Forleden satte vi her på Netavisen Pio spørgsmålstegn ved Dansk Arbejdsgiverforenings påstand om, at deres 28 forslag til ændring af overførselsindkomster vil få 85.000 flere i arbejde. Det var især påstanden om, at skrappere visitation og lavere ydelse skulle få 25.000 flere førtidspensionister i arbejde, der manglede dokumentation.

DA hævdede, de 28 reformer, organisationen foreslår gennemført i Danmark, til forveksling ligner dem, der tidligere er blevet gennemført i Sverige. Og hvis reformerne får samme effekt i Danmark som i Sverige, så vil det blandt andet betyde, at 25.000 flere førtidspensionister vil komme i arbejde, lyder det fra DA.

Men i dagens udgave af Information går både danske og svenske eksperter i rette med DA’s udlægning af de svenske erfaringer. Reformerne har nemlig ikke bragt flere i arbejde, men primært flyttet folk rundt mellem forskellige typer af overførselsindkomster.

Færre førtidspensionister – flere sygedagpengemodtagere
En af kritikkerne er Thomas Bredgaard, lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet. Han er medforfatter til en rapport om de svenske erfaringer med at ændre overførselsindkomsterne:

”DA stikker folk blår i øjnene og glemmer den anden del af historien. Forsøget på at få færre ikke-arbejdsmarkedsparate er ikke lykkedes i Sverige. De har fået nedbragt antallet af førtidspensionister, men der er kommet flere på anden offentlig forsørgelse. Sverige fremstår ikke som nogen solstrålehistorie”, fortæller han.

Det bliver sværere og sværere at se, hvordan DA’s udspil skal bidrage til at bringe førtidspensionister tættere på arbejdsmarkedet.

Rapporten viser, at mens antallet af svenskere på kontanthjælp og førtidspension ganske rigtig er faldet markant de senere år, så er antallet af sygedagpengemodtagere steget tilsvarende. Det tyder altså på, at folk ikke er blevet mere raske af at miste førtidspensionen, og derfor må parkeres på andre ydelser.

Den vurdering deles på den anden side af Sundet. Her fortæller professor i økonomi ved Stockholms Universitet, Mårten Palme, at de lavere ydelser primært har bidraget til at gøre store grupper uden for arbejdsmarkedet fattigere: ”Taberne er de langtidsarbejdsløse, modtagere af sygedagpenge og andre ydelser. Erstatningsniveauerne er forringet, og det har betydet øget fattigdom i de udsatte grupper uden for arbejdsmarkedet”.

DA fastholder: Vores regnestykke holder
Også tidligere overvismand og formand for Velfærdskommissionen, Torben M. Andersen, bekræfter billedet af, at den primære effekt af de lavere ydelser har været, at svenskere på overførselsindkomster har fået færre penge mellem hænderne.

Hos DA vil direktør Jørn Neergaard ikke afvise de tal, eksperterne lægger frem. Men han fastholder sin opfattelse af, at DA’s 28 reformforslag vil øge arbejdsudbuddet med 85.000 personer, hvoraf de 25.000 vil komme fra førtidspension. I stedet henviser han til, at ”der er 30 pct. flere danskere, der bliver forsørget i den arbejdsdygtige alder” end i Sverige.

Det sidste er muligvis rigtigt. Men hvis DA’s 28 forslag alligevel ikke bidrager til at bringe det tal ned, er der jo ikke rigtig nogen grund til, at blande de ting sammen. Det bliver sværere og sværere at se, hvordan DA’s udspil skal bidrage til at bringe førtidspensionister tættere på arbejdsmarkedet.

Artiklen opdateret 17. april kl. 10.00 

Den 16. april udsendte DA og Carma nedenstående fælles pressemeddelelse om de svenske tal:

DA og Carma er enige om svenske tal
Fredag den 10. bragte Information en stort opsat artikel på forsiden, hvoraf det fremgik, at CARMA kunne dokumentere en anden udvikling i antallet af modtagere af overførselsindkomst end Dansk Arbejdsgiverforening. Uagtet at vi har forskellig vurdering af de svenske reformers betydning, så er Dansk Arbejdsgiverforening og Carma enige, om, at der i Sverige er blevet ca. 200.000 personer færre på overførselsindkomst fra 2006 til 2013. Det tal for offentligt forsørgede, der indgår i CARMAS rapport, har vist sig ikke at være retvisende i forhold til antallet af personer på bl.a. sygedagpenge og på kontanthjælp, og når der korrigeres herfor er der ikke væsentlig forskel på de tal, som DA har fra Statistik Centralbureau og de tal, der fremgår af Carmas rapport.

Med venlig hilsen
Thomas Bredgaard, Associate Professor, CARMA, Aalborg University
Analysechef Karina Ransby, Dansk Arbejdsgiverforening