Nyt milliardtab: Regeringen har ikke styr på skattekontrollen

SKAT mangler stadig ressourcer til en effektiv kontrolindsats over for virksomhederne, som hvert år koster Danmark milliarder, lyder det fra S.
7,2 milliarder kroner. Så meget mister danskerne i skatteindtægter hvert år, fordi små og mellemstore virksomheder ikke betaler den skat, de skal. Det viser en stikprøveundersøgelse fra SKAT, som TV2 kunne fortælle om i går.

Det skyldes enten, at virksomhederne laver fejl eller misforstår reglerne, eller at de bevidst svindler over for skattemyndighederne. Dermed går danskerne glip af penge, som eksempelvis kunne være brugt på at styrke velfærden eller give bedre vilkår for det store flertal af virksomheder, der spiller efter reglerne.

”Det er helt centralt at få gjort noget ved det her. Både fordi det drejer sig om rigtig mange penge, vi går glip af, og fordi det er svært at bevare opbakningen til et solidarisk velfærdssamfund, hvis der er nogen, der ikke betaler den skat, de skal. Og det er jo også urimeligt over for de virksomheder, som følger reglerne”, fortæller Socialdemokratiets skatteordfører, Jesper Petersen, til Netavisen Pio.

SKAT udfører færre kontroller
De 7,2 milliarder kroner er blot en del af det samlede skattegab i Danmark – forskellen mellem hvad vi burde betale i skat, og hvad vi rent faktisk betaler – som SKAT har skønnet løber op i små 23 milliarder kroner om året. Virksomhederne står for langt størstedelen.

Over for TV2 peger flere eksperter på, at årsagen skal findes i det faktum, at SKAT laver langt færre kontrolindsatser over for virksomhederne i dag end tidligere.

”Vi ved, at man kontrollerer under en syvendedel af, hvad man gjorde for 10 år siden for de her virksomheder. I gamle dage blev alle virksomheder kontrolleret. I dag får de her virksomheder besøg mindre end én gang hvert 25 år. Det er formentlig en af forklaringerne” udtaler skatteadvokat Eduardo Vistisen til TV2.

Antallet af medarbejdere i SKAT er faldet voldsomt siden midten af nullerne. Og netop kontrolindsatsen er et af de områder, hvor der er skåret betydeligt ned. Her er bemandingen faldet fra over 3.000 årsværk i 2009 til under 2.000 årsværk i 2017.


Kilde: Skatteministeriet

S ønsker 1.000 ekstra skattemedarbejdere
Hos Socialdemokratiet deler skatteordfører Jesper Petersen vurderingen af, at risikoen for at blive opdaget i dag er alt for lille:

”Virksomhederne oplever en faldende risiko for at blive opdaget. Rigsrevisionen siger, at 10 procent af virksomhederne snyder med vilje, mens det kun er 2-3 procent som faktisk bliver kontrolleret. Så SKAT skal have flere muskler til at kunne komme efter dem, der vil snyde, og samtidig sætte ind med vejledning og service over for dem, der faktisk gerne vil følge reglerne, men har svært ved at finde ud af det.”

Socialdemokratiet præsenterede for et år siden et politisk udspil til at styrke SKAT, og de seneste afsløringer underbygger kun behovet for at opruste kontrolindsatsen, mener Jesper Petersen: ”Derfor foreslog vi sidste år at placere 1.000 ekstra skattemedarbejdere i Jylland, Fyn og Region Sjælland uden for de store byer. Det mener vi vil kunne hente cirka fem milliarder kroner årligt”, forklarer han.

LO, HK Stat og FSR - danske revisorer udgav i efteråret 2017 en rapport fra konsulenthuset Højbjerre Brauer Schultz, som ligeledes fandt frem til, at der kan hentes milliarder af kroner gennem en mere effektiv indsats for at nedbringe skattegabet.

S: Vi måtte trække regeringen hele vejen til truget
Regeringen har ellers af flere omgange gjort opmærksom på, at den har tilført SKAT flere medarbejdere. Så sent som i forbindelse med sidste uges plan fra regeringen om udflytning af statslige arbejdspladser talte regeringen om at placere nye skattemedarbejdere i provinsen. Men ifølge Jesper Petersen vil det ikke hjælpe meget på kontrolindsatsen:

”Man skal tage regeringens tal med et gran salt og være kritisk. For langt størstedelen af det beløb, som regeringen her taler om, er øremærket til gældsinddrivelse og til indførelsen af et nyt ejendomsskattesystem. Der er ingen tvivl om, at det var tvingende nødvendigt at sætte penge af til begge områder, og det har vi også bakket op om. Det hjælper bare ikke i forhold til kontrolindsatsen”, forklarer Jesper Petersen.

I november måned kunne skatteminister Karsten Lauritzen så præsentere endnu en aftale, denne gang med alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten. Aftalen tilfører 120 millioner kroner om året i fire år til bedre skattekontrol. Det er godt – men langt fra nok, mener Jesper Petersen.

”Aftalen i november var et lille skridt i den rigtige retning. Og den kom kun i hus, fordi vi dannede et flertal med Dansk Folkeparti uden om regeringen – vi måtte virkelig trække den hen til truget. Og den var kun på 120 millioner kroner over fire år, så der er langt op til de 1.000 medarbejdere, vi ønsker. Så vi vil forsætte med at presse på for, at SKAT får flere muskler”.

Brug for kritisk eftersyn af revisorregler
Ud over flere ressourcer til SKAT har eksperter også peget på, at man kan gøre det obligatorisk for små og mellemstore virksomheder at bruge revisor, for på den måde at minimere antallet af fejl og gøre det sværere at svindle.

”Der er de seneste år blevet lempet på revisionspligten for at mindske de administrative byder for virksomhederne. Desværre kan man så også se, at der er nogen, som udnytter det til at svindle. Så vi mener, at der er behov for et kritisk eftersyn af reglerne”.

Et andet forslag går på at lave en generel forenkling af reglerne, da en stor del af de nuværende skattegab skyldes, at virksomhederne ikke forstår reglerne.

”Enklere regler er jo altid en god målsætning, og der er også allerede gennemført nogle regelforenklinger, og flere er på vej. Men nogle gange er der altså behov for nogle værnsregler for undgå, at der snydes. De seneste eksempler, som TV2 kan afsløre, handler jo ikke om, at reglerne er for svære at forstå. De handler om, at der er nogen som bevidst forsøger at svindle med skatten”, slutter Jesper Petersen.


Flere artikler om emnet

Annonce