Efter nye nedslående tal for erhvervsskoleelever: Drop omprioriteringsbidraget

Elevtallet faldet 27 procent fra 2014 til 2017. Drop omprioriteringsbidraget, lyder det i enighed fra Dansk Industri, Dansk Metal og Socialdemokratiet
Fra 2014 og frem til 2017 er der 27 procent færre elever, der er startet på en erhvervsuddannelse.

Det viser nye tal fra Undervisningsministeriet, skriver dagbladet Information.

Erhvervsskolereformen fra 2015 – som alle partier undtagen Enhedslisten står bag - skulle ellers få flere unge til at vælge en faglig uddannelse. Men der er altså sket det stik modsatte.

Ungdomsårgangene er i perioden blevet en lille smule mindre, men det kan ikke forklare det markante fald i tilgangen til erhvervsuddannelserne.

”De her tal burde være et wake-up call for politikerne om, at det, de har besluttet, ikke fungerer i forhold til de ambitioner, vi har,” siger seniorforsker i VIVE Peter Koudahl til Information.

I foråret søgte 0,9 procentpoint flere elever direkte fra grundskolen ind på en erhvervsskole sammenlignet med sidste år. Det fik undervisningsminister Merete Riisager (LA) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at sige, at den negative udvikling er vendt.

”Frafaldet er lavere, fagligheden er højere, og det er lykkedes – om end beskedent – at knække den faldende kurve i søgningen til erhvervsuddannelserne,” jublede statsministeren på pressemødet ved Venstres sommergruppemøde forrige uge.

Men elev-optaget direkte fra grundskolen udgør kun en lille del af det samlede elev-optag på erhvervsuddannelserne.

Dansk Metal: Drop omprioriteringsbidraget

Hos Dansk Metal jubler man ikke over tallene, men man maner samtidig til besindighed:

”Giv nu erhvervsskolereformen arbejdsro. Det er lige tidligt nok at konkludere, at erhvervsskolereformen ikke virker, når vi faktisk har set en lille stigning på 0,9 procentpoint. En stigning, vi ikke har set i mange år.” siger forbundssekretær hos Dansk Metal, Kasper Palm, til Netavisen Pio.

Han medgiver at det ”ser skidt ud” for de 18-24-årige: ”Her skal vi have lavet nogle tiltag. For eksempel bør vi se på dén gruppes skoleforløb. Det er i dag kun på 20 uger.”

Derimod er det – ifølge Palm – tude-tosset, at regeringen skærer ned på erhvervsuddannelserne:

Skurken er det såkaldte omprioriteringsbidrag, hvor regeringen skærer to procent hvert år

”De seneste år har regeringen skåret omkring 200 millioner kroner på erhvervsuddannelserne. Skurken er det såkaldte omprioriteringsbidrag, hvor regeringen skærer to procent hvert år. Med den ene hånd laver man en erhvervsskolereform, der skal få flere unge til at søge ind på erhvervsskolerne, med den anden skærer man så i erhvervsskolernes budgetter. Det hænger jo ikke sammen,” siger Kasper Palm.

Konkret foreslår Dansk Metal, at man til en begyndelse tilbagefører til erhvervsskolerne, hvad man de sidste to år har sparet på omprioriteringsbidraget.

Dansk Industri: Drop omprioriteringsbidraget

Hos arbejdsgiver-organisationen Dansk Industri er man helt på linje med Dansk Metal:

Det gør rigtig-rigtig ondt derude

”Vi skal passe på rigets penge, men på uddannelsesområdet slår omprioriteringsbidraget ekstra hårdt. Det gør rigtig-rigtig ondt derude. Nu er nok nok. Dansk Industri foreslår derfor, at man helt dropper omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet. Og for så vidt angår erhvervsuddannelserne, så er vi enige med Dansk Metal i, at man tilbagefører de sidste to års omprioriteringsbidrag til erhvervsskolerne,” siger erhvervsuddannelseschef hos DI, Lone Folmer Berthelsen, til Netavisen Pio.

 

Socialdemokratiet: Drop omprioriteringsbidraget

Erhvervsskoleordfører hos Socialdemokraterne, Mattias Tesfaye, ægrer sig over tallene:

”Vi vidste godt, at elevtallet ville falde i den første tid efter erhvervsskolereformen. Vi sorterede med karakterkrav til dansk og matematik med åbne øjne nogen af dem fra, som vi vurderede ikke var i stand til at gennemføre uddannelsen. Men det er ærgerligt, at vi ikke har set en stigning i elev-optaget sidenhen. Og det er dobbelt ærgerligt, at frafaldet undervejs i erhvervsuddannelserne heller ikke er faldet. Så vi skal have justeret nogle ting i reformen, men vi skal især have stoppet regeringens omprioriteringsbidrag, der alene i år koster erhvervsskolerne omkring 100 millioner kroner,” siger Tesfaye til Netavisen Pio.

Så vi skal have justeret nogle ting i reformen, men vi skal især have stoppet regeringens omprioriteringsbidrag

Udspil på vej fra regeringen

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) medgiver, at nogle af de unge voksne har valgt erhvervsskolerne fra efter reformen.

”Men jeg har fokus på, hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der vælger en erhvervsuddannelse. Og der har vi knækket koden, men kun lige akkurat, og der er stadig meget arbejde at gøre,” siger hun til Information. Blandt andet derfor vil regeringen i midten af september komme med et udspil, der skal få flere til at søge erhvervsuddannelserne.

Undervisningsministeren vil ikke gå i detaljer med udspillet, men det handler blandt andet om at gøre erhvervsuddannelserne ”mere gennemsigtige”, skabe en bedre ungdomskultur på skolerne og få kommunerne til at tage et større ansvar for de unges uddannelsesvalg.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook