Efter dødsulykke: Nu afsløres underbetaling af migrantarbejdere

Arbejdsulykker

Efter dødsulykke: Nu afsløres underbetaling af migrantarbejdere

Lønsedler viser, at bygningsarbejderne på Flemløse Biogasanlæg fik en timeløn langt under danske standarder

Flemløse Biogas-anlæg ved Glamsbjerg på Fyn
Billedtekst

Flemløse Biogas-anlæg ved Glamsbjerg på Fyn

Foto: Flemløse Biogas Aps

Tre migrantarbejdere mistede livet i en tragisk arbejdsulykke i november sidste år på Flemløse Biogasanlæg på Fyn

Nu er det kommet frem, at de bygningsarbejdere, som arbejdede på biogasanlægget, også er blevet underbetalt.

Det skriver Fagbladet 3F.

Lønsedler afslører en lav løn

De to brødre - den 19-årige Gavril Rusaniuc og hans 20-årige bror, Antoniu Rusaniuc - arbejdede begge på biogasanlægget, hvor dødsulykken skete. En af dem var Antoniu Rusaniuc, mens hans bror overlevede.

Fagbladet 3F har set de to brødres lønsedler for det arbejde, de udførte på Flemløse biogasanlæg for virksomheden Ferbeco SAS.

Her fremgår det, at brødrene hver især fik 2.463,84 euro, hvilket svarer til 18.386 kroner før skat. Det giver en timeløn på 96 kroner i gennemsnit.

Lever ikke op til danske vilkår 

Mens virksomheden Ferbeco ikke er til at få fat på, så svarer ejeren af Flemløse Biogas Aps, Kurt Brusgård Poulsen først, at han ikke kender til bygningsarbejdernes løn.

Formand for 3F Byggegruppen Claus von Elling udtaler til Fagbladet 3F, at bygherren enten må være ligeglad med arbejdernes vilkår eller ude på at spare penge, når der ikke er tale om danske løn - og arbejdsvilkår.

Det har manden jo ret i, hvis lønoplysningerne er rigtige.

“Det har manden jo ret i, hvis lønoplysningerne er rigtige. Jeg havde et indtryk af, at de havde fået en høj løn set ud fra, hvilke biler de kom i. Men det kan jeg selvfølgelig ikke bygge noget på. Jeg tror, at de var glade for deres job” udtaler Kurt Brusgård Poulsen til Fagbladet 3F.

Tysk hovedleverandør

Efterfølgende har Kurt Brusgård Poulsen sendt en e-mail til Fagbladet 3F, hvor han skriver, at han ikke kan leve med, at bygningsarbejderne angiveligt har været underbetalt.

Kurt Brusgård Poulsen fremfører, at den tyske hovedentreprenør EnviTec Anklagenbau kan fratage underentreprenører eller leverandører deres opgaver, hvis de ikke lever op til gældende regler og aftalte vilkår om samfundsansvar.

Derudover fremfører Kurt Brusgård, at han har bedt om en forklaring fra EnviTec Anlagenbau.

Emma Inge Hansen

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Preben Rasmussen (ikke efterprøvet) den Fredag den 14.02.2025 - 20:07

Surprise. Men typisk at det er de regulære fagforeninger der hver gang skal dokumentere svindel og humbug med migrantarbejdere. Og danske for den sags skyld også.

Indsendt af Helle B. (ikke efterprøvet) den Lørdag den 15.02.2025 - 19:16

Som svar til af Bjarne (ikke efterprøvet)

Hvad er nutidens definition af en "arbejder"? Alle, der er ansat og arbejder for andre, er vel arbejdere? Men de fleste vil nok definere sig som "lønmodtagere". Jeg mener, der skal sættes lighedstegn mellem de 2 begreber. En akademiker er i min verden også en arbejder, hvis han/hun er afhængig af at modtage løn hver måned for sit arbejde. Eller hur?

Indsendt af Børge Jørgensen (ikke efterprøvet) den Søndag den 16.02.2025 - 00:04

Som svar til af Helle B. (ikke efterprøvet)

Akademikere er funktionærer dækket af funktionær love. De får 18% af deres meget høje løn i pensionsopsparing. En jord og beton mand/kone får 11% af sin lave løn. Og så er det arbejdsforholdene. Cafe Latte med hæve/sænkebord frem for tunge løft og kravlen rundt på knæene i 40 år plus. Jeg er glad for min datter er cand.merc.jur med hæve sænkebord, en løn på 70.000 kr. og 18% i pensionsopsparing. Og det i et job med stor indflydelse.

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 15.02.2025 - 13:33

Det er temmelig rystende at erfare efterfølgende - at de rumænske arbejdere umiddelbart før ulykken indtraf ,havde været utrygge over de tiltagende knagelyde fra konstruktionen og om den kunne holde til endnu en påfyldning med cement . Men det er forhåbentlig noget af det der vil blive undersøgt nærmere her efter ulykken er sket .Og hvorfor den tyske underentreprenør der førte tilsyn med arbejdet ikke fik det stoppet på det tidspunkt . ( kontraktlige forhold, tidspres pga deadline, økonomiske konsekvenser hvis tidsfrist overskrides etc ? )

Indsendt af Børge Jørgensen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 15.02.2025 - 23:55

Hvor der kan spares en krone. Det er vist ikke helt tilfældig når det sker en arbejdsulykke.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.