Ansatte i vagtfirmaet Alliance Security Service, der udfører opgave for staten, kan nu se frem til at få den løn, de har krav på. Det sker efter, at firmaet har indgået forlig med Moderniseringsstyrelsen. Det oplyste innovationsminister Sophie Løhde på et samråd i Folketingets Beskæftigelsesudvalg onsdag morgen.

Det private vagtfirma leverer vagtpersonale til en række offentlige institutioner gennem den fælles statslige vagtaftale, som er indgået mellem en række vagtfirmaer og Moderniseringsstyrelsen, som Sophie Løhde er ansvarlig for.

Men virksomheden, der har overenskomst med Kristelig Fagbevægelse, har ifølge Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes fagforening (VSL) aflønnet sine ansatte langt under det overenskomstmæssige niveau, der gælder på det øvrige arbejdsmarked. Og det på trods af, at Alliance Security Service ellers er forpligtiget til at sikre løn og arbejdsvilkår på overenskomstmæssigt niveau.

Forlig sikrer overenskomstmæssig løn
SF’s Karsten Hønge, der sammen med socialdemokraterne Mattias Tesfaye og Leif Lahn Jensen havde indkaldt til samrådet, kaldte det derfor ”statsorganiseret løndumping”, at staten gennem flere år har købt ydelser af et firma, som har betalt sine medarbejdere langt mindre det, der i øvrigt gælder på området.

”Det er muligt, fordi det nu er en overenskomst med Krifa, at man her har hensat en særlig belønning, der kommer efter døden, da man jo her skal være troende. Men de fleste der er ansat i den her branche, de vil nu helst have pengene udbetalt i det her liv”, sagde Hønge med henvisning til Krifas kristelige baggrund.

Og nu ser det altså ud til, at de ansatte får udbetalt pengene i dette liv: ”Forliget indebærer, at Alliance Security Service indvilliger i at efterbetale de ansatte, der hidtil har medvirket til at opfylde kontrakten, op til niveauet i VSL-overenskomsten”, lød det fra ministeren, som også oplyste, at firmaet fremover vil aflønne sine ansatte med en løn på niveau med i VSL-overenskomsten.

[content_block id=44877 slug=arbejdsklausuler]

26 procent mindre i løn
Allerede tilbage i efteråret 2016 var der i pressen historier fremme om, at Alliance Security Service aflønnede de ansatte med en løn, som ligger langt under, hvad vagter i andre selskaber tjener.

”De her vagter er ansat af en virksomhed, der er dækket af en Krifa-overenskomst. Det betyder, at de får 26 procent mindre i løn end vagter fra andre firmaer, der er dækket af vores overenskomst”, lød det dengang fra formanden for Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes fagforening (VSL), Peter Jørgensen.

Dengang var det Claus Hjort Frederiksen der, som finansminister var ansvarlig for området, og på et samråd i november 2016 lovede han at undersøge, hvorvidt der var hold i beskyldningerne. ”Moderniseringsstyrelsen vil nu vurdere, om der er grundlag for at slå fast, at virksomheden ikke overholder arbejdsklausulen”, sagde Hjort i 2016.

Siden dengang har sagen imidlertid været omgærdet af tavshed, og det udløste massiv kritik fra oppositionen forud for dagens samråd. Sophie Løhde erkendte på samrådet, at behandlingen af sagen har taget langt tid. ”Det er utilfredsstillende for alle involvere, at sagsbehandlingstiden ikke har kunnet afsluttes tidligere”.

Ifølge Løhde har Moderniseringsstyrelsen brugt meget tid på sagen, fordi den ifølge ministeren er både kompliceret og principiel, idet den kan danne præcedens for kommende sager. Moderniseringsstyrelsen har derfor været i dialog med mange forskellige parter, ligesom styrelsen har måttet indhente mange oplysninger fra både faglige organisationer og fra Alliance Security Service, blandt andet ansættelsesaftaler og lønsedler.

Hønge: ”Så må vi jo indkalde til nogle flere samråd”
Sophie Løhde slog på samrådet fast, at det afgørende ikke er, om der er tegnet en overenskomst eller ej, når det skal vurderes, om der er brud på arbejdsklausulen. Det afgørende er, hvorvidt løn og arbejdsvilkår afspejler dem, der findes på sammenlignelige områder på det danske arbejdsmarked. Arbejdsklausulen er altså ikke opfyldt, blot fordi virksomheden kan henvise til en overenskomst med Krifa.

Såvel Karsten Hønge som Leif Lahn glædede sig på samrådet over, at der nu tilsyneladende kommer en afklaring på det lange sagsforløb, og at medarbejderne får den løn, de ifølge statens aftale med Alliance Security Service har krav på. De udtrykte dog samtidig utilfredshed med den lange sagsbehandlingstid.

”Den der med, at det er svært og at det er en kompliceret sag, den køber jeg ikke. Det har jeg svært ved at se”, lød det fra Leif Lahn Jensen. Og Karsten Hønge ironiserede over, at forliget faldt på plads tre dage før ministeren skulle i samråd om sagen. ”Så må vi jo indkalde til nogle flere samråd”, sagde han.

Danmark tiltrådte helt tilbage i 1955 ILO ’s konvention 94, og stiller derfor altid krav om arbejdsklausuler i forbindelse, at staten indgår kontrakter med en privat leverandør.