Efter kritik: Institut fjerner radikal politiker fra forsiden på ny rapport

Flere politikere sår tvivl om Institut for Menneskerettigheders politiske uafhængighed efter ny rapport med en radikal politiker på forsiden. Instituttet ændrer nu forsiden
Institut for Menneskerettigheder (IMR) udgav mandag en ny rapport om indvandrere og statsborgerskab med en radikal kandidat til Københavns Borgerrepræsentation på forsiden.

Det får blandt andet Lars Aslan Rasmussen, der er indfødsretsordfører for Socialdemokratiet, til at betvivle instituttets politiske uafhængighed.

“Er der noget nyt om, hvorfor I bruger en person, der er ansat hos De Radikale på Christiansborg og også er kandidat for partiet?” skriver han på Twitter, som han efterfølgende har slettet.

Også Rasmus Stoklund, der er Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, sætter spørgsmålstegn ved instituttets uafhængighed.

Arbejder I sammen om kampagnen, siden I har en radikal lokalpolitiker på forsiden?

“Både De Radikale og IMR er meget optaget af at få lempet regler for indfødsret. Arbejder I sammen om kampagnen, siden I har en radikal lokalpolitiker på forsiden, Louise Holck (direktør for instituttet, red.)?” skriver han på Twitter.

 

placeholder

 

Afviser samarbejde med De Radikale

IMR afviser over for Rasmus Stoklund, at der er tale om et samarbejde med De Radikale. Derfor har IMR nu udskiftet billedet af den radikale politiker på rapportens forside.

 

placeholder
 

 

“Der må ikke kunne stilles spørgsmål til vores uafhængighed,” lyder det fra instituttet i et tweet.

Der må ikke kunne stilles spørgsmål til vores uafhængighed

 

placeholder
 

 

Mandag eftermiddag oplyste IMR over for Rasmus Stoklund, at “de absolut ikke vidste, at Jino Victoria Doabi var kandidat og i så fald ikke havde brugt hende som ansigt på kampagnen”.

 

placeholder
 

 

Beklager fejl: Var bevidst om radikalt kandidatur

Men IMR har hele tiden vidst, at Jino Victoria Doabi var kandidat for De Radikale, fortæller hun.

“IMR har alle dage været klar over, at jeg er kandidat. For at understrege: Jeg er ikke valgt til noget, hvorfor jeg ikke er politiker. Jeg synes, vi skal bevare foreningsfriheden,” lyder det fra Jino Victoria Doabi i et tweet, som uddyber, at IMR på skrift fik det at vide, dengang hun blev kandidat.

IMR har alle dage været klar over, at jeg er kandidat

 

placeholder
 

placeholder
 

 

En udmelding, der både overrasker og undrer Rasmus Stoklund.

“I så fald forstår jeg ikke, at I tidligere i dag oplyste mig om, at I ikke var klar over Jino Doabis kandidatur for De Radikale, IMR, Louise Holck og Maria Ventegodt?” lyder det fra Rasmus Stoklund i et tweet.

 

placeholder
 

 

En beklagelig fejl, erkender IMR i et tweet til Rasmus Stoklund.

“Det er korrekt, at Jino Doabi har orienteret instituttet. En viden, som ikke kom mig for øre. Det er en fejl, jeg beklager,” lyder det fra Maria Ventegodt, der er ligebehandlingschef for Institut for Menneskerettigheder, i et tweet.

Det er en fejl, jeg beklager

 

placeholder
 

 

Stoklund: “Simpelthen faktuelt forkert”

Den nye rapport fra IMR viser, at ikke-nordiske unge, som er født og/eller opvokset i Danmark, i dag skal søge om statsborgerskab på lige fod med voksne udlændinge, som lige er kommet til landet. Hvilket strider mod menneskerettighederne ifølge instituttet.

 

placeholder
 

 

Det er dog forkert, mener Rasmus Stoklund, der henviser til Udlændinge- og Integrationsministeriets regler om ophold og statsborgerskab.

“Indrejst inden man fyldte 15: Personer, der er indrejst i Danmark, inden de fyldte 15, kan få dansk statsborgerskab, når de er fyldt 18. Det er en betingelse, at eventuel uddannelse under opholdet i Danmark har været af dansk karakter,” hedder det.

Så er det jo simpelthen faktuelt forkert

“Så når Institut for Menneskerettigheder påstår, at unge, der er født og opvokset i Danmark, er på lige fod med folk, der lige er kommet til Danmark, så er det jo simpelthen faktuelt forkert,” lyder det fra Rasmus Stoklund i en video på Facebook.

 

placeholder
 

 

Kritiserer og opfordrer regeringen til at lave reglerne om 

IMR forholder sig til Rasmus Stoklunds kritik i en mail sendt til Netavisen Pio:

“Der er ni forskellige krav til ikke-nordiske borgere, som søger om dansk statsborgerskab. Den lempelse, som Rasmus Stoklund henviser til, hjælper alene personer, som er kommer hertili alderen 10-14 år. De kan starte processen med at blive statsborgere, når de bliver 18. Den proces tager typisk op til tre år, da de først skal have permanent opholdstilladelse," lyder det fra ligebehandlingschef Maria Ventegodt, som tilføjer:

"For personer, der fødes i Danmark eller kommer hertil, inden de fylder 10 år, er der ingen lempelser i forhold til de 9 krav. De kan opfylde det almindelige opholdskrav og skal opfylde alle andre krav, og det er det, vi kritiserer og opfordrer regeringen til at lave om.”

Vil stramme op, ikke lempe

Der skal til at forhandles i Folketinget om reglerne for statsborgerskab i Danmark.

Ifølge Rasmus Stoklund er de forhandlinger i gode hænder hos Lars Aslan, der er Socialdemokratiets indfødsretsordfører, og udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

Så skal vi ikke lempe, så skal vi stramme op

“Det er helt sikkert, at hvis vi skal noget på det her område, og det står til Socialdemokratiet, så skal vi ikke lempe, så skal vi stramme op,” afslutter Rasmus Stoklund i Facebook-videoen.

 

Opdateret 17:24 med kommentarer fra Institut for Menneskerettigheder.

Tim Tørnqvist Jensen er journaliststuderende på Roskilde Universitet og tidligere student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

I tiden omkring 1. verdenskrig fik min oldefar dansk statsborgerskab (han kom fra Skåne). Proceduren var dengang at oldefar måtte en tur på den nærmeste politistation sammen med et dansk vidne, der kendte oldefar. På stationen måtte han fortælle om hvorfor han gerne ville være dansk statsborger og hvilken relation han havde til Danmark. Den vagthavende betjent skrev et større referat der blev underskrevet af betjent, oldefar og hans vidne, der derpå kunne forlade politistationen. Politiet undersøgte om oldefar havde begået noget kriminelt, hvad han ikke havde, og derpå blev hans ansøgning sendt til Borgerrepræsentationen (han boede i København), som skulle godkende ansøgningen. Jeg gætter på at kommunen efter godkendelse sendte sagerne videre til indenrigsministeriet til udfærdigelse af årets indfødsretslov.
Det var dengang. Det er åbenbart på tide at genindføre proceduren.

Annonce