alle. Derfor er vi nået frem til, at vi skal have en struktur, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere er adskilt på løn- og overenskomstområdet,” siger hun til Netavisen Pio.
Fra basiskontrakt til overenskomst
Indtil for nylig har Danske Fysioterapeuter arbejdet med en såkaldt “intern model” og repræsenteret både arbejdsgivere og lønmodtagere i én og samme organisation.
Det har betydet, at det har været svært at tegne kollektive overenskomster, hvorfor de i stedet har arbejdet med en såkaldt “basiskontrakt”.
Basiskontrakten er en individuel aftale, der forhandles mellem den enkelte medarbejder og arbejdsgiveren, og er i modsætning til overenskomster dermed ikke kollektiv.
Derfor gav den blandt andet heller ikke mulighed for tillidsrepræsentanter og ret til at strejke, som en overenskomst gør.
Ifølge formand Jeanette Præstegaard afhjalp basiskontrakten blandt andet nogle væsentlige udfordringer vedrørende løndumping, men gjorde også risikoen for misligholdelse større og resulterede i flere ærgerlige sager.
Fagforeningen har derfor besluttet at adskille arbejdsgivere og -tagere i to separate foreninger, der skal sikre muligheden for at tegne reelle overenskomster.
Den nye arbejdsgiverforening er juridisk og økonomisk uafhængig med egen bestyrelse og egne vedtægter, forklarer hun.
Dog ønsker Danske Fysioterapeuter fortsat et tæt samarbejde om faglig udvikling og sundhedspolitik:
“På alt, der hedder løn, vilkår og overenskomst, er vi adskilt. På alt, der hedder fysioterapi, er vi samlet,” siger Jeanette Præstegaard.
Det betyder også, at Jeanette Præstegaard i et vist omfang stadig vil være formand for arbejdsgiverne – men kun så længe det handler om det faglige arbejde, understreger hun.
Kommer efter ny brancheoverenskomst
En strukturændring har længe været efterspurgt blandt medlemmerne i Danske Fysioterapeuter.
I 2024 udbrød tre grupper af fysioterapeuter med forskellige arbejdsfunktioner fra foreningen grundet utilfredshed med den interne model og de udfordringer, den medførte.
En intern lønundersøgelse fra 2023 viser eksempelvis, at 44 procent af respondenterne i undersøgelsen ikke efterlevede mindst ét af de gældende løn- og/eller pensionskrav i basiskontrakten.
Én af udbrydergrupperne – en gruppe af privatpraktiserende fysioterapeuter i klinikker – startede blandt andet derfor deres egen fagforening, Fysioterapeuternes Fagforening.
De har siden haft succes med at organisere store dele af deres medlemmer under reelle overenskomster og dertil stået bag Danmarks længste strejke, som varede 6 måneder på Benefit Nord i Frederikshavn.
I starten af juni landede de også en landsdækkende brancheoverenskomst med Dansk Erhverv.
Læs også:Driftig udbryder-fagforening vinder kapløb: Lander “historisk” brancheoverenskomst
At Danske Fysioterapeuter få uger efter brancheoverenskomstens tilblivelse vælger at lave en strukturændring, får formand for Fysioterapeuternes Fagforening, Signe Lærke Børsting, til at stille spørgsmål ved motivet:
“Vi stod for halvandet år siden og foreslog netop en retning, der kunne sikre overenskomster for praksis. Nu, kort efter vi har vist, det kan lade sig gøre at lave rigtige overenskomster, kommer de med noget, der tilnærmelsesvis ligner. Det synes jeg er bemærkelsesværdigt,” siger hun til Netavisen Pio.
Hun glæder sig dog over, at der nu er sket en ændring og kalder det en "erkendelse" af, at den hidtidige model og basiskontrakten – som hun beskriver som “en illusion eller et fatamorgana” – ikke har været tilstrækkelig.
At ændre vedtægter og etablere en ny arbejdsgiverforening er ikke noget, man gør fra den ene dag til den anden
Jeanette Præstegaard afviser, at beslutningen er en reaktion på Fysioterapeuternes Fagforenings nye overenskomst:
“Vi har arbejdet seriøst og grundigt med det her siden september sidste år. At ændre vedtægter og etablere en ny arbejdsgiverforening er ikke noget, man gør fra den ene dag til den anden,” siger hun.
Uenige om uafhængighed
Et centralt stridspunkt er, hvor uafhængig den nye arbejdsgiverforening reelt er.
“Jeg er glad for, at de er nået dertil. Men det, jeg er blevet præsenteret for indtil nu, ligner ikke en reel adskillelse mellem arbejdsgivere og lønmodtagere,” siger Signe Lærke Børsting.
Hun peger blandt andet på, at Danske Fysioterapeuter yder økonomisk opstartshjælp og stiller sekretariatsbistand til rådighed:
“En lønmodtagerorganisation, der hjælper en arbejdsgiverforening økonomisk og administrativt, lyder ikke som en reel adskillelse i mine ører.”
Læs også:Ekspert om fagforeningsstrid: Det kan godt lade sig gøre - men her er det ikke lykkedes
Jeanette Præstegaard afviser kritikken.
Hun understreger, at arbejdsgiverforeningen har sit eget CVR-nummer, egne vedtægter, egen økonomi og egen politiske ledelse.
Den økonomiske opstartshjælp kommer ifølge hende fra en erhvervspulje, som arbejdsgiverne selv har finansieret gennem deres kontingent:
“Det er deres egne midler, der bliver brugt til opstarten,” siger hun.
Strid om overenskomster
Kritikken går ikke kun den ene vej.
Danske Fysioterapeuter kritiserer modsat også kvaliteten af den brancheoverenskomst, som Fysioterapeuternes Fagforening netop har indgået.
Jeanette Præstegaard mener, at aftalen giver ringere vilkår end den nuværende basisaftale på flere områder.
Hun peger blandt andet på lavere startløn, længere anciennitetskrav før løn under barsel og barns første sygedag samt pensionsvilkår, som efter hendes vurdering er dårligere:
“Man skal ikke stille sine medlemmer dårligere med en ny overenskomst. Det mener jeg, der er sket her,” siger hun.
Læs også:Overenskomst-kapløb: To fagforeninger vil være først til at lande brancheaftale
Signe Lærke Børsting erkender, at aftalen indeholder kompromiser:
“Når man forhandler med en seriøs arbejdsgiverorganisation, vil der være kompromisser,” siger hun.
Ifølge hende kan man dog slet ikke kan sammenligne brancheoverenskomsten med Danske Fysioterapeuters basiskontrakt.
Samlet set er vores landsoverenskomst en langt mere ambitiøs aftale, end det, der fandtes før
Hun fremhæver blandt andet, at overenskomsten giver adgang til det arbejdsretlige system, fastlægger løn, pension, tillidsrepræsentanter og en række rettigheder, som privatansatte fysioterapeuter tidligere ikke havde:
“Samlet set er vores landsoverenskomst en langt mere ambitiøs aftale, end det, der fandtes før. Både fordi vilkårene overordnet er bedre og sikrer de ansatte en langt bedre løn over et helt arbejdsliv. Men også fordi aftalen rent faktisk vil blive håndhævet. Det er en helt ny form for tryghed,” siger hun.
Håber på samling
Selvom konflikten mellem organisationerne fortsætter, lægger Jeanette Præstegaard ikke skjul på, at hun håber på et tættere samarbejde i fremtiden.
Hun ønsker både den nye arbejdsgiverforening og Fysioterapeuternes Fagforening knyttet til Danske Fysioterapeuter på det faglige område:
“En lille profession som fysioterapeuterne står stærkest ved at stå sammen. Jo flere små fragmenter vi har, desto sværere bliver det at blive hørt,” siger hun.
Læs også:Genvalgt formand vil samle faget trods udbryder-foreninger
Den invitation er Signe Lærke Børsting dog ikke klar til at tage imod:
“Vi samarbejder altid gerne omkring vores professionsfaglighed. Men med det setup, jeg er blevet præsenteret for nu, kan jeg ikke se, at de ansattes løn- og arbejdsvilkår sikres godt nok. Derfor er det ikke en invitation, vi har tænkt os at tage imod på nuværende tidspunkt,” siger hun.
Tilføj kommentar