Efter bankers tuderi om kapitalkrav: Nationalbanken anbefaler at polstre banker mere

Der er store samfundsgevinster ved at stille skrappere krav til, hvor velpolstrede bankerne skal være, skriver økonomer fra Nationalbanken i nyt papir
Skrappere kapitalkrav til bankerne vil gå ud over væksten, har det lydt fra Finansdanmarks direktør, Ulrik Nødgaard. Skrappere krav til, hvor velpolstrede bankerne er frem mod næste finanskrise, vil være ”skidt for økonomien og beskæftigelsen”, har han også sagt. Og Danske Banks vicedirektør Peter Rostrup-Nielsen har også kritiseret de mulige konsekvenser af højere kapitalkrav til bankerne.

Men klynkeriet fra finanssektoren er overdrevet. I hvert fald hvis man skal følge et ”working paper” fra Nationalbanken. I papiret skriver to økonomer fra Nationalbanken nemlig, at ”fordelene ved at øge kapitalkrav er større end omkostningerne”.

Omkostningerne kan være tæt på 0, hvis bankerne ikke udbetaler dividender i to år

De to økonomer fremlagde papiret på en netværkskonference om dansk økonomi og økonomisk politik i sidste uge på Københavns Universitet, men papiret blev faktisk offentliggjort helt tilbage i december uden at opnå omtale i danske medier.


Omkostningerne kan være tæt på 0

Kapitalkrav er de krav, som samfundet stiller til, hvor ”velpolstrede” bankerne skal være: Det er, hvor mange penge de skal have på kistebunden i tilfælde af, at de får uventet store tab eller ramler ind i en krise, og de er vigtige for at undgå en ny finanskrise. Kapitalkravene dækker både, hvor stor bankens egenkapital skal være, og hvor god likviditeten er, altså bankens evne til at kunne betale løbende omkostninger.

Og spørger man de to økonomer, kan skrappere kapitalkrav for bankerne faktisk gennemføres uden de omkostninger, som finanssektoren selv ellers bekymrer sig over:

”Omkostningerne kan være tæt på 0, hvis bankerne ikke udbetaler dividender i to år, og hvis det krævede afkast for at investere i banker falder i takt med, at ny kapital akkumuleres i bankerne”, lyder det i papiret.

Stigende kapitalkrav for danske banker vil gøre dem mere robuste over for de tab, som kan opstå i krisetider

Det betyder, at to betingelser skal være opfyldt, før højere kapitalkrav vil kunne gennemføres uden at koste noget: Den første af de betingelser er altså, at bankerne skal undlade at udbetale udbytte til aktionærerne i to år. Den anden er, at investorerne i banken skal forvente et mindre afkast af deres investering i banken.

Finansielle kriser er dyre – højere kapitalkrav kan gavne

Økonomiske kriser er dyre og er forbundet med store tab, skriver nationalbank-økonomerne Jesper Pedersen og Jakob Guldbæk Mikkelsen i deres konkluderende bemærkninger.

”Derfor er det ønskværdigt at formindske risikoen for fremtidige kriser. Stigende kapitalkrav for danske banker vil gøre dem mere robuste over for de tab, som kan opstå i krisetider, og stigende krav vil bidrage til et mere stabilt finansielt system,” skriver de. Et andet sted i papiret fastslår de nemlig, at finanskriser har en stor negativ effekt på bruttonationalproduktet og er tydelig så meget som seks år efter den indtraf.

Stigende kapitalkrav for danske banker er derfor fordelagtigt for Danmark som helhed

De to økonomer mener også at have påvist, at fordelen ved 1 procentpoints stigning i kapitalkrav til bankerne vil være omkring 1 procent af bruttonationalproduktet.

Hvis aktionærerne begrænser deres afkast på investeringerne, og bankerne bliver mere sikre og robuste, så mere end opvejer fordelene ved stigende kapitalkrav de samfundsmæssige ulemper, der også måtte være forbundet med stigende kapitalkrav.

”Stigende kapitalkrav for danske banker er derfor fordelagtigt for Danmark som helhed,” skriver de og fortsætter: ”Hvis der er et politisk ønske om højere kapitalkrav, kan de blive ledsaget af et krav om at suspendere udbytteudbetaling i en periode,” og det skal ske i opgangstider, hvor bankens profitter er store.

 

Foto: Nationalbanken

Jakob Esmann er student på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook