Ekspert om KA og FH-slagsmål: “Det er en sag-til-sag-vurdering”

Torsdag blev der taget de første sværdslag i Arbejdsretten mellem repræsentanter fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Arbejdsgiverforeningen KA (tidligere Kristelig Arbejdsgiverforening).  

KA har klaget over FH til Arbejdsretten, fordi 3F og en række FH-forbund har varslet sympatikonflikt mod mælkeproducenten Davidsen Landbrug med start mandag den 15. juni, fordi landbruget, der har overenskomst med Krifa via sit medlemskab af KA, ikke vil tegne overenskomst med 3F.  

Efter det indledende retsmøde torsdag blev parterne enige om at suspendere den varslede sympatikonflikt, indtil sagen er afgjort.

Det er dog ikke sikkert, at udfaldet af sagen kommer til at gå efter KA’s ønsker.  

Natalie Videbæk Munkholm, der er professor i arbejds- og ansættelsesret ved Syddansk Universitet, vil ikke overfor Netavisen Pio gisne om udfaldet af den konkrete sag.  

Læs også:KA hiver FH i Arbejdsretten: “Helt ude af proportioner”

Hun peger dog på, at afgørelser i tidligere lignende sager er faldet ud til de overenskomstbærende fagforeningers fordel.  

KA: Ude af proportioner  

Den varslede, men midlertidigt suspenderede, sympatikonflikt betyder, at Arla ikke vil hente eller håndtere mælk fra ejeren af landbruget Kent Davidsen.  

Landmanden er andelshaver i Arla, hvilket betyder, at han får en bod på seks millioner kroner og ekskluderes, hvis han sælger mælken til et andet mejeri.

Det er et almindeligt princip, at konflikter over for enkelte eller grupper skal stå mål med formålet med konflikten

Sammenlagt vil det gøre det svært for Kent Davidsen at drive sit landbrug, hvilket i sidste ende kan ende i en konkurs.  

Ifølge KA er det helt ude af proportioner, hvorfor de har valgt at indlede sagen for Arbejdsretten.  

Og det er et reelt grundlag, siger Natalie Videbæk Munkholm: 

“Det er et almindeligt princip, at konflikter over for enkelte eller grupper skal stå mål med formålet med konflikten. Så der skal være et rimeligt forhold mellem det tryk, man lægger – med konflikter og sympatikonflikter, som jo kan give et voldsomt tryk – og så det mål, man søger at opnå med konflikten.”  

I Arbejdsretten tages der stilling til princippet i den enkelte sag. 

Læs også:3F varsler sympatikonflikt: Nu er datoen sat

Men selv når den konfliktramte part er på randen af konkurs, er det før set, at arbejdsretten finder formålet proportionelt, siger hun:  

“Det er en sag-til-sag-vurdering. Er det for meget? Bliver det for tungt? Og der har vi altså set, at arbejdsretten tillader en ret høj tærskel for, hvor stor det pres, man kan lægge, må være. Fordi ærindet med at dække medarbejdere med overenskomster er så vigtigt et samfundsmæssigt ærinde.”  

Hun uddyber:  

“Det vi ser, det er, at selv der, hvor arbejdsgiverne går konkurs, har arbejdsretten gang på gang vurderet, at det stadigvæk står på mål med konfliktens formål, fordi ærindet med at kunne dække nogen med en overenskomst er så vigtigt.”  

Vejlegården-konflikten  

KA kritiserer også, at 3F går i konflikt med en landmand, der i forvejen har en overenskomst med Krifa via sit medlemskab af KA frem for at kigge mod de landmænd, der slet ingen overenskomst har.  

Samme kritik lød i Vejlegården-konflikten i 2012, hvor restauranten Vejlegården var udsat for en faglig blokade fra fagforbundet 3F, da restauranten ikke ville indgå en overenskomst med forbundet.  

Så længe fagforeningerne prøver at opnå vilkår, der er repræsentative, så er der et lovligt formål

Dengang afgjorde Arbejdsretten sagen og anerkendte 3F's blokader og sympatikonflikter, siger professoren:  

“Senest i Vejlegårdssagen sagde de, at der for det første er fri konkurrence mellem fagforeninger, der ikke er i samme forbund. Og så længe fagforeningerne prøver at opnå vilkår, der er repræsentative, så er der et lovligt formål.”  

Læs også:Landbrugets arbejdsgiverforening har fået nok af kristelig gul arbejdsgiverorganisation: “Tandløs tiger”

Et andet kritikpunkt fra KA er, at ansatte hos Davidsens Landbrug offentligt har meldt ud, at de ikke ønsker en overenskomst med 3F.  

Igen kan Natalie Videbæk Munkholm perspektivere til Vejlegården:  

“Der sagde medarbejderne også, at de hellere ville have overenskomst med Krifa og KA. Arbejdsretten lagde dog ikke vægt på de individuelle medarbejderes egne ønsker. Lovligheden af en konflikt vurderes ud fra faste kriterier og henset til det overordnede samfundsmæssige balancer. De enkelte medarbejderes præferencer udgør ikke et vægtigt element i den vurdering.”