Der bliver stadig flere i den mandlige restgruppe, som nogle har døbt “tabermændene”.
Mens Metoo-bevægelsen har sat fokus på seksuelle overgreb mod kvinder og kvindebevægelsen siden 1960’erne har kæmpet for ligestilling og ligeløn, så står en del mænd i dag tilbage på perronen, mens kvinderne stormer mod storbyen, uddannelserne og de velbetalte jobs.
Han har et dårligt helbred og han lever kortere, fordi han har ikke nogle gode fællesskaber, som tager hånd om ham
Men hvem er tabermanden? Og hvorfor bliver flere som ham?
Det vil Netavisen Pio i denne kommende tid prøve at blive klogere på. Og i den forbindelse har vi talt med forfatter og psykolog Svend Aage Madsen, som i mere end tre årtier har forsket og skrevet bøger om mænds sundhed og sygdom.
Kan du beskrive en prototype på den typiske tabermand. Hvem er han, hvor bor han og hvilket liv lever han?
“Hvis man skal tegne et billede på den statistiske prototype, så er han en barnløs mand, der lever som single. Han har ikke har fået en uddannelse. Måske har han ikke et arbejde. Og hvis han har et arbejde, så er det ofte et løst arbejde. Han har et dårligt helbred og han lever kortere, fordi han har ikke nogle gode fællesskaber, som tager hånd om ham. De her mænd halter bagud i forhold til alle andre grupper i samfundet - på alle ledder og kanter,” siger Svend Aage Madsen til Netavisen Pio.
Mens falder mændene bagud og falder fra uddannelserne
Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt begrebet tabermand er for nedladende og forsimplende at bruge. Hvad synes du om begrebet tabermænd?
“Det er et nedværdigende begreb på mange måder. Tænk hvis man brugte det om kvinder, og kaldte dem “taberkvinder” - det ville man jo aldrig gøre. Det er fordi, det er nyt, at mænd er i denne her position, og så skal de nærmest skammes ud.
I det at kalde nogen en taber, ligger der ikke meget sympati eller medfølelse. At være en taber lyder også meget som noget, der er selvforskyldt, for du kunne jo bare vinde. Men det er meget anvendt. Jeg hørte det så sent som i morges i radioavisen på P1. Men jeg vil hellere snakke om mænd, som er udsatte eller sårbare.”
Er mangel på uddannelse, det største og mest grundlæggende problem for de her mænd?
“Noget af det mest afgørende for denne her udvikling er klart, at mændene halter bagefter i forhold til uddannelse. Og på det arbejdsmarked, som vi har i dag, der er uddannelse bare enormt vigtigt. Der har mange kvinder, som har fundet et frigørelsesprojekt i at tage uddannelse - og lige fra Sicilien til Nordkap øger kvinder deres uddannelsesniveau helt vildt. Mens falder mændene bagud og falder fra uddannelserne, og når de gør det, så er der ikke alle de ufaglærte jobs at falde tilbage på, som der var engang."
For mange af de velfungerende og veluddannede kvinder, synes ikke, at de her mænd, som lever på en meget drengerøvsagtig måde, er særligt attraktive at skabe en familie med
At den globale konkurrence gør, at ufaglærte arbejdspladser forsvinder, til lande hvor lønningerne er lavere, er jo hverken en ny eller ubeskrevet udvikling. Hvad er forklaringen på, at nogle mænd har svære ved at omstille sig den nye virkeligheden, end kvinderne synes at have?
“Man kan sige, at kvinderne har fundet ud af, at det at tage uddannelse er altafgørende for alt andet, de vil her i livet. Kvinderne har ved at tage uddannelse, kastet deres tidligere afhængighed af at blive gift og forsørget af en mand af sig. Men den nød har mænd ikke oplevet endnu - men det kommer de nok til i fremtiden. For mange af de velfungerende og veluddannede kvinder, synes ikke, at de her mænd, som lever på en meget drengerøvsagtig måde, er særligt attraktive at skabe en familie med.”
Når man læser i statistikkerne, så ser man, at mænd i højere grad end kvinder sidder i fængsel, begår selvmord, er narkomaner og alkoholikere og mister kontakten til deres børn. Samtidig er der en overrepræsentation af mænd på direktionsgangen og i samfundets absolutte top. Er der kommet en større polarisering mellem mændene - hvor der både er flere vindermænd og flere tabermænd - end tidligere?
“Alle andre grupper har bevæget sig parallelt opad i levetid, mens de dårligst stillede mænd halter bagefter alle andre. Hvor der mellem den højeste og den laveste, var seks års forskel i levetid i 1987, så har det bevæget sig op på, at der i dag er ti års forskel i levetid mellem de 25 procent bedst stillede og de 25 procent dårligst stillede mænd. For kvinderne ligger det stadig på seks procent.
Samtidig er der jo mange mænd, som klarer sig strålende, og som bor nord for København og sidder i bestyrelser, og de ser ikke nogen grund til at identificere sig med de her mænd, der sakker bagud. På den måde er der ikke den samme ensartethed, som man så det for kvinderne i forbindelse med kvindebevægelsen og kvindekampen. For den ulighed vi ser for mænd, handler jo ikke om at nogle undertrykker dem.”
Du har skrevet flere bøger om mænds helbred og psykiske problemer. Hvad er det, der gør, at mænds sygdom - både de psykiske og fysiske - ofte udvikler sig værre end kvinders?
“Noget af det, der er sket er, at 45 procent af alle ufaglærte mænd i dag kommer til at leve et singleliv. Og 35 procent af ufaglærte mænd får aldrig børn. Og vi ved, at mænd der lever alene, lever syv år kortere end mænd i parforhold.
En ting er, at mænd generelt oftere bliver syge, men deres dødelighed er også meget højere. Mænd får syv procent oftere kræft end kvinder, men deres kræftdødelighed er 28 procent højere. Og her spiller det en stor rolle, at flere mænd lever som singler og ikke har stærke fællesskaber, som samler dem op.”
Der er nogen af dem, som er optaget af racisme, homofobi og vold mod kvinder i vores samfund, som vil mene, at der er nogle andre grundlæggende uligheder, som vi skal have styr på, før vi kan have ondt af “den hvide mand”. Hvad vil du sige til dem?
“Jeg tror ikke, at de ting står i modsætning til hinanden. Det er vigtigt at se på det fænomen, som man i USA kalder “angry white men”, som netop er dem, som er ramt af denne her udvikling. De mænd oplever, at de har mistet nogle af deres tidligere privilegier, og mange af dem ender måske med at blive bitre og vrede. Set i den forstand, er de netop oftere homofober, begår vold mod kvinder og har nogle yderliggående standpunkter.
Og ligesom det vigtigt, at mænd går ind i kampen for kvinders ligestilling, så er det også vigtigt, at kvinder er med til at tage denne her ulighed op - og det er der heldigvis også kvinder, der gør.”
Er det på tide, at vi indser, at det er mændene og ikke kvinderne, der er det svage køn?
“Der er nogle områder, hvor kvinder er det svage køn - og så er der er nogle områder, hvor det er mænd, som er det svage køn. Men sådan som udviklingen er i øjeblikket, så er det mændene, der får nogle problemer, mens kvinderne løser nogle problemer.
Flertallet af nyuddannede læger og jurister er i dag kvinder, og der er virkelig en positiv udvikling i gang. Om ti år, så vil der med sikkerhed være sket noget med kvindernes position i samfundet. Men hvis vi ikke gør noget, så er det måske endnu flere mænd, der om ti år er endt i dårlig situation.”
Kommentarer
På linje med mig (se venligst tidligere kommentar) synes Svend Aage Madsen, at betegnelsen "tabermændene" er en nedgørende betegnelse. Det er lidt uforståeligt, at I alligevel fortsætter under denne overskrift. Medmindre det utrolige skulle være sandt. I ønsker at konkludere, at "mændene" selv er ude om det. Mens kvinder, der ikke har succes, alle er uskyldige "ofre" , der kræver samfundets støtte og ressourcer.
Ideen om, at mændene, ligesom kvinderne, skal lave "fællesskaber", der løser problemerne, virker helt ubrugelig. For det er kvinderne, der skal opløse deres stærke og ekskluderende kvindefællesskaber, og tage ansvar for for deres medmennesker sammen med andre på tværs af køn. På arbejdspladsen, i boligkvarterer, i foreninger med videre. Synes jeg. Hvor nogle kvindefællesskaber engang bidrog til mindskelse af ulighed, kan de nu øge uligheden. Fordi nogle kvinder har så travlt med deres "søstre", at de afviser at hjælpe deres udsatte mandlige medborgere og medmennesker.
Wow, der kommer en meget vigtig debatemne oppe i PIO ! Fantastisk er det !
Jeg mener nu , som Idéhistoriker fra ÅU , at det er kun delvist rigtig , at se kvindernes sociale emancipation , ligeberettigelse med mændene, som en af årsagerne til "tabermændene"!
Klart er at kvindernes ret til uddannelse i erhverv, teknologi og økonomi osv har skabt en socialøkonomiske frihed og selvtillid i dansk kvindekultur , set i forhold til 1900 tallet..
MEN: kvindernes ligeberettigelse stadigvæk halter lidt i mange felter !
Og jeg mener at begrebet "tabermændene" i sig selv er meget ideologiske ! ..og kan mere ses som en konstruktion ude fra økonomisk magt og status værdier igennem "neoliberale kampkultur" ! ..svage mænd og mænd som ikke deler værdierne i den sociale kampkultur ( feks mange kunstnere, musiker osv ) ender kategoriseret som tabermænd, forladt af social solidaritet! Begrebet tabermænd fortæller så om bagsiden af den populære sociale ideologi af sucés , økonomisk status og dens kategorier af social anerkendelse, og dens indbyrdes solidaritet!..hmm? ..det er jo ambition af vores nye SOCDEM regering , til at genskabe den, igennem VKO,LA,DF fortabte sociale solidaritetskultur af humane værdier ...
Synes det er unfair at betegne grupper af mænd som "tabermænd". Det er ikke mændene der er noget galt med. Det er samfundet der er et TABERSAMFUND. Et samfund hvor kun ELITEN tilgodesees. Og hvor dem der har penge kan klare sig. En stor gruppe mennesker mænd som kvinder får aldrig nogensinde en chance.De virkelige problemer bliver camoufleret og kaldt ved forkert "navn". Alt for mange OPGIVER desværre fordi de ikke kan få øje på andet end den håbløshed samfundet tilbyder dem.
KLASSEFORSKEL skaber "tabermænd og kvinder". Det starter i folkeskolen hvor den sociale ARV tidligt og tydeligt melder sig.Derfra følger den det enkelte menneske resten af livet.Flere og flere mennesker ødelægges. De kan ikke følge med udviklingen. Og på det økonomiske og sociale område vrides disse liv mere og mere SKÆVT. Regeringen ser på fra taburetterne. Ingen gør noget. Skønt enhver udmærket godt ved der ligger hjemløse på hvert andet gadehjørne. Glemte og tabte individer. Glemte som mange andre fattige grupper i samfundet.
Piger lærer i barndommen at "lækre attraktive MÆND" skal se ud som "Barbies KEN"...eller sidste nye udgave af "actionman". "Typer" der er værd at "lege" med. Hvorfor skal piger hovedsaligt lege med
"fordummende" legetøj ? Hvorfor overser man at det børn indlærer i barndommen præger dem for resten af livet ? Er børns legetøj i virkeligheden bare manipulerende ?
Der er jo det at bemærke, at disse mænd altid har været der. Det forhold, at kvinder tidligere fandt det nødvendigt at lade sig forsørge af en mand, bevirkede, at en del af disse mænd dengang alligevel fik både kone og børn. I dag har arbejdsgiverne fundet ud af, at det er meget lettere med kvinderne; de er lettere at kommandere med. Karaktermæssigt, i forhold til uddannelser, er kvinderne for det meste den bløde mellemvare, og det er der penge i. De er også mere stabile end mændene, og ikke forfaldne til drikfældighed. Men hvor det gælder ekstremerne, hvor der virkeligt skal bruges hjerne, har mændene stadigtvæk forrang. Den større spredning i intellektuel kapacitet blandt mændene i forhold til kvinderne gør sig her gældende. Det forhold, at kvinderne i stort tal siger farvel til ægteskab eller parforhold, har vi mænd jo måttet tage bestik af hele vort voksne liv, og jo før, man belaver sig på at skrive en frelsende engel ud af ligningen, jo bedre. Men det er min erfaring, at langt den største del af disse tabermænd fuldstændigt monomant er fokuserede på at ”få fat på” en kvinde, der kan frelse dem fra dem selv, i stedet for, at de sørger for at blive helt selvberoende. Det er til at få spat af. Det er nok en god ting, at alle disse mænd ikke mere får nogen børn, der arvemæssigt er belastede af at fortsætte hele begrædeligheden. Man kan så håbe på, at resultatet på langt sigt bliver en bedre og lykkeligere dansk befolkning.