Og der er en særskilt udfordring med efterskolerne, hvor kun 17 procent af eleverne efter 10. klasse vælger at begynde på en erhvervsuddannelse, hvorimod det tilsvarende tal for elever i den kommunale folkeskole er 38 procent. Hvert år tager 30.000 elever et år på en efterskole, heraf 20.000 der tager 10. klasse. Det er et problem, fordi flere og flere elever i disse år vælger at tage på efterskole.

Efterskolerne selv afviser, at tallene er så slemme, men omvendt erkender man også, at efterskolerne selv kan gøre mere for at få efterskoleeleverne til at få øjnene op for erhvervsuddannelserne.

”Jeg tænker ikke, at vores tal overordnet set ser så dårlige ud. Vores egen undersøgelsen viser, at efterskolerne arbejder meget målrettet med ambitionen om, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse,” siger Bjarne Lundager Jensen, der er direktør for Efterskoleforeningen til Netavisen Pio.

Antallet af efterskoler, der udbyder fag eller linjer, som peger i retning af erhvervsuddannelserne, er steget markant. Samtidig arbejder mange efterskoler med målrettet vejledning til erhvervsskoler, viser undersøgelsen fra Efterskoleforeningen.

”Vi har fordoblet antallet af fag og erhvervsrettede linjer. Det har vi arbejdet intensivt på i fem år og det skal vi fortsat blive ved med. Vi skal sørge for en ligeværdig vejledning, men det forudsætter at erhvervsskolerne kan levere et ordentligt tilbud, ellers bliver det jo et sisyfos-arbejde,” siger han.

Erhvervsskolerne har selv et ansvar
Undersøgelsen fra Efterskoleforeningen viser, at 50 procent af efterskolerne i undersøgelsen tilbyder praktisk-faglige fag eller linjer, der flugter med erhvervsuddannelsernes hovedområder. Men det betyder også at knap halvdelen af efterskolerne melder, at de slet ikke tilbyder praktiske-faglige fag eller erhvervsuddannelsesrettede linjer.

Han sender ansvaret videre til erhvervsskolerne, som må gøre mere for at tiltrække eleverne,

”Erhvervsskolerne har selv et ansvar for elevernes valg. De må blive mere attraktive overfor eleverne. Og alt for mange af dem har ikke et tidssvarende studiemiljø eller kan tilbyde eleverne en ordentlig faglig udfordring,” siger Bjarne Lundager Jensen, der dog fastholder, at efterskolerne – trods indsatsen – hverken kan eller vil, tvinge eleverne til at vælge erhvervsuddannelserne.

”Det bliver aldrig efterskolernes opgave at presse eleverne til at vælge erhvervsskolerne. Efterskolernes opgave, er at give eleverne en fair og gennemsigtig oplysning om hvad de forskellige uddannelser har af tilbud og karrieremuligheder. Og det arbejder vi sådan set også ganske målrettet på at gøre,” siger han.

Han peger desuden på, at efterskolerne også er oppe imod en generel tendens i samfundet, hvor flere unge søger mod de gymnasiale uddannelser.

”Vi må bare erkende, at vi står overfor en større samfundstendens, som kan være svær at rette op på. Der spænder over både forældre, der presser på, men er også de unge selv som søger hen mod gymnasierne, fordi det er her, det sociale liv er”.

Flere elever fra ressourcestærke hjem
Endelig er der også en særlig udfordring i forhold til efterskolernes elevsammensætning. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut i 2013 viste, at 6 ud af 10 elever på efterskoler kommer fra uddannelsesstærke hjem, mod kun 4 ud af 10 i folkeskolen generelt.

Samme undersøgelse viste, at af de elever, der vælger efterskolen i 10. klasse, har 36 procent et karaktersnit på 8 eller derover. I folkeskolens 10. klasse ligger det kun lige over 6 procent.

Og det har naturligvis indflydelse på de unges uddannelsesvalg, vurderer Bjarne Lundager Jensen.

”I vores 10. klasser kommer der flere elever fra ressourcestærke hjem, hvor der er flere der søger mod gymnasiet. Men det ændrer ikke på, at uanset om eleverne kommer fra socialgruppe 1 eller 5, så er det afgørende at erhvervsskolerne fremstår som et mere attraktivt uddannelsestilbud for de unge”.