Eks-minister stoppede i politik efter mere end 18 år: Det skal hun lave nu

Nyt job

Eks-minister stoppede i politik efter mere end 18 år: Det skal hun lave nu

Astrid Krag (S) har både været minister for sundhed og forebyggelse og social- og indenrigsminister

Astrid Krag (S), tidligere minister
Billedtekst
Astrid Krag, har fået job i det private erhvervsliv
Foto: S

Astrid Krag (S) genopstillede ikke til Folketinget ved valget 24. marts - efter mere end 18 år som medlem af Folketinget - først som SF’er og fra 2014 som socialdemokrat.

Astrid Krag har haft tre ministerposter og været minister i sammenlagt godt seks år. 

I Helle Thorning-Schmidts SRSF-regering var hun minister for sundhed og forebyggelse fra 2011 til 2014 som SF’er. 

Siden var Astrid Krag social- og indenrigsminister og social- og ældreminister i Mette Frederiksens rene S-regering fra 2019 til 2022.

I februar meddelte Astrid Krag, at hun ikke genopstillede til Folketinget.

“Åbne et nyt kapitel”

Ved den lejlighed skrev hun i et opslag på Facebook, at hun med sin udtræden af Folketinget ønskede at åbne et nyt kapitel i hendes arbejdsliv:

Læs også:Astrid Krag stopper i politik: “Jeg vil gerne åbne et nyt kapitel”

“Jeg har været at finde på stemmesedlen ved hvert eneste valg siden jeg fyldte 18 år. Jeg har fejret to runde fødselsdage som minister og fået alle mine tre børn, mens jeg sad i Folketinget - den mellemste tilmed som ny-udpeget sundhedsminister. Nu er jeg blevet 42 år og jeg vil gerne åbne et nyt kapitel i mit arbejdsliv end det som folkevalgt.” 

Nu oplyser Astrid Krag i et nyt opslag på Facebook, at hun er startet i et nyt job hos det verdensomspændende rekrutteringsfirma Mercuri Urval:

Et skifte, der giver meget mening for mig

“Efter mange år i dansk politik er det et stort skifte – og et skifte, der giver meget mening for mig. I en tid præget af geopolitisk usikkerhed og hastig forandring betyder det mere end nogensinde med god ledelse. Det får jeg mulighed for at arbejde med nu: med mennesker og organisationer, der finder vej i komplekse udfordringer og skaber retning og bygger tillid i en tid, hvor vi mangler netop det.“

placeholder
 

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.