Efter krisen: Velstand vokset mere i Danmark end i Sverige

Trods liberalistiske dommedagsprofetier klarer den danske velstand sig faktisk udmærket i en international sammenligning, hvis velstand betragtes bredere end blot bruttonationalproduktet, viser ny analyse fra Nationalbanken.
Lytter man til Liberal Alliance og Anders Samuelsen, kan man få det indtryk, at den danske velstand er på vej ned under gulvbrædderne. LA-formanden underholder gang på gang med plancher der viser, hvor dårligt det går i Danmark, og bruger det som afsæt til at kræve på lavere skat og nedskæringer i de offentlige udgifter.

Det er da også rigtigt, at Danmark endnu ikke helt har indhentet det fald i bruttonationalproduktet (BNP), der indtraf i kølvandet på finanskrisen. BNP måler den værditilvækst, der sker i produktionen af varer og tjenester i Danmark. Men ser man på velstand i et lidt bredere perspektiv end blot BNP, så står det faktisk slet ikke så skidt til. Det skriver Nationalbanken på baggrund af en ny analyse.

Faktisk har Danmark med dette alternative velstandsmål haft en højere velstand siden finanskrisen end Sverige. Sverige fremhæves ellers ofte fremhæves som et eksempel på et land, der er sluppet godt igennem den økonomiske krise, og de svenske nedskæringer på blandt andet sygedagpenge og førtidspension er gentegne gange blevet fremhævet som et eksempel til dansk efterfølgelse.

Som det fremgår af figur 1, ligger den danske ligger på niveau med USA og markant over både Storbritannien og Holland, som ellers også har haft højere BNP-vækst end Danmark. Af de undersøgte lande klarer kun Tyskland sig markant bedre end Danmark.

nationalbanken velstand

Svensk befolkningstilvækst mindsker velstandsstigning
Nationalbanken opgør tre forhold som adskiller det nye velstandsbegreb fra det traditionelle BNP-begreb:

For det første befolkningsudviklingen, det vil sige om der bliver flere eller færre indbyggere i den arbejdsdygtige alder, for det andet kapitalindkomst fra udlandet, det vil sige de penge danske virksomheder i udlandet sender ”hjem” til Danmark, og for det tredje det såkaldte bytteforhold, det vil sige forholdet mellem de varer, der eksporteres, og de varer, der importeres.

Det danske BNP er som nævnt faldet siden krisen, mens befolkningen har nogenlunde samme størrelse som før krisen. Til gengæld scorer Danmark højt på de to andre parametre: Danske virksomheder sender mange penge hjem fra udlandet, og vores bytteforhold er klart forbedret, fordi prisen på de varer, Danmark eksporterer, er steget markant mere end prisen på de varer, Danmark importerer.

Sverige har modsat Danmark oplevet en pæn stigning i BNP og en beskeden stigning i sine bytteforhold. Men da landet i samme periode har oplevet en stor stigning i antallet af indbyggere, skal stigningen så at sige ’smøres ud’ over flere mennesker. Når der korrigeres for disse forhold, dumper Sverige faktisk ned under Danmark.

Nationalbankens analyse viser dels, at man skal være varsom med at bruge BNP som et ultimativt mål for velstand. Og dels, at det ikke står helt så slemt til med den danske velstand, som Anders Samuelsen og andre forsøger at give indtryk af.


Kommentarer fra Facebook