Efter Bojes boykot: Borgernes Parti står til at komme i Folketinget
Efter Bojes boykot: Borgernes Parti står til at komme i Folketinget
Det går fremad for både Borgernes Parti og SVM-regeringen i ugens måling. Anderledes sløjt står det til for to blå partier, der ligger dårligere end meget længe
Lars Boje Mathiesen, formand og stifter af Borgernes Parti, meddelte for to uger siden, at han vil boykotte mainstream medier, og det er muligvis faldet i god jord hos vælgerne.
I hvert fald er partiet, der også kalder sig bilejernes parti, trillet over spærregrænsen og står ifølge denne uges Voxmeter for Ritzau til at få 2,1 procent af stemmerne - svarende til fire mandater -, hvis vi skulle til folketingsvalg i morgen.
måske Boje med den nye mediestrategi har skiftet gear
I sidste uge stod partiet til at få 1,7 procent af stemmerne - svarende til nul mandater.
Partiet, der er det mindste og nyeste parti på stemmesedlen, har indtil videre ikke haft stor vælgeropbakning i Voxmeters meningsmåling, men måske Boje med den nye mediestrategi har skiftet gear.
Regeringen vinder frem
SVM-regeringen lægger i ugens måling lunt i svinget. 39,1 procent af stemmerne - svarende til 69 mandater -, står de tre regeringspartier Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne til at få.
Det er regeringens bedste Voxmetermåling siden 18. august 2024.
I sidste uge tegnede de tre partier sig samlet for 37,3 procent af stemmerne - svarende til 67 mandater.
Socialdemokratiet, der ellers har været i fremgang den sidste måned, går i denne uge en smule tilbage.
23,8 procent af stemmerne - svarende til 42 mandater, står Mette Frederiksen & co til at få i denne uge.
Læs også:Rød blok brager frem - Socialdemokratiet får bedste måling i 20 måneder
I sidste uge stod partiet til at få 24 procent af stemmerne - svarende til 43 mandater. Det var Socialdemokratiets bedste måling i 20 måneder.
I sidste uge stod Løkke & co til 3,3 procent af stemmerne - svarende til seks mandater
Hos Venstre går det fremad. Partiet står i dag til at få 10,9 procent af stemmerne - svarende til 19 mandater. I sidste uge stod de til at få 10 procent af stemmerne - svarende til 18 mandater.
Også regeringens mindste parti, Moderaterne, går frem og står i denne uge til at få 4,4 procent af stemmerne - svarende til otte mandater.
I sidste uge stod Løkke & co til 3,3 procent af stemmerne - svarende til seks mandater.
Støjberg og Messerschmidt taber terræn
Måske er det nogle af Danmarksdemokraternes vælgere, der er hoppet over til Venstre og Moderaterne. I hvert fald får partiet med Inger Støjberg i spidsen deres dårligste måling siden 25. februar 2024.
8,5 procent af stemmerne - svarende til 15 mandater -, står partiet til at få i denne uge. I sidste uge stod de til 9,6 procent af stemmerne - svarende til 17 mandater.
enhver ulv, der er død, er en god ulv
Tilbage i januar i år var partiet oppe på 11,7 procent af stemmerne - svarende til 21 mandater -, så der er et dyk, der er til at mærke.
Partiformand Inger Støjberg gør sig for tiden mest bemærket i ulvedebatten, hvor hun står fast på, at: “enhver ulv, der er død, er en god ulv”.
Læs også:Messerschmidt bakker op om Zimmermanns rocker-konspiration
Dansk Folkeparti står også dårligere end de har gjort længe. 3,7 procent af stemmerne - svarende til seks mandater -, står Morten Messerschmidt & co til at få i denne uge.
Ikke siden juni sidste år har partiet fået et så dårligt resultat i Voxmeters meningsmåling.
I sidste uge stod Dansk Folkeparti til at få 4,4 procent af stemmerne - svarende til otte mandater.
Voxmeters politiske meningsmåling, offentliggjort den 26. maj 2025, baserer sig på en kombination af telefoninterview og webinterview med 1.003 repræsentativt udvalgte personer 18 år+ og er gennemført i perioden fra d. 19. maj 2025 til d. 25. maj 2025. Tallene i parentes angiver forskellen i procentpoint fra folketingsvalget d. 1. november 2022. Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier i denne måling er på +/-2,6% point.
Kommentarer
Jeg hørte Lars Boje i…
Jeg hørte Lars Boje i Presselogen forrige søndag. Han klarede det faktisk godt. De forsamlede redaktører havde lagt op til, at nu skulle Boje ristes. I stedet for startede han med at riste dem fordi han påviste 3 faktuelle fejl i de artikler, den danske verdenspresse havde kopieret fra hinanden. De fik travlt med at sige øhbøh, men de var noget forpjuskede bagefter :-)
Partiformand Inger Støjberg…
Partiformand Inger Støjberg gør sig for tiden mest bemærket i ulvedebatten, hvor hun står fast på, at: “enhver ulv, der er død, er en god ulv”.
Problemet er at den selv samme retorik føres i et land som Inger Støjberg elsker mere end noget andet land…
Her flygter fornuftens vælgere i det jyske..
Blodtørst for blot at dræbe har aldrig været en ægte jysk kop te…
Men har man særlige venner kan fornuften forblænde selv en lille pige fra Hjerk..
Lars Boje forstår om nogen jysk snusfornuft..
Det bragte ham oprindeligt på tinge…
At ulven jager det oprindelige folk de sidste 200 år på flugt, ja, det giver naturligvis stemmer i det jyske..
Men historierne fra en hel anden region overdøver bekymringerne selv hos jyder..
Ret skal være ret!
Vi boede her først!
I det mindste indenfor de sidste 200 år.
Det lader til, at man i slutningen af 1600-tallet havde udryddet den egentlige ulvebestand i Jyl- land, men indimellem kom der stadig ulve op fra Tyskland. Den sidste ulv, der med sikkerhed blev nedlagt i Danmark, blev skudt i 1813 ved Est- vadgård syd for Skive.
Palæstinensere er arabere, som boede i det britiske mandat Palæstina indtil staten Israels oprettelse i 1948. I forbindelse med oprettelsen og de efterfølgende arabisk-israelske krige er en stor del flygtet.
I dag lever omkring 3,3 mio. palæstinensere i selvstyreområderne på Vestbredden og i Gazastriben, 1,1 mio. i Israel og den øvrige del af de ca. 7 mio. palæstinensere i landflygtighed, størstedelen i Syrien.
Den jødiske befolkning i Palæstina var vokset fra ca. 84.000 i 1922 til ca. 446.000 i 1939, hvilket udgjorde ca. 30 % af befolkningen.
FN's generalforsamling vedtog i november 1947 en delingsplan for Palæstina i en arabisk og en jødisk stat, som dog skulle bevare en økonomisk union. Planen blev afvist af araberne. Derimod hilste jøderne i Palæstina delingsplanen velkommen. Kort efter resolutionen udbrød der kampe i Palæstina mellem grupper af jøder og arabere. Den britiske administration mistede kontrollen med området, og 14. maj 1948 forlod den sidste britisk højkommissær, Alan Cunningham, Palæstina. Samme dag blev staten Israel udråbt. Dagen efter krydsede hærstyrker fra fem arabiske lande, Libanon, Syrien, Transjordan, Irak og Egypten Palæstinas grænser og indledte dermed den arabisk-israelske krig 1948.
Som et resultat af krigen vandt Israel store landområder og området Palæstina blev opdelt. Staten Israel kom til at kontrollere 78 % af det hidtidige Palæstina.
Efter de arabiske landes nederlag i seksdageskrigen i 1967 erobrede Israel Vestbredden og Gaza og administrerede herefter også disse områder.
Efter Oslo-aftalen i 1993 mellem PLO og Israel blev der oprettet en palæstinensisk selvstyremyndighed i dele af Vestbredden og Gaza…
Historien er lang og kompliceret!
Lige som ulvens historie i Skandinavien!
Hvem var her først mennesket eller ulven?
Hvem var her først jøder eller palæstinensere?
Ulve, specifikt grå ulve, findes i Rocky Mountains i både Canada og USA. De er en vigtig del af økosystemet og lever i flokke, der jager større dyr som elge og hjorte. I Canada er der anslået til flere hundrede ulve i Rocky Mountains.
Donald Trump arbejder på sagen!
Make America great again! Lokalt, regionalt og globalt!
Med et Mellemøsten i forandring og Donald Trump tilbage i Det Hvide Hus er palæstinenserne mere pressede end nogensinde. Eksempelvis foreslår Trump at flytte Gazas indbyggere til Jordan og Egypten – enten midlertidigt eller mere permanent.
Indtil videre får jyderne lov at blive i Jylland!
Men skyder du en ulv, ja, så koster det ifølge en SFer 5 år i et snart nyoprettet fængsel et øde sted i Jylland med udsigt til kobler af ulve…
Nye grupper af kriminelle skal have ordnede forhold, udtaler justitsministeren.
Men for Støjberg er verden enkel og forståelig:
“enhver ulv, der er død, er en god ulv”.
Både her og hisset…
1,9% vil være noget nær det…
1,9% vil være noget nær det perfekte for det parti. Omvendt. Endnu et blåt kaos parti på tinge vil gøre det noget nær umuligt at danne en blå regering.
Så bare slå dig løs Bøje. Uanset om du og dine kommer ind eller ej er I samlet set en gevinst for rød blok.
Det er næsten ikke til at holde styr på alle de blå høner og haner til højre for det anstændige længere. Men mon ikke der vil komme endnu flere.
Igen en meningsmåling…
Igen en meningsmåling.
Hvordan er udviklingen egentlig? -
Er der flere eller færre, som stemmer til folketingsvalg?
...Super. Så bliver verden…
...Super. Så bliver verden helt sikkert et bedre sted.
Tilføj kommentar