Eksperter advarer mod særlig investeringsbeskyttelse

”Skal multinationale selskaber kunne sagsøge Danmark udenom danske domstole?” Det spørgsmål sendte Cevea i går til debat på Christiansborg. Eksperterne hælder mod et nej, mens politikere og fagbevægelse er mere tøvende.
Umiddelbart lyder spørgsmålet om tvistbilæggelse i forbindelse med transatlantiske investeringer ikke som et emne, der sætter sindene i kog. Men der var fuldt hus i fællessalen på Christiansborg, da tænketanken Cevea tirsdag formiddag afholdt høring om netop det spørgsmål, set i lyset af de igangværende forhandlinger om en frihandelsaftale mellem EU og USA.

Der har gennem de seneste måneder bredt sig en stadig større kritik af den såkaldte Investor-State Dispute Settlement (ISDS), som foreløbig indgår som en del af de forhandlinger, der føres mellem EU og USA.

Bliver ISDS en del af den endelige aftale, vil det ifølge kritikkerne betyde, at multinationale koncerner fremover vil kunne få tilkendt store erstatninger uden om det almindelige retssystem, hvis demokratisk valgte regeringer vælger at hæve eksempelvis miljøbeskyttelse eller forbrugerstandarder.

En af de mest kritiske røster er tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der også indleder dagens konference. Herefter var scenen overladt til eksperter, politikere og interesseorganisationer.

ISDS – Investor- Stats Dispute Settlement
Hvis en amerikansk virksomhed mener, at den bliver diskrimineret af lovgivningen i eksempelvis Danmark, kan den med ISDS-mekanismen slæbe den danske stat for en international voldgift, uden om det det danske retssystem (det gælder naturligvis også den anden vej rundt, at danske virksomheder kan føre sager imod USA). Voldgiften består af tre dommere – én udpeget af virksomheden, én udpeget af det sagsøgte land, og en uafhængig, der så i praksis vil være tungen på vægtskålen.

Tilhængere mener, at voldgiftssystemet både vil sikre mere effektivitet, da behandlingen her kan ske langt hurtigere end i de nationale retssystemer, og mere uafhængighed, da det nationale retssystemet kan være tilbageholdene med at erklære landets egen lovgivning som værende i strid med de internationale aftaler.

Kritikere mener derimod, at voldgiftssystemet er en omgåelse af de almindelige retsprincipper, og først og fremmest vil gavne store, multinationale selskaber, som vil kunne betale enorme summer for at føre voldgiftssager mod stater, der eksempelvis strammer reglerne for miljø-, forbruger eller arbejdstagerbeskyttelse.

De henviser til, at ISDS-mekanismen indtil nu altovervejende er blevet brugt i investeringsaftaler med udviklingslande, hvor der netop ikke er tillid til, at de nationale retssystemer vil dømme uafhængigt.

Ekspert: Lad tvister afgøres i nationale retssystemer
Også flere af dagens eksperter stiller sig kritiske over for ISDS-mekanismen. Ifølge Jan Kleinheisterkamp fra London School of Economics and Political Science er ISDS et levn fra afkoloniseringen, hvor de vestlige lande ønskede at sikre deres investeringer i ulandene. Han mener derfor, at ISDS vil vær et ”fremmedelement” i en aftale mellem USA og EU.

ISDS-mekanismen findes i dag primært i investeringsaftaler med ulande, men også i enkelte aftaler mellem mere udviklede lande, blandt andet i den nordamerikanske frihandelsaftale NAFTA. Her kom den i sin tid med, fordi USA og Canada var kritiske over for retssystemet i Mexico. Det fik imidlertid den utilsigtede konsekvens, at amerikanske virksomheder kunne bruge systemet til også at sagsøge den canadiske stat, hvilket angiveligt kom bag på både canadiske og amerikanske politikere.

Kleinheisterkamp mener, at det i første omgang bør være op til de nationale parlamenter at dømme, hvorvidt reglerne er overtrådt. Herefter kan der så være mulighed for, at anke afgørelsen til en international instans, sådan som det eksempelvis kendes fra menneskerettighedskonventionen, hvor afgørelser fra de nationale domstole kan ankes til menneskerettighedsdomstolen. Optimalt set skulle dette være en domstolslignende instans, men hvis det ikke er muligt, kan en voldgift være et alternativ.

Også advokaterne Georg Lett og Peter Vestergaard Pedersen er kritiske. De peger blandt andet på, at de ofte meget runde formuleringer, der ofte kendetegner internationale aftaler, vil åbne op for forskellige tolkninger, alt efter om det ses med virksomhedernes eller med staternes øjne. Det gælder eksempelvis spørgsmålet om ekspropriation, hvor der også EU og USA imellem er forskellig opfattelse af, hvornår der er tale om en ekspropriation, så der skal betales erstatning. Og her er der ingen garanti for, at et voldgiftspanel vil følge staternes udlægning.

Gavner store, multinationale koncerner
Georg Lett lægger desuden vægt på, at et ISDS-baseret system er til fordel for store, multinationale koncerner, ikke små og mellemstore virksomheder, da de mindre virksomheder ikke har ressourcerne til at føre sager ved internationale voldgiftpaneler.

Han afviser samtidig, at det ikke skulle være muligt for virksomheder at føre retssager gennem det almindelige retssystem og fremhæver, at der er mindst et tilfælde, hvor en dansk virksomheder har vundet over den amerikanske regering gennem det almindelige, amerikanske retssystem.

Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at hvor danske virksomheder altså kun kan gøre brug af det almindelige, danske retssystem, hvis de føler sig diskrimineret, kan en amerikansk virksomhed altså også gøre brug af voldgiftssystemet. Det betyder reelt, at den mekanisme, der er indført for at undgå diskrimination af udenlandske virksomheder, i er en diskrimination af hjemlandets virksomheder.

Voldgiftsadvokat Ole Spiermann gør dog opmærksom på, at der er stor forskel i de juridiske traditioner i Europa og USA, og at særligt den danske højesteret er varsom med at gå imod politiske beslutninger i Folketinget. Det kan retfærdiggøre en international instans, der kan skære igennem i tilfælde, hvor der måtte være forskellige opfattelser hos de nationale domstole af, hvordan reglerne skal fortolkes.

S: Voldgiftssystem er meget dansk
I den afsluttende runde er en repræsentanter fra partier og interesseorganisationer samlet i et debatpanel. Socialdemokraten Mogens Jensen, der som tidligere minister for handels og investeringer har været tæt på processen omkring frihandelsaftalen, mener, at voldgiftssystemet grundlæggende er meget dansk, og henviser til, at eksempelvis faglige tvister ofte afgøres ved voldgifte frem for ved domstolene.

Benedicte Federspiel fra Forbrugerrådet afviser derimod, at det giver mening at sammenligne en faglig voldgift, hvor begge parter har indvilget i at bruge voldgiftsinstitutionen, med det at indføre et regelsæt, der giver multinationale koncerner mulighed for at sagsøge stater. Forbrugerrådet er i det hele taget kritiske over for ISDS-mekanismen, som rådet frygter vil betyde, at stater bliver mere tilbageholdene med at regulere på områder som eksempelvis fødevaresikkerhed af frygt for at blive slæbt for en voldgift.

De to øvrige deltagere fra henholdsvis Dansk Metal og Dansk Industri (DI) erklærer sig begge som tilhængere af ISDS – den første dog mere forbeholden end den anden. Jens Boe Andersen fra Dansk Metal ønsker en ”moderne udgave” af ISDS, og ser gerne mere demokratisk kontrol og sammenspil med nationale domstole, eksempelvis ved at gøre voldgiftssystemet appelinstans.

Han forklarer samtidig, at hos Dansk Metal ser man ISDS-mekanismen som en vigtig garanti, når medlemmernes pensionspenge investeres på det amerikanske marked. Peter Bay Kirkegaard fra Dansk Industri mener derimod ikke, at der er grund til at være bekymret over ISDS. Han henviser blandt andet til, at virksomhederne kun har vundet en tredjedel af de sager, der indtil nu er blevet ført i henhold til ISDS, mens regeringer har vundet knap halvdelen (resten er endt med forlig).

Nyt udspil fra Kommissionen
Europa-Parlamentet vedtog i juli en resolution, hvor Parlamentet gav sin opbakning til fortsatte forhandlinger mellem EU og USA. Samtidig indskærpede Parlamentet dog, at ISDS-mekanismen bør ændres, så det blandt andet fremgår tydeligere, at staterne har ret til at regulere område som miljø og forbrugerbeskyttelse, uden at skulle frygte for at blive sagsøgt af multinationale koncerner.

Også store EU-medlemslande som Tyskland og Frankrig har stillet sig særdeles kritiske over for ISDS. EU-Kommissionen, der fører forhandlingerne på vegne af EU, har derfor netop præsenteret et nyt udspil, den dels vil forsøge at vinde opbakning til blandt Parlamentet og medlemsstaterne, dels hos amerikanerne. Den nærmeste fremtiden vil vise, hvorvidt det lykkes.


Kommentarer fra Facebook