Eksperter: Fagbevægelsen slog tonen an, men pensionsdebatten mistede pusten

Efter fire år med borgerlig politik, havde fagbevægelsen gunstige vilkår for at mobilisere folk - det udnyttede man fint, vurderer kommunikationseksperter.
Den stigende ulighed i Danmark, er temaet for 3F’s kampagne “Og det var Danmark”.
En historisk lang valgkamp på knap fire uger endte med en sejr til rød blok.

Det har været en valgkamp, hvor fagbevægelsen har formået at slå flere af deres vigtigste dagsordener an, vurderer to kommunikationseksperter, som begge har erfaring med at rådgive fagbevægelsen.

Det er alle sammen fagbevægelses temaer, som jeg synes fik noget fylde

“Der var nogle temaer, som gik meget igen i valgkampen: Velfærd, ulighed, arbejdsmiljø, værdig tilbagetrækning og normeringer på børneområdet. Det er alle sammen fagbevægelses temaer, som jeg synes fik noget fylde,” siger Helle Bro, der er direktør og ejer af Bro Kommunikation, til Netavisen Pio.

Samtidig har store dele af fagbevægelsen haft gunstige vilkår for at mobilisere folk, fordi den borgerlige regeringens skattelettelser og årlige besparelser på velfærd, har givet meget at være i opposition til, mener Anders Dybdal, der er direktør i kommunikationsbureauet Operate, til Netavisen Pio.

“Min overordnet vurderinger er, at det lykkedes fagbevægelsen at lave et vist politisk aftryk i valgkampen - på en ikke partipolitisk måde. Det har været en balance, som tidligere har været svær at finde,” siger Anders Dybdal.
 

Kampagner slog tonen an

Med store video-kampagner har man lykkedes med at pege på nogle problemer i samfundet, som optager fagbevægelsen, vurderer Anders Dybdal.

Han fremhæver Fagbevægelsens Hovedorganisations (FH) video-kampagne “Der er noget galt i Danmark” og 3F’s kampagne mod ulighed “Og det var Danmark”, som kampagner, der har slået en tone an forud for valgkampen.

Det er stærk kommunikation af de problemer, man står overfor

“I de her videoer får de formidlet - på en ret forbilledlig måde - hvad det er for nogle udfordringer, som den danske fagbevægelse går op i. Det er ikke en hård politisk dagsorden, hvor man kræver noget bestemt af politikerne - men det er stærk kommunikation af de problemer, man står overfor,” siger Anders Dybdal.

FH-kampagnen “Der er noget galt i Danmark” viser en far, der fremhæver fortræffelighederne ved den danske velfærdsstat, hvorefter han bliver irettesat at sin datter, der fortæller ham om stigende ulighed, svækket velfærd og besparelser på uddannelse.
 

Ulighed blev et tema

Uligheden i vores samfund fik en ny plads i den politiske debat under valgkampen, mener Helle Bro:

“Spørgsmålet om ulighed blev en del af debatten, og vi gik nogle andre debatter om ulighed. Eksempelvis da man talte om cigaretpriser, hvor der var fokus på, at det ikke måtte ramme socialt skævt. Ligesom man i nedslidnings-debatten fik talt om, hvem som arbejder hårdest.”

Fra at have været meget partipolitisk er man blevet mere sagsorientere

Fagbevægelsens kampagner - som har fået stor udbredelse blandt andet via sociale medier - siger noget om, at fagbevægelsen er lykkedes med en vigtig transformation, mener Dybdal:  

“Det har været en lang rejse for fagbevægelsen. Fra at have været meget partipolitisk er man blevet mere sagsorienteret, og nu kan man rent faktisk se, hvad der kan sættes i stedet. Kampagnerne har ramte nogle sager og dagsordner, som har givet mening for medlemmerne.”
 

Minimumsnormeringer brændte igennem  

En sag som helt indiskutabelt fyldte meget i valgkampen, var spørgsmålet om normeringerne i vuggestuer og børnehaver. Den opmærksomhed som sagen fik, kan dog ikke alene tilskrives pædagogernes fagforbund BUPL, mener Anders Dybdal:

“Der er ingen tvivl om, at normeringerne i daginstitutionerne har fyldt rigtig meget. Der har fagbevægelsen groft set kun løftet med, fordi det var båret frem af TV-dokumentarer på Tv 2 og DR, af forældrebevægelser og af fagbevægelsesuddannede meningsdannere. Men det er i virkeligheden en succes,” siger han.
 

Pensionsdebat tabte pusten

Mens Socialdemokratiets forslag om differentieret pension fyldte meget fra februar og frem mod valgkampen, så tabte pensionsdebatten pusten under selve valgkampen, og det blev ikke det “pensionsvalg”, som nogle havde ventet, mener Anders Dybdal.

Man endte i en meget defensiv rolle

“Man havde fra Socialdemokratiets perspektiv ikke en interesse i at blive ved med at diskutere det sammen, da der ikke var så meget mere at debattere, og man endte i en meget defensiv rolle. Heller ikke fagbevægelsen havde en interesse i at snakken kom til at handle om, hvilke fagforbundsmedlemer under FH, som retten til en tidligere pension skulle gælde for, fordi det kan skabe konflikter internt i fagbevægelsen,” siger han.

Samtidig peger Anders Dybdal på, at meningsmålingerne tyder på, at pensions-dagsorden var afgørende

Fordi man dårligt kan være uenig om, at nedslidning er skidt, så rummede pensions-temaet ikke helt nok politisk uenighed og konkrete nok løsninger, til at holde momentum i alle valgkampens fire uger, vurderer Helle Bro.

Samtidig peger Anders Dybdal på, at meningsmålingerne tyder på, at pensions-dagsorden var afgørende, fordi det rykkede vælgere hen til rød blok allerede inden valgkampen officielt startede. Vælgere som man formåede at holde fast på under en lang valgkamp, hvor børn og klima var øverst på dagsordenen.
 

Social dumping forvist til EU-debatten

Den massive fokus på normeringer i de offentlige daginstitutioner, var med til at trænge problemerne hos de privatansatte dele af fagbevægelsen en smule i baggrunden, vurderer Helle Bro:

“Jeg synes ikke, at den private del fik ret meget plads. Social dumping fik ikke så meget plads, som vi har set tidligere. TV 2-dokumentaren om institutionerne var med til at influere, hvad vi kom til at tale om. Hvis skandalen om slum-lejrene i Padborg var kommet under valgkampen, så havde vi nok talt meget mere om social dumping.”

Spørgsmålet om social dumping endte, ifølge Anders Dybdal, med at blive skubbet ud af folketingsvalgkampen og hen i EP-valgkampen.

“Der er mange, der ser social dumping som et europæisk spørgsmål og et spørgsmål om fri bevægelighed, og derfor som nogle kampe, der skal tages på europæisk plan,” siger han.

De fagforbund, som har en interesse i at tale om privat jobskabelse, havde trange kår i en valgkamp, der handlede meget om den offentlige sektor.

Mens de akademiske fagforbunds helt store slagsmål om ressourcer til uddannelserne, blev markant mindre interessant, fordi både Socialdemokratiet og Venstre lovede at afskaffe de årlige to-procents besparelser på uddannelser, dog uden at love nye penge, vurderer Dybdal.

Sarah Scheer er journalist på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook