Efterretningschef går i rette med DF-formand: Du vil bare ha' at Ukraine skal hejse det hvide flag

Dansk Folkeparti

Efterretningschef går i rette med DF-formand: Du vil bare ha' at Ukraine skal hejse det hvide flag

Messerschmidt påstår, at Rusland de seneste måneder har taget hundredetusindvis af kvadratkilometer i det østlige Ukraine - Jacob Kaarsbo: Enten lever partilederen i en fantasiverden - eller også manipulerer han bevidst

Jakob Kaarsbo, tidl. analysechef hos FE og Morten Messerschmidt (DF), formand
Billedtekst

Jakob Kaarsbo, tidl. analysechef hos FE og Morten Messerschmidt (DF), formand

Foto: Tænketanken Europa og Folketinget/Steen Brogaard - Fotografik: Anders Bredsdorff

Tidligere analysechef hos Forsvarets Efterretningstjeneste, forsvarsanalytiker Jacob Kaarsbo, går på ny i rette med formanden for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt.

Både Kaarsbo og Messerschmidt deltog torsdag aften i DR’s ‘Debatten’. Her gav Messerschmidt, ifølge Kaarsbo, meget forkerte oplysninger om, hvor meget land russerne har erobret af Ukraine de seneste måneder. Oplysninger, som Kaarsbo ikke havde mulighed for at kommentere direkte i TV-debatten:

“Partilederen (og nu også militæranalytikeren) sagde: "I november, december og januar har Rusland taget hundredetusindvis af kvadratkilometer i det østlige Ukraine". Derudover krydrede han det med analysen, at hvis det fortsætter ‘vil Rusland stå i Kyiv til sommer og have taget hele Ukraine næste vinter’,” refererer Kaarsbo i et opslag på Facebook, og fastslår derefter, at Rusland har taget langt, langt mindre land fra ukrainerne:

Fakta er, at Rusland i januar i år erobrede 427,42 km2

“Fakta er, at Rusland i januar i år erobrede 427,42 km2. Igennem hele 2024 (ikke blot november og december) erobrede Rusland 3200 km2. Der, hvor Rusland er avanceret længst (i Donetsk-provinsen), er de på 11 måneder nået ca. 50 km. i et smalt område. For kontekst er der ca. 650 km fra Prokorovsk til Kyiv.”

Kaarsbo: Det handler om sandt eller falsk

Kaarsbo mener på den baggrund, at Messerschmidt enten lever i en fantasiverden - eller udøver bevidst manipulation:

“Så enten lever partilederen i en fantasiverden eller også bruger han bevidst manipulation til at legitimere sin politik. Den politik er reelt en overgivelsespolitik på Ukraines vegne. Det, vi må forstå, er, at han mener, at han (og her er han tilsyneladende enig med Trump og Putin) skal hejse det hvide flag på Ukraines vegne. Samtidig bedyrer han i udsendelsen, at han skam støtter ukrainerne.”

Kaarsbo understreger, at hans opslag ikke handler om at være enig eller uenig:

“Så opslaget handler ikke om at være enig eller uenig, men om sandt og falsk. Forhåbentlig står alle på mål for sandhed.”

Og:

Det er overgivelse og et overgreb på et demokratisk samfund

“Det giver ingen mening at hævde at støtte Ukraine, hvis man vil diktere en aftale. Det er overgivelse og et overgreb på et demokratisk samfund. Hvis man vil stå på mål for det, må man sige det. Men det bliver aldrig nogensinde støtte til Ukraine. Aldrig.”

Føler sig misbrugt i DF-kampagne

Det er ikke første gang Kaarsbo er gået i rette med Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt.

Tilbage i december blev Jacob Kaarsbo - som omtalt i Netavisen Pio - i en DF-kampagne taget til indtægt for at støtte op om Dansk Folkepartis kontroversielle holdning, om at Danmark bør sænke støtten til Ukraine. Men Jacob Kaarsbo mener og mente det stik modsatte.

“Det er på tide at se virkeligheden i øjnene,” skrev Dansk Folkeparti i en række opslag på Facebook, med henvisning tilDF-formand Morten Messerschmidts udmeldingom, at Danmark bør sænke sit bidrag til Ukraine, fordi de mange bidrag  går ud over dansk velfærd:

Hver gang, vi bruger en milliard i Ukraine, så er det penge, der går fra Danmark

“Hver gang, vi bruger en milliard i Ukraine, så er det penge, der går fra Danmark, fra velfærd, fra hvad det nu måtte være, vi har lyst til her. Og der er godt nok områder, hvor jeg tænker, at det danske samfund er ganske meget forsømt,” lød det fra Messerschmidt.

I et af DFs “Det er på tide at se i virkeligheden i øjnene”-opslag kædede Dansk Folkeparti sit kontroversielle Ukraine-synspunkt sammen med en udtalelse fra Jacob Kaarsbo:

“Fred betyder tusinder af sparede menneskeliv, milliarder i besparelse på vestlig militærhjælp, og at Ukraine kan komme videre og udvikle sig selv. Det kan ingen have noget imod. Det bør være done deal.”

“Den vej vil jeg på det kraftigste advare imod”

Umiddelbart betragtet kunne det dermed se ud som om, at Jacob Kaarsbo støttede DFs. Men det er ikke tilfældet, understregede Jacob Kaarsbo i et opslag på Facebook:

“Kære Dansk Folkeparti I har taget mit udsagn ud af sammenhæng,” skriver Kaarsbo, der i sit opslag også forklarer, at han mener præcis det stik modsatte af DF:

lavede et knæfald for Vladimir Putin

“Nu har jeg set, at i i fredags lavede et knæfald for Vladimir Putin og alverdens despoter med jeres nye Ukraine-politik. Den er farlig for Danmarks fremtidige sikkerhed, så den vej vil jeg på det kraftigste advare imod.” 

Messerschmidt har fredag, ifølge DF’s presseafdeling, ikke mulighed for at kommentere på kritikken fra Jacob Kaarsbo.

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Kai Jensen (ikke efterprøvet) den Fredag den 21.02.2025 - 19:44

Hvordan demokratisk; Kaarsbo. Der er jo ingen legitim ledelse i Ukraine, men en militærjunta der råder under krigs -og undtagelseslove pr. dekret. Zelenskys mandat er for længst udløbet og hvor er der en legitim regering? Dermed er der jo heller ikke en modpart at forhandle med, vel? Det er vist kun jer der dyrker det unipolære narrativ der forhindrer jer at se virkeligheden i øjnene.

Indsendt af Arvid Nielsen (ikke efterprøvet) den Fredag den 21.02.2025 - 21:39

Som svar til af Kai Jensen (ikke efterprøvet)

Så har vi igen-igen en dansk medløber, der spreder misinformation for Putin. Hvor mange rubler får han mon for det?

Indsendt af Arne Jensen (ikke efterprøvet) den Fredag den 21.02.2025 - 23:40

Kai Jensen, ifølge den Ukrainske lovgivning, må der ikke udskrives valg, så længe landet er i en undtagelses tilstand, og det har landet været siden 2022 da Rusland angreb Ukraine. Og når der er valgt en leder i Ukraine, er det denne leder der er den legitime leder af landet, indtil der ikke længere er en undtagelses tilstand, og der kan gennemføres valg, men jeg kan forstå, at du går et ærinde for Putin, fordi han ønsker, at indsætte en Russisk venlig leder. Og Trump ønsker ligeledes, at indsætte en anden leder, som gerne må være en ven af hans ven Putin, således at de kan dele rovet i Ukraine. Trump forlanger at få en værdier af 500 Mia. dollar. Og det må gerne være værdier fra de sjældne jordarter, som kan bruges i den amerikanske industri. Nu er det sådan at ingen lovgivning gælder, når Trump er indblandet, så er det ham der laver reglerne, uanset gældende lov.

Indsendt af Helle (ikke efterprøvet) den Lørdag den 22.02.2025 - 11:22

Messerschmidt er noget for sig. Han kommer med ekstreme udsagn for at komme på TV og få medietid. Han går efter karaktermord på kolleger, først var det Løkke, nu Mette Frederiksen og hans politik er udansk, og de medlemmer han har i FT er mildest talt også specielle næsten alle. Pia K stopper nu heldigvis, men hun har da aldrig været så ekstrem som MM.

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 22.02.2025 - 18:05

Som svar til af Helle (ikke efterprøvet)

Selv om jeg ikke deler politiske anskuelser med DF , kan man nu godt savne en Thulesen Dahl som den der repræsenterede partiet . På mig virkede han som et ordentlig menneske og en politiker der verbalt godt kunne gå til stregen, men aldrig over i perfide angreb på politiske modstandere.

Indsendt af Otto Nielsen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 22.02.2025 - 23:38

Som svar til af Nielsen (ikke efterprøvet)

Thulesen Dahl har sikkert anet lugten i bageriet før det blev en kvalmende stank fra Trump medløberen MM.

Indsendt af Helle (ikke efterprøvet) den Søndag den 23.02.2025 - 13:20

I debatten torsdag, kaldte Mona Juhl Messerschmidt for en putinist, og han reagerede tøsefornærmet og kaldte hende flabet, det ville han ikke finde sig i. Hmm, jeg troede han gik ind for ytringsfrihed, men ikke når kritikken rettes mod ham selv. Hans udsagn tyder på, han er tilhænger af det nationalistiske MAGA USA med Trump og Vance. Det der sker i USA p.t smadrer landet fuldstændigt. Folk fyres, de ordentlige vel at mærke og Trump optræder som en gangster med trusler, når folk ikke har hans holdning eller gør som han siger, på tværs af lov og ordens regler. Retsvæsenet i USA får travlt kommende tid. Musk fyrer, Trump fyrer folk, de fyres via X eller på anden sjofel måde uden ordentlighed eller rettigheder overhovedet. Republikanerne er så bange for de to fjolser i det hvide hus, at de ikke gør oprør. Kom dog i gang, han er kun så magtfuld som angsten gør ham til, hvad er han i realiteten andet end en lille skrydende braldende mus, som ter sig ,fordi han får lov til det og fordi han kan. Fordi vi ikke og de ikke siger fra. Stop ham ad lovlig vej, bloker for hans vilde ideer, og vis ham han ikke er en der kan gå på vandet.

Indsendt af Bøje (ikke efterprøvet) den Onsdag den 26.02.2025 - 19:43

Som svar til af Helle (ikke efterprøvet)

Helle de vågner nok op i USA, når de ikke engang har råd til, at bo i trailerpark, men bliver hjemløse. Mon hun har nået st blive diktator inden Tror ikke at han afgiver magten frivilligt

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.