Efter Blackstone-renovering: Huslejen tredoblet

Efter renovering betaler ny lejer tredobbelt husleje for stuelejlighed på Østerbro
Foto: Kereby Udlejning
J. E. Ohlesensgade 8 - efter at Kereby har overtaget ejendommen er huslejen eksploderet
Blackstone-firmaet Kereby oplyser på sin hjemmeside, at interesserede kan leje en lejlighed på 133 kvadratmeter på Østerbro-adressen J. E. Ohlsensgade 8, stuen til venstre, for 17.995 kroner om måneden.

Men for nogle år siden - før Blackstone-firmaet “360 North” købte ejendommen, overtalte den hidtidige lejer til at flytte og renoverede lejligheden - var huslejen anderledes overkommelig: Nemlig 6.575 kroner om måneden.

Så efter at den amerikanske kapitalfond Blackstone fik fingre i lejelejligheden, er huslejen altså næsten tredoblet.

Så efter at den amerikanske kapitalfond Blackstone fik fingre i lejelejligheden, er huslejen altså næsten tredoblet

Det oplyser Lejernes LO i Hovedstaden over for Netavisen Pio.

Kereby tilbyder også boligsøgende, at man kan leje en lejlighed på Amager-adressen Sigbrits Allé 15, stuen til højre, for 16.748 kroner om måneden. Lejelejligheden er på 126 kvadaratmeter.

Skruer vi tiden nogle år tilbage - altså før Blackstone-firmaet “360 North” købte ejendommen, overtalte den hidtidige lejer til at flytte og renoverede lejligheden - var huslejen også anderledes overkommelig: Nemlig 8.258 kroner om måneden, ifølge Lejernes LO i Hovedstaden.

Efter at Blackstone kom til som ejer, er den månedlige husleje med andre ord mere end fordoblet.

Lejernes LO i Hovedstaden oplyste mandag, at lejerorganisationen har været involveret i 80-90 sager, hvor huslejenævn har nedsat den husleje “markant”, som Blackstone-selskabet Kereby har opkrævet af sine lejere.

Måtte tilbagebetale 509.000 kroner

Netavisen Pio omtalte mandag et eksempel på, at Kereby har måttet tilbagebetale hele 509.000 kroner i for meget betalt husleje over tre år og depositum til en lejer.

Her er der tale om en 103 kvadratmeter stor lejelejlighed i Vendersgade tæt på Nørreport og Torvehallerne i København City.

Kereby fik den gamle lejer til at flytte, renoverede lejligheden efter den gamle attraktive 5.2.-bestemmelse i Boligreguleringsloven og fastsatte i sommeren 2018 huslejen til 2.003 pr. kvadratmeter. Svarende til en årlig husleje på 206.309 kroner.

Lejeren klagede til Kereby over den meget høje husleje

Lejeren klagede til Kereby over den meget høje husleje. Kereby tilbød herefter lejeren en huslejenedsættelse til 1.600 kroner pr. kvadratmeter.

"Vi frarådede lejeren at sige ja til tilbuddet. Sagen blev i stedet indbragt for Huslejenævnet, der fastsatte en husleje på kun 624 kroner pr. kvadratmeter årligt - svarende til den oprindelige husleje for lejligheden. Huslejenævnet afgjorde nemlig, at renoveringen var udført så dårligt, at den intet var værd. Samlet betød det, at lejeren i december skulle have 509.000 kroner tilbage i for meget betalt husleje," fortalte direktør hos Lejernes LO i Hovedstaden, Claus Højte, Netavisen Pio mandag.

Kereby har sat huslejen ned for 300 lejemål

Lejernes LO i Hovedstaden fraråder generelt lejere at takke ja til et eventuelt tilbud fra Kereby.

"Det er altid klogest at få sagen efterprøvet ved et huslejenævn," understregede Højte.

Afgørelsen fra Huslejenævnet er endelig, da Kereby ikke har anket kendelsen.

Det er altid klogest at få sagen efterprøvet ved et huslejenævn

Meget tyder altså på, at Kereby helt generelt fastsætter deres huslejer alt for højt.

Netavisen Pio har på den baggrund spurgt Kereby, om Blackstone-selskabet overvejer helt generelt at nedsætte sine huslejer for de i alt 2.300 private lejemål.

Kereby svarer - via kommunikationschef Jean Ahlefeldt-Laurvig -, at antagelsen om at Kerebys huslejeniveau generelt er for højt "er forkert".

Kereby understreger desuden, at man allerede for et år siden nedsatte huslejen for 300 lejemål:

"Kereby lavede sidste år en omfattende gennemgang af de enkelte lejemål, ejendommens stand og sammenlignelige huslejeniveauer i markedet for at vurdere huslejeniveauet for vores paragraf 5.2 lejemål. Det resulterede i, at vi 14. januar 2020 nedsatte huslejen for mere end 300 lejemål. Vores lejeniveau er helt i tråd med det lejedes værdi."

Vores lejeniveau er helt i tråd med det lejedes værdi

Vedrørende lejeligheden i Verdensgade oplyser Kereby, at der i denne sag er tale om en omklassificering fra en paragraf 5.2.-lejlighed til en paragraf 5.1.-lejlighed:

"Den omtalte sag handler om en omklassificering fra en paragraf 5.2. til en paragraf 5.1., hvilket i sagens natur giver en væsentlig huslejereduktion."

Juli sidste år greb et bredt flertal - bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten og De Frie Grønne - i Folketinget ind og satte en stopper for den lukrative forretning med at opkøbe ældre ejendomme - såkaldt OMK-ejendomme - i især København, presse de hidtidige lejere til at flytte, foretage en billig renovering og derefter genudleje til en markant højere husleje.

Politisk indgreb: Fem års ejerskab før renovering

Det politiske indgreb forhindrer renoveringer i de første fem år efter overtagelse af en udlejningsejendom.

Indgrebet har betydet, at udenlandske investorer - som for eksempel kapitalfonde - nu nærmest fuldstændig har mistet interessen for at spekulere i opkøb af danske udlejningsejendomme.

“Bla­ck­sto­ne­ind­greb stop­per uden­land­ske in­ve­sto­rer,” skrev dagbladet Børsen med store dommedags-typer.

Børsens skriver hvordan Folketingets indgreb 1. juli sidste år har ført til, at de udenlandske investorer "holder sig fuldstændig fra de ældre boligejendomme. I stedet er det nu mindre private investorer og ejendomsselskaber, der køber OMK-ejendomme”.

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) erklærer sig for “stolt” af resultatet:

Det her er jeg virkelig stolt af

“Det her er jeg virkelig stolt af,” skrev han på Facebook - mens han samtidig viser Børsens forside frem og fortsatte:

“For et år siden lavede vi det såkaldte “Blackstone-indgreb” sammen med DF, SF, Enhedslisten og De Frie Grønne. Det handlede om, at især udenlandske kapitalfonde opkøbte udlejningsejendomme og pressede beboerne ud. Derefter kunne de renovere lejligheden og hæve huslejen til det dobbelte. I nogen tilfælde det tredobbelte.”

Dybvad forklarede, at hvis den trafik var fortsat, så ville borgerne i de største byer miste mange af de billige lejeboliger:

“Og at vores hovedstad med tiden kun ville være for folk med høje lønninger, sådan som vi ser det i fx London. Derfor gjorde vi det sværere at tjene hurtige penge på at renovere og sætte huslejen op. Vi sænkede også det beløb man kunne hæve huslejen til. Og vi beskyttede lejerne bedre.”

Opdateret kl. 17.15 med kommentarer fra Kereby

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Det er fint, at I fremhæver Backstone renoveringer. I overser bare at fine redelige!danske pensionskasser bruger fuldstændig samme metode og også hæver huslejen til det tredobbelte efter renovering.

Det er fint, at I fremhæver Backstone renoveringer. I overser bare at fine redelige!danske pensionskasser bruger fuldstændig samme metode og også hæver huslejen til det tredobbelte efter renovering.

Blackstone-firmaet Kereby - STOP DET VANVID...

Ja, nu er det "...mindre private investorer og ejendomsselskaber, der køber OMK-ejendomme”. Man får det næsten til at lyde filantropisk... - Men det er at putte blår i øjnene på folk , at tro at de lokale investorer ikke anvender samme profitmaksimerende tiltag som de udenlandske kapitalfonde. Det handler kun om en ting: højest muligt afkast af sin investering. De lokale investorer tager hverken mere eller mindre hensyn til lejerne end de udenlandske kapitalfonde.

Det er jo rigtigt godt at Lejernes interesseorganisation kan få sat huslejen ned, når der foretages fupmoderniseringer. Men jeg synes at I mangler at forklare, hvem der er, der skal have lov til at leje en 133 kvm. stor lejlighed på Østerbro for 6.575 kroner om måneden? Det er der nok mange der vil, og bliver man enlig, vil man nok heller ikke fraflytte noget, der er så fantastisk billigt. Og de danske pensionskasser, der nu køber ejendommene op, har nok helt samme afkastkrav og moderniseringsønsker som de udenlandske - men måske de er bedre til at holde reglerne.

Annonce