Efter måneders tovtrækkeri: Aftale om seniorpension endeligt på plads

Fra årsskiftet bliver det muligt at søge om seniorpension. Men der er stadig behov for en løsning for de mest nedslidte, mener minister.
Foto: Pressefoto: Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).
Fra 1. januar bliver den nuværende seniorførtidspensionen skiftet ud med en ny seniorpension.

Det ligger nu fast efter flere måneders tovtrækkeri mellem regeringen, Radikale, Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative og Liberal Alliance.

Til det sidste har der været usikkerhed om, hvem der skal administrere den nye seniorpensionsordning.

Det havde de oprindelige partier bag aftalen, Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og De Radikale, nemlig ikke fået på plads, da de vedtog seniorpensionsordningen.

Den opgave har de i stedet pålagt den nuværende regering at løse, og det står nu klart, at det bliver ATP, der får ansvaret.

Stoler ikke på kommunerne

Nu er det aftalt, at i 2020 er bliver det i første omgang kommunerne, der skal stå for administration og tildeling af seniorpension. Derefter bliver det ATP, der tager over. Der kan dog gå op til et år, inden ATP er klar til det.

Partierne bag den oprindelige aftale havde eller forsøgt, at holde kommunerne ude af ordningen. De havde nemlig ikke tiltro til, at tildelingen af seniorpensioner vil blive ensartet over hele landet, hvis forskellige kommuner fik ansvaret.

Kommunerne er blevet kritiseret for at være alt for tilbageholdende med at tilkende folk til den nuværende ordning, seniorførtidspension. Tal fra 2017 viste, at kun 737 var på ordningen. Forventningen var ellers at 7.800 ville komme på seniorførtidspensions-ordningen.

Man kan søge den nye seniorpension, hvis man har været 20-25 år på arbejdsmarkedet, og har seks år eller mindre tilbage inden man kan få folkepensionen. Derudover skal man vurderes til kun at kunne klare at arbejde 15 timer om ugen eller mindre.

Det er en læge, der skal foretage den helbredsmæssige vurdering, der skal lægges til grund for tildeling af seniorpension. Det vil ikke blive prøvet, om ansøgeren kan klare andre job. Det betyder, f.eks. at en murer eller en brolægger, ikke skal arbejdsprøves i en butik eller på et kontor.

Minister: Løser kun problemet for de hårdest ramte

Da ordningen blev vedtaget, blev den kritiseret af en række fagforbund for at være utilstrækkelig. F.eks. at man kun regner med at den vil hjælpe omkring 300 om året, der kommer fra fuldtidsbeskæftigelse, mens hovedparten af de forventede 17.000 nye ”seniorpensionister” vil komme fra andre ordninger.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) skriver i et skriftligt svar til DR Nyheder, at mens seniorpensionen kan hjælpe nogle af de mest nedslidte, så er det ikke alle, der får en hjælpende hånd med den nye ordning.

Derfor arbejder regeringen videre med en ret til tidlig tilbagetrækning.

Derfor vil regeringen arbejde videre med det forslag om tidligere tilbagetrækning for de nedslidte, som Socialdemokratiet præsenterede tilbage i januar måned:

”Seniorpensionen vil løse problemerne for en gruppe, der er meget hårdt ramt, men den kan først tildeles, når folk er så syge eller hårdt medtagede, at de lever op til kravene.”

”Derfor arbejder regeringen videre med en ret til tidlig tilbagetrækning. Den skal sikre, at de, der er trådt tidlig ud på arbejdsmarkedet og haft et hårdt arbejdsliv, kan trække sig værdigt tilbage. Det tager seniorpensionen ikke hånd om,” skriver han.

Borgmester: ”Tak for den opgave!”

Ude i kommunerne, er der ikke udelt begejstring over den nye midlertidige opgave, som Folketinget pålægger dem med få ugers varsel.

”En gang imellem tænker man; Og tak for den opgave!” skriver Bornholms borgmester Winni Grosbøll (S) på sin Facebook-side.

Hvordan tænker man, at vi kan give borgeren en ordentlig behandling med en måneds forberedelse

Winni Grosbøll, der også er medlem af Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalget i kommunernes landsforening, KL, frygter, at den korte forberedelsestid vil gøre det svært at give borgerne en ordentlig behandling.

”Staten skal bruge 9-12 måneder på at forberede en seniorpensionsordning; oplære medarbejdere, udvikle IT-systemer, gøre sig klar til opgaven. Indtil da kan kommunerne tage sig af det, vi får en måneds forberedelse, hvorefter vi kan aflevere den igen når staten er helt klar. Øhh… hvordan hænger det sammen?”

”Hvordan tænker man, at vi kan give borgeren en ordentlig behandling med en måneds forberedelse, når staten selv vurderer, at de skal bruge 9-12 måneder for at gøre det ordentligt?”

 

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Det er noget sjusk og helt uacceptabelt kun at give kommunerne en måned til at få det på plads, det kommer kort og godt ikke til at fungerer så hurtigt. Det er symbolpolitik, brug i stedet pengene til Arne reformen.

Det burde være en nem overgangsopgave for kommunerne. Reglerne har de jo egentlig skullet kende til i flere år nu - men ja, alt for mange kommuner har svigtet. Det nye er egentlig “bare” at det nu kommer til at stå krystalklart i lovtekst at man skal bedømmes ud fra det arbejdsliv man HAR haft og ikke et eller andet tænkt og overoptimistisk andet job / branche og så en yderst klar afgrænsning til fleksjob + en længe tiltrængt involvering af social og arbejdsmedicinske læger. HURRA for at reglerne kommer til at gælde fra årsskiftet.

Flertallet i folketinget for den såkaldte seniorpension fra før valget gælder stadig. Radikale Venstre må have en idé med det, som de må ud og forklare. Kommunerne kan gøre som i dag med den eksisterende seniorførtidspension. Plus det gode ekstra, arbejdsmedicinsk status, en ressource udefra, som kender opgaven. Når man er vurderet til at kunne klare 15 timers arbejde, har man brug for en stabil efterløn/fortidspension.