Ekspert: Macrons reform er absolut ikke skandinavisk

Reformen af arbejdsmarkedsloven træder i kraft på fredag. Den skaber fleksibilitet, men ingen sikkerhed for arbejderne.
Fredag denne uge skal de franske ministre godkende Emmanuel Macrons reform af arbejdsmarkedsloven, som han præsenterede for offentligheden den 31. august.

Ganske kort tid efter ministerrådets godkendelse kan loven anvendes – om end den først træder endegyldigt i kraft med parlamentets godkendelse i oktober.

I den anledning har Netavisen Pio talt med den franske forsker og økonom Frédéric Lerais, direktør for det franske institut for social og økonomisk forskning IRES, og bedt ham vurdere, om reformen bringer det franske arbejdsmarked nærmere det skandinaviske.

”Macron har gentagne gange sagt, at han er inspireret af den skandinaviske flexicurity-model, men indtil videre kan jeg ikke se, at han indfører andet end mere fleksibilitet til arbejdsgiverens fordel,” fortæller Frédéric Lerais.

Macron til kamp mod arbejdsløsheden
Macrons reform af den franske arbejdsmarkedslov skal ruske op i et stagneret fransk arbejdsmarked med en arbejdsløshed på knap 10 procent for hele befolkningen og knap 25 procent blandt de 15-24-årige. Derfor har han blandt andet kigget mod de skandinaviske lande, hvor arbejdsløsheden er markant lavere.

Men Macrons reform har fået en blandet modtagelse. Visse fagforeninger mener, at den er tilforladelig, mens primært CTG er særdeles utilfreds. Blandt franskmændene selv viser en ny meningsmåling, at 26 procent mener, at den vil have en positiv effekt på jobmarkedet, mens 38 procent vurderer, at den vil have en negativ effekt.

Det er ikke en skandinavisk model
Om Macrons reform er en ’skandinavisk model’ afhænger af, hvordan man definerer den model, forklarer Frédéric Lerais, og uddyber:

Med Macrons lov har vi set masser af fleksibilitet, men ikke rigtig noget, der vil komme arbejdstagerne til gode.

”Oftest mener man, at tre forhold skal være opfyldt: dels den fleksible arbejdsmarkedslov, kombineret med høj social sikring og effektiv assistance til at hjælpe arbejdsløse tilbage i job. Med Macrons lov har vi set masser af fleksibilitet, men ikke rigtig noget, der vil komme arbejdstagerne til gode. Derfor mener jeg absolut ikke, at man kan kalde dette en skandinavisk model.”

Frédéric Lerais påpeger dog, at der i løbet af vinteren vil blive præsenteret en række øvrige love om blandt andet arbejdsløshedsunderstøttelse og efteruddannelse, som muligvis vil kunne gøre det samlede franske arbejdsmarked mere ’skandinavisk’.

”Vi har set første del, den er radikal og skaber fleksibilitet, men ikke sikkerhed. Men lad os se, hvad der kommer af øvrige udspil.”

Frédéric Lerais peger på tre konkrete tiltag, som han vurderer kan få en negativ indflydelse på arbejdstagernes rettigheder og svække fagforeningernes indflydelse:

1: Lokale overenskomstforhandlinger
Tidligere forhandlede fagforeningerne løn og arbejdsvilkår per sektor i Frankrig. Med Macrons reform vil forhandlingerne, som i Danmark, i høj grad overgå til lokale overenskomstforhandlinger på de enkelte virksomheder.

Hermed vil der opstå mere lønkonkurrence, med risiko for løndumping, mener Frédéric Lerais, som pointerer, at for eksempel en medarbejders anciennitetstillæg kan risikere at blive reduceret efter reformen, da det vil være op til den enkelte virksomhed at fastsætte niveauet.

Han mener desuden, at der burde have været afsat ressourcer til at udruste dem, der skal føre overenskomstforhandlingerne ude på virksomhederne, da mange af dem ikke har nogen forhandlingserfaring.

2: Billigere at afskedige
Tidligere har omkostningerne ved uberettigede masseafskedigelser været meget uforudsigelige for virksomhederne, der derfor længe har krævet klarere retningslinjer. For at gøre det lettere og billigere for virksomhederne at afskedige, vil der nu blive indført en fast bødeskala, som vokser for hver to år en medarbejder har været ansat i en virksomhed.

Det er et tiltag, som klart giver mere fleksibilitet for arbejdsgiveren, men Frédéric Lerais har svært ved at se, hvad arbejdstageren vinder ved det.

3: Svækket faglig repræsentation
Det har tidligere været obligatorisk for virksomheder med over 50 ansatte, at oprette tre komiteer, bestående af medarbejdere og fagforeningsrepræsentanter inden for bl.a. sundhed og sikkerhed. De forskellige komiteer vil nu blive slanket og fusioneret til en enkelt komité, som skal tage sig af alle de tidligere funktioner.

Men komiteerne var et af de steder, hvor fagforeningerne havde en reel funktion ude på arbejdspladsen, den rolle vil nu blive svækket, da de vil få mindre tid og færre penge med fusionen, vurderer Frédéric Lerais.

 

På lørdag, dagen efter ministerrådets forventede godkendelse af reformen, er der igen annonceret demonstrationer imod reformen landet rundt.

Hvor demonstrationerne i første omgang fra politisk hold blev ført an af La France Insoumise og til dels Front National har den tidligere socialdemokratiske præsidentkandidat Benoît Hamon og hans nye politiske bevægelse Le Mouvement du 1er Juillet valgt at tilslutte sig demonstrationerne.

Hamons bevægelse er sat i verden i et håb om at kunne gendanne den splittede franske venstrefløj, efter socialdemokraternes katastrofevalg i foråret.


Kommentarer fra Facebook