Espersens logik er, at der for muslimer eksisterer en omvendt bevisbyrde. Hvis danske muslimer ikke højlydt går på gaden imod Pakistans regeringsleder eller bryder ud i daglige taksigelser over den vestlige civilisations lyksageligheder, så må de kategoriseres som radikale.

Mandag kunne interesserede læsere endnu engang på jp.dk være vidende til Søren Espersens angstneurose over for muslimer her i verden og særdeleshed i Danmark. I forbindelse med den seneste Muhammedkrise efterspørger Søren Espersen, at de moderate muslimer klart tager afstand fra "de frådende og skrigende muslimer (der) brænder, hærger og myrder". Konkret efterlyser han, at de moderate muslimer bl.a. tager initiativ til følgende:
- "markante demonstrationer imod vanvids-mænd som eksempelvis Pakistans transportminister, som udlover dusør til dem, der kan myrde en filmproducent"
- "protesterer overfor Pakistans regeringschef fordi han ikke omgående, på gråt papir, fyrer transportministeren"
- "demonstrerer for ytringsfriheden - herunder friheden til at producere film, lave tegninger og skrive bøger",
- "går på gaden i alle de vestlige storbyer for at takke myndighederne for, at de nu ikke længere bor i ufrie, elendige og fattige lande, men i frie, lykkelige og velstående lande".
Søren Espersen slutter indlægget af med at spørge, hvor de moderate muslimer "har gemt sig" og konkluderer, at "’moderate muslimer’ blot var en skøn drøm".

Espersens logik er, at der for muslimer eksisterer en omvendt bevisbyrde. Hvis danske muslimer ikke højlydt går på gaden imod Pakistans regeringsleder eller bryder ud i daglige taksigelser over den vestlige civilisations lyksageligheder, så må de kategoriseres som radikale.

Det svarer til at tage alle danskere til indtægt for DF’s holdninger, hvis ikke de råber op.

I den norske avis VG gav Espersen sidste år sågar udtryk for, at han ønskede et blodprincip indført i dansk indfødsret, så kun børn af udlændinge, der gifter sig med en dansker, kan få statsborgerskab.

Det virker som noget nær en umulighed for en muslim, at fremstå moderat i pianisternes øjne. Igennem partiets levetid har det fremført adskillige forslag, der indsvøbt i pæne gloser om integration, har haft det formål at gøre livet surt for danske muslimer. Ifølge partiet skal halalkød, faste og badeforhæng forbydes i skolesystemet, tørklædet sammenlignes med hagekorset og stemmeretten til kommunalvalget skal fratages udlændinge. Hvis enhver muslim må leve op til de krav, hvad er der så tilbage af Islam?

Det er ikke de tusindvis af muslimer, der går på arbejde hver eneste dag, passer deres børn, engagerer sig i lokalmiljøet og bidrager til samfundet, der kan stemples som radikale. Det er Søren Espersen selv. I den norske avis VG gav Espersen sidste år sågar udtryk for, at han ønskede et blodprincip indført i dansk indfødsret, så kun børn af udlændinge, der gifter sig med en dansker, kan få statsborgerskab.

Det er tiltrængt at spørge offentligheden, om der overhovedet eksisterer moderate Dansk Folkepartister? Findes der en DF’er der tør tage afstand fra Espersens halal-forskrækkelse, moske-mareridt og sortsyn eller Messerschmidts bemærkning om at give Danmarks statsminister et par flade?

Hvis ikke, så er I alle ekstreme.