Henter indhold

10. oktober 2017

Nyheder
Efter rapport fra Vismænd: S advarer mod store skattelettelser
Vismændene forventer til næste år et langt større offentligt underskud end regeringen gør. Tiden er ikke til skattelettelser, mener S og AE-Rådet.
10. oktober 2017

Underskuddet på de offentlige finanser kan til næste år blive markant større end det, regeringen hidtil har regnet med. Det fremgår af Vismændenes nye rapport, som blev offentliggjort i dag. Vismændene forventer, at underskuddet vil blive så stort, at det bryder reglerne i den såkaldte budgetlov.

Det er dybt bekymrende, at der er så stor afvigelse mellem regeringens og vismændenes beregninger. Og det understreger, at tiden ikke er til at bruge mange milliarder på skattelettelser, lyder det fra den socialdemokratiske finansordfører, Benny Engelbrecht til Netavisen Pio:

”Jeg er meget bekymret over den store forskel, der er mellem regeringens prognose og Det Økonomiske Råds prognose. Når forskellene er så store, må jeg advare mod blindt at stole på finansministeren, når han bliver ved med at tale om behovet for store skattelettelser til de mest velstillede. Tiden er ikke til, at de allerrigeste danskere skal have op mod 600.000 kroner i skattelettelse”, lyder det fra Engelbrecht.

Underskud overskrider kritisk grænse
Det er beregningen af den såkaldte ’strukturelle saldo’, der fører til store forskelle mellem henholdsvis regeringens og vismændenes opgørelse. Ifølge regeringens seneste prognose fra maj vil underskuddet lande på 0,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP), hvilket er inden for grænsen i budgetloven på 0,5 procent af BNP.

Men Vismændene skriver (side 77), at ”Underskudskuddet på den strukturelle saldo i 2018 skønnes til 0,6 pct. af BNP (…) Det ventede underskud er større end underskudsgrænsen i Budgetloven på 0,5 pct. af BNP, som skal overholdes ved fremlæggelsen af finanslovsforslaget.” Også i år vurderer Vismændene, at underskuddet overskrider den tilladte grænse i budgetloven.

Regeringen på farlig kurs
’Den strukturelle saldo’ er blevet kaldt det vigtigste tal i dansk økonomi. Alligevel har Finansministeriet og regeringen altså forskellige opfattelser af, hvordan den skal beregnes. Og det er ikke kun Benny Engelbrecht, som undrer sig over den store forskel mellem de to beregninger. Også hos AE-Rådet vækker den store forskel løftede øjenbryn:

”Det er bekymrende, at der er så stor usikkerhed om et så centralt måltal. Forskellen mellem vismændenes og Finansministeriets vurderinger viser med al tydelighed, at den strukturelle saldo er baseret på regnestykker, hvor man kan ikke sætte to streger under facit”, lyder det fra formand Per Kongshøj Madsen, der også er AE-Rådets repræsentant i Det Økonomiske Råd.

Også AE-Rådet mener på den baggrund, at usikkerheden må føre til, at regeringen dropper planerne om at bruge mange milliarder kroner på skattelettelser de kommende år:

”Regeringen vil bl.a. finansiere sine skattelettelser med dele af råderummet. Reelt ved vi ikke, om vi har de penge i hånden, eller om de er fugle på taget. Derfor er det en meget farlig kurs, regeringen er ude på, når de vil bruge penge fra råderummet til på forskud at uddele skattelettelser”, udtaler Per Kongshøj Madsen.

V kritiserede S for at ”gå til kanten”
Når det er vanskeligt at beregne den strukturelle saldo præcist, så skyldes det, at ’den strukturelle saldo’ ikke er noget, der kan aflæses direkte ude i virkeligheden. Det er et forsøg på at ”rense” økonomien for konjunkturudsving og vise, hvordan økonomien ville se ud i en ”normal” konjunktursituation.

Når Vismændene kommer frem til et større underskud end regeringen, hænger det ifølge Vismændenes egen forklaring blandt andet sammen med, at Finansministeriet forventer flere indtægter fra beskatningen af Nordsøolien, end Finansministeriet gør.

Det er langt fra første gang, at spørgsmålet om budgetlovens grænse dukker op i dansk politik. Kort efter valget i 2015 kritiserede Venstre den afgående SR-regering for at lægge sig for tæt op af budgetlovens grænse:

”Frem for at ligge sikkert på vejen valgte regeringen at lægge sig helt ude ved den yderste vejkant. Tallene viser, at vi nu er kommet for langt ud. Som ny regering skal vi altså dreje kursen for at få Danmark ind på sikker vej igen.”, lød det tilbage i august 2016 fra daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen.

Netavisen Pio anvender cookies med det formål at genkende den besøgende, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Ved at klikke videre rundt på Netavisen Pio accepterer du vores cookie politik.
Få Netavisens PIOs nyhedsbrev
Kontakt       Om Pio
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO
Kontakt       Om Pio
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO