Efter Sikandar Siddiques klage: Det sker der nu i boligsagen
Efter Sikandar Siddiques klage: Det sker der nu i boligsagen
Københavns Kommunes folkeregister står fast på annullering af Siddiques bopælsregistrering - sagen ligger nu til endelig afgørelse hos Digitaliseringsministeriet
Formanden for Frie Grønne, Sikandar Siddique, har klaget over, at Københavns Kommunens folkeregister 23. februar afgjorde, at man ikke anerkender hans flytning fra Herlev til København.
Af samme grund står Sikandar Siddique til at blive hældt ud af den københavnske borgerrepræsentation, som han ellers blev valgt til 18. november. Man kan nemlig kun vælges til Borgerrepræsentationen, hvis man reelt bor i Københavns Kommune.
Sikandar Siddique har i slutningen af marts måned anket kommunens afgørelse til Digitaliseringsministeriet.
Læs også:Sikandar Siddique taber bopælssag
Efter reglerne skal folkeregisteret under Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning derfor på ny vurdere, om anken giver anledning til en ændret afgørelse - inden anken eventuelt sendes videre til Digitaliseringsministeriet.
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen oplyser i et mailsvar til Netavisen Pio, at anken fra Sikandar Siddique og dennes advokat, Erbil Kaya, ikke får kommunen til at ændre sin afgørelse:
Ikke giver grundlag for at ændre afgørelsen
“Folkeregisteret har vurderet, at klagen vedrørende Sikandar Siddiques bopælsregistrering i CPR ikke giver grundlag for at ændre afgørelsen. Klagen er videresendt til Digitaliseringsministeriet. Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen har ikke yderligere kommentarer til sagen.”
Ministeriet: Sagsbehandlingen kan tage op til fem måneder
Digitaliseringsministeriet oplyser over for Netavisen Pio, at man har modtaget sagen fra kommunen 9. april. Og at kommunen har oplyst klager om, at "ministeriet skal have modtaget eventuelle bemærkninger til kommunens genvurderingsafgørelse inden 4 uger".
Hvis ministeriet er enig i afgørelsen fra Københavns Kommune, vil Sikandar Siddique blive erklæret ikke-valgbar og må udtræde af Borgerrepræsentationen.
Frie Grønnes 1. stedfortræder, Asham Agha Nadeem, vil i så fald erstatte Sikandar Siddique
Frie Grønnes 1. stedfortræder, Asham Agha Nadeem, vil i så fald erstatte Sikandar Siddique i Borgerrepræsentationen.
Sikandar Siddique oplyser til Netavisen Pio pr. sms, at han ikke ved, hvornår Digitaliseringsministeriet træffer afgørelse i ankesagen:
“Aner det ikke. Jeg har ikke hørt fra nogen overhovedet.”
Digitaliseringsministeriet oplyser over for Netavisen Pio, at ministeriet har informeret Sikandar Siddique om, at der kan være en sagsbehandlingstid på op til fem måneder i ministeriet.
Opdateret kl. 14.50 med oplysninger fra Digitaliseringsministeriet
Kommentarer
Ja hvis han slipper med en…
Ja hvis han slipper med en løftet pegefinger, har det stadig været en kæmpeucces for ham. Også selvom han ikke selv får pladsen.
Og jeg forstår stadigvæk…
Og jeg forstår stadigvæk ikke, hvordan der kan være tale om en stedfortræder til et mandat, der er opnået på ikke-valgbarhed. Fatter det ikke!
Tilføj kommentar