Loven giver den siddende udlændinge- og integrationsminister beføjelse til at foretage en administrativ fratagelse af det danske statsborgerskab, hvis en fremmedkriger – også kaldet syrienskriger eller IS-kriger – med dobbelt statsborgerskab har kæmpet for Islamistisk Stat (IS) eller andre terrororganisationer.
Nu er loven for første gang taget i brug, efter den blev vedtaget. Således har to fremmedkrigere nu fået frataget deres danske pas.
I det første tilfælde er der ifølge Berlingske tale om en 25-årig mand, der er opvokset på den københavnske vestegn og er efterlyst af dansk politi for terrorisme. I 2016 blev han varetægtsfængslet in absentia (uden at være til stede) i Københavns Byret, fordi han var sigtet for terrorisme ved at lade sig hverve til Islamisk Stat. Retten har nedlagt forbud mod at nævne den sigtedes navn, hvorfor avisen omtaler ham med initialerne ”SK”.
I det andet tilfælde er der tale om en kvinde, der er mistænkt for at have tilsluttet sig Islamisk Stats terrorkalifat i Syrien. Det skriver Berlingske.
Hos regeringspartiet glæder man sig over, at loven allerede nu implementeres i praksis:
”Jeg glæder mig over, at loven nu viser sit værd. Det var godt, vi fik den behandlet hurtigt, og at den allerede nu gør gavn og beskytter os mod, at nogle af de her fremmedkrigere kan vende hjem,” siger udlændinge- og integrationsordfører Rasmus Stoklund (S) til Netavisen Pio.
Jeg glæder mig over, at loven nu viser sit værd
Han forventer, at flere fremmedkrigere vil få frataget deres danske statsborgerskab.
”Det regner jeg bestemt med. De er jo ikke de eneste, der er tilbage dernede, så jeg forventer da, at der vil komme flere.”
Loven, som er rettet mod fremmedkrigere, der er rejst til Syrien eller Irak for at tilslutte sig Islamisk Stat, har været til heftig debat både før, under og efter hastebehandlingen – og vedtagelsen – af lovforslaget.
Det er bl.a. blevet kritiseret, at fremmedkrigerne, mens de måske befinder sig midt i en konfliktzone i Mellemøsten, får besked via e-Boks om fratagelse af statsborgerskabet.
En anden kritik går på, at det er udlændinge- og integrationsministeren, der administrativt kan inddrage passet uden rettergang.
Den kritik er Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører dog ikke enig i.
Der er mulighed for domstolsprøvelse
”Der er mulighed for domstolsprøvelse, og det vil jo sige, at skulle der være en enkelt iblandt, som er helt uskyldig og har været dernede for at købe en ny vandpibe, eller hvad ved jeg, så kan vedkommende jo få sin sag prøvet ved en domstol. Og det er jo det, der giver vedkommende retssikkerheden,” siger Rasmus Stoklund til Netavisen Pio.
Dansk Folkeparti har kritiseret regeringen for ikke at gøre nok i kampen mod fremmedkrigere.
Det skete bl.a. efter, at en fremmedkriger med dansk statsborgerskab landede i Københavns Lufthavn med et fly fra Tyrkiet, hvorefter han blev anholdt.
Tidligere på måneden meldte udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ud, at regeringen med et nyt lovforslag vil begrænse fremmedkrigeres ret til bistand fra ambassader og konsulater i udlandet.
”Men det er ren symbolpolitik. For disse mennesker skal have frataget deres danske pas og derved helt afskæres enhver juridisk såvel som fysisk adgang til Danmark,” skrev DF’s retsordfører og gruppeformand, Peter Skaarup, i et opslag fra sin Facebook-side.
Ifølge Rasmus Stoklund (S) er det ikke utænkeligt, at der kan være flere forslag på vej, som er rettet mod fremmedkrigerne.
”Det er klart, at hvis der opstår nogle ting, hvor vi kan se, at vi kan gøre noget mere for at undgå, at de her kommer tilbage, så vil vi jo bruge de redskaber, der måtte være,” siger han til Netavisen Pio.