Ekspert: Ny ydelse kan være diskriminerende

Inger Støjberg kan ikke bruge en højesteretsdom om den gamle starthjælp til at frikende den nye integrationsydelse for konventionsbrud, mener juraprofessor.
En juraprofessor stiller nu spørgsmålstegn ved integrationsminister Inger Støjbergs forsikring om, at den integrationsydelse, regeringen planlægger at indføre, er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtigelser. Et særligt dansktillæg kan nemlig betyde, at integrationsydelsen diskriminerer mellem flygtninge og danske statsborgere, og dermed i strid med FN’s Flygtningekonvention.

Hvis forslaget om en ny integrationsydelse bliver vedtaget, vil det betyde, at man fremover skal have opholdt sig i Danmark i mindst syv ud af de sidste otte år for at være berettiget til kontanthjælp. Ellers vil man kun berettiget til integrationsydelsen, som er på niveau med SU’en, og altså markant lavere end kontanthjælpen.

Det ikke givet, at danske domstole vil godkende ydelsen på samme måde, som Højesteret gjorde med starthjælpen

Både Inger Støjberg og statsminister Lars Løkke Rasmussen har slået fast, at Danmark ikke vil indføre lovgivning, som er i strid med de internationale konventioner, som Danmark har forpligtiget sig til.

Kan ikke sammenlignes med starthjælp
Af artikel 23 i FN’s Flygtningekonvention fremgår det, at ”Med hensyn til offentlig hjælp og understøttelse skal de kontraherende stater indrømme flygtninge, der lovligt bor indenfor deres område, samme behandling som deres egne statsborgere”. Indtil nu har integrationsminister Inger Støjberg ellers afvist, at den nye integrationsydelse er udtryk for diskrimination, og dermed i strid med FN’s Flygtningekonvention.

Støjberg har henvist til, at reglerne for alle, så også danske statsborgere vil ryge på integrationsydelsen, hvis de vender tilbage til Danmark efter eksempelvis to år i udlandet. Støjberg har desuden henvist til en højesteretsdom fra 2012, som slog fast, at den daværende starthjælpen ikke var udtryk for diskrimination, fordi den netop omfattede både flygtninge og danske statsborgere.

Men til forskel fra den tidligere starthjælp, så indeholder den nye integrationsydelse mulighed for et såkaldt dansktillæg på 1.500 kroner om måneden, hvis man har bestået en danskprøve (Dansk 2 eller FVU-læsning trin 2). Også folkeskoleskolens afgangsprøve giver dog adgang til dansktillægget, og danske statsborgere vil derfor reelt ryge på en ydelse, som er er 1.500 kroner højere per måned, end en nyankommet flygtning fra eksempelvis Syren.

Og det kan være i strid med FN’s Flygtningekonvention, fortæller Jens Vedsted-Hansen, juraprofessor ved Aarhus Universitet med speciale i menneskerettigheder, til Berlingske: ”Netop dansktilllægget vil være langt lettere at opnå for personer med tilknytning til Danmark. Derfor er denne tillægsydelse faktisk i sig selv udtryk for forskelsbehandling”.

Netop fordi starthjælpen ikke indeholdt mulighed for et dansktillæg, kan højesteretsdommen fra 2012 heller ikke bruges til at slå fast, at integrationsydelsen er i overensstemmelse med Flygtningekonventionen, mener Jens Vedsted-Hansen: ”Det ikke givet, at danske domstole vil godkende ydelsen på samme måde, som Højesteret gjorde med starthjælpen i den dom fra 2012, som ministeren henviser til”.

Kritik fra menneskerettighedsgrupper
Både Institut for Menneskerettigheder, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og FN’s Flygtningehøjkommissariat har tidligere kritiseret integrationsydelsen for at diskriminere flygtninge.

I deres kritik har dansktillægget dog spillet en mindre rolle. I stedet er kritikken gået på, at det åbenlyst fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at formålet er at få asylansøgere til at fravælge Danmark, og at lovforslaget derfor er en indirekte diskrimination over for flygtninge. Institut for Menneskerettigheder mener eksempelvis, ikke, at man kan sammenligne gruppen af flygtninge med danskere, der har haft et par års udlandsophold:

Flygtninge er i en helt anden situation end danske statsborgere, der frivilligt har valgt at bosætte sig i udlandet, og som frivilligt beslutter sig for at vende hjem igen. Flygtninge har været nødsaget til at flygte fra deres hjemland ofte med meget kort varsel”, udtaler eksempelvis Jonas fra Institut for Menneskerettigheder.


Flere artikler om emnet

Annonce