Ekspert: Ledelsen i Det Faglige Hus udnytter manglende lovregulering

”Man forudsætter, at medlemmerne har magten, når man lader fagforeninger slippe med så få regler,” siger Lars Kiertzner, der er statsautoriseret revisor. 

Selvom fagforeninger har en økonomi i millionklassen, er de nemlig ikke forpligtet af årsregnskabsloven – som i øvrigt er ret lempelig omkring, hvad der skal oplyses. 

”I de fleste fagforeninger forsøger ledelsen at tilgodese medlemmerne ved at være så åbne som muligt om, hvordan pengene bliver brugt. Det er jo medlemmerne, der vælger ledelsen. Men i Det Faglige Hus ser det nærmest ud til at fungere omvendt – her skjuler ledelsen tilsyneladende meget for medlemmerne. Og så er der ikke den korrektion, der skal være,” siger Lars Kiertzner. 

Hvad er retvisende?

Det Faglige Hus fungerer som en koncern med tre fagforeninger, der tilsammen ejer et holdingselskab – der igen ejer ni ejendomsselskaber og to forsikringsselskaber – en a-kasse, der ejer to ejendomsselskaber, samt en uregistreret forening. 

Men fordi hele strukturen er bygget op om foreninger, er der ingen krav til, hvad der skal oplyses i årsrapporterne for alle disse enheder, der handler indbyrdes med hinanden med bl.a. ejendomme, ydelser og gæld. 

Læs også:Det Faglige Hus klapper i – men laver i stedet denne manøvre

Kun a-kassen er underlagt bestemte krav fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) om, hvordan årsrapporten skal stilles op. Det skyldes, at der er offentlige midler involveret i dagpengerefusion. 

Den eneste regulering af fagforeninger er fondsloven, hvor der står, at de skal aflægge årsregnskab efter ”god regnskabsskik”, hvilket betyder, at regnskabet skal give et ”retvisende billede” af foreningens økonomi. 

Men hvad der er retvisende, er op til fortolkning. 

Læs også:Betaler medlemmerne i Det Faglige Hus for Johnny Nims private ejendomshandler?

“Årsregnskaberne for de tre fagforeninger og revisorpåtegningen – der er adresseret til medlemmerne – er formelt og tilsyneladende i orden,” siger Lart Kiertzner, men tilføjer: 

“Problemet er så, at de ifølge jeres oplysninger ikke forelægges for medlemmerne. Det er også svært at se i regnskaberne, hvordan medlemmernes ‘faglige, økonomiske og sociale interesser’ er varetaget. Regnskaberne vækker mest mindelser om investeringsforeninger med store mellemværender med deres datter- og datterdatterselskaber.”

At faglige sammenslutninger overhovedet kom med ind under fondsloven, da den blev udarbejdet, var udtryk for et politisk kompromis mellem fløjene

I årsrapporterne fra Det Faglige Hus’ tre fagforeninger kan man intet se om, hvor store indtægter, de har, eller hvor indtægterne kommer fra, hvem der skylder hvem hvad og hvorfor i den store koncernlignende struktur – og heller ikke, hvor mange penge bestyrelsen får i honorar. 

Man kan blot konstatere, at posterne for gæld til og tilgodehavender fra ”andre” samt ”ledelse og andre virksomhedsdeltagere” konsekvent er tårnhøje i samtlige enheder. 

Ifølge en anden revisor, Lars Koch-Pedersen, foregår der i disse år en diskussion i revisorkredse om, hvor meget man egentlig kan tillade sig at lægge under den slags poster og stadig kalde et regnskab for ”retvisende”. 

Udnytter manglende regulering

Oprindeligt var der slet ingen lovgivning, der omfattede fagforeninger og deres økonomi, forklarer Lars Kiertzner.

”At faglige sammenslutninger overhovedet kom med ind under fondsloven, da den blev udarbejdet, var udtryk for et politisk kompromis mellem fløjene. Hvis fondene skulle reguleres – hvilket venstrefløjen ønskede – så skulle fagforeningerne også, mente de borgerlige partier.”

Læs også:Fup-demokratiet i Det Faglige Hus

Før lovreguleringen var logikken, at medlemmerne af en fagforening nok skulle holde øje med, hvad ledelsen foretog sig, og det ville forhindre snyd. 

”Men det er jo ikke tilfældet her,” siger Lars Kiertzner og tilføjer at man kan spørge sig selv om, hvorfor medlemmerne af Det Faglige Hus ikke kræver indsigt i, hvordan deres kontingenter bliver forvaltet. Som det er nu, bliver hverken regnskaber eller budget fremlagt på generalforsamlingerne, men alene på en kongres, som kun ledelsen – og dem ledelsen inviterer – har adgang til.

Lars Kiertzner konstaterer: ”Så længe medlemmerne ikke kræver indsigt, kan folk som Johnny Nim udnytte den manglende regulering til at holde dispositioner skjult for både medlemmer, offentlighed og myndigheder.”