Eksperter ønsker en mere retfærdig regulering af pensionsalderen: “Vi sender regningen ind i børneværelset. Det holder ikke”

Mens regeringsforhandlingerne fortsætter

Eksperter ønsker en mere retfærdig regulering af pensionsalderen: “Vi sender regningen ind i børneværelset. Det holder ikke”

Tre økonomiske eksperter mener, at danskerne vil gøre oprør, når det går op for dem, hvor længe kommende generationer skal arbejde 

Billedet er genereret med kunstig intelligens i programmet Midjourney
Billedtekst
Tre økonomiske eksperter foreslår nu en lempeligere regulering af pensionsaleren
Foto: Netavisen Pio/Emma Inge Hansen - Billedet er genereret med kunstig intelligens i programmet Midjourney

Først var det Pensionskommissionen, som i 2022 foreslog en lempeligere regulering af pensionsalderen, så fulgte Socialdemokratiet trop under valgkampen i marts, og nu fremlægger tre økonomiske eksperter et konkret forslag til en langsommere stigning i pensionsalderen, end den der gælder i dag."

Læs også:Mette F. tager alle på sengen: Socialdemokratiet klar med Arne II

De tre økonomiske eksperter - lektor ved CBS Henrik Ramlau-Hansen, professor ved CBS, Jesper Rangvid og tidligere administrerende direktør i Forsikring og Pension og tidligere embedsmand i Finans- og Økonomiministeriet, Per Bremer Rasmussen - fremlægger i en kronik i Politiken et forslag, der indebærer en pensionsalder på 73 år i 2100. 

“Det er ikke fair”

Hvis man fortsætter med at regulere pensionsalderen efter de gældende regler - fastlagt i Velfærdsforliget fra 2006 - så vil pensionsalderen, ifølge prognoserne, i år 2100 i stedet ryge helt op på 77 år. 

Det finder de tre økonomiske eksperter ikke rimeligt:

 

Men de skal også arbejde en langt større andel af deres liv, end vi kommer til

“Ikke alene betyder velfærdsaftalen, at vores børn skal arbejde længere end os. Det er i et vist omfang rimeligt, når de lever længere. Men de skal også arbejde en langt større andel af deres liv, end vi kommer til. Det er ikke fair,” skriver eksperterne i kronikken.

De tre eksperter fremlægger i stedet et konkret forslag, kaldet ‘Fair pensionsaldre’.

Ifølge forslaget øger man folkepensionsalderen i et moderat tempo, der sikrer, at fremtidige generationer får samme andel af deres liv på pension, som nutidige generationer får.

Forslaget indebærer, ifølge de tre økonomiske eksperter, at alle generationer født efter 1970 får mulighed for at få cirka 30 procent af deres voksenliv på pension. 

Eksperterne tager som udgangspunkt, at partierne bag Velfærdsforliget - samt Moderaterne - i december valgte at fastsætte pensionsalderen til 70 år fra 2040.

Men herefter foreslår eksperterne, at pensionsalderen skal stige langsommere end fastlagt i velfærdsforliget.

Efter velfærdsforliget vil pensionsalderen stige til 71 år i 2046. Følger man i stedet de tre eksperters forslag, så vil pensionsalderen først stige til 71 år i år 2057.

Alle generationer født efter 1970 får mulighed for at få cirka 30 procent af deres voksenliv på pension

De tre eksperter mener, at danskerne på et tidspunkt vil gøre oprør, hvis ikke velfærdsforliget ændres:

“Vi sender regningen ind i børneværelset. Det holder ikke,” siger Henrik Ramlau-Hansen, den ene af de tre økonomiske eksperter bag forslaget, til Politiken.  

S: Man skal kunne modtage Arne-pension i op til seks år

Socialdemokratiets pensionsudspil ,der blev fremlagt 5. marts, går på to ben: 

Læs også:Socialdemokratiets pensionsudspil: Her er hvad du skal vide

Arne-pensionen - tidlig pension - forbedres markant.

Folkepensionsalderen vil fortsat stige, men i et langsommere tempo end efter de nuværende regler.

Med forslaget vil S forhøje Arne-pensionen - tidlig pension - med 3.000 kroner om måneden. Fra de nuværende 15.650 kroner til 18.650 kroner.

Med forslaget vil S forhøje Arne-pensionen

Samtidig vil S lempe reglerne for modregning i tidlig pension.

De nuværende regler siger, at der modregnes i tidlig pension-ydelsen, hvis ens private pensionsformue er på over to millioner kroner. S lægger op til, at formuegrænsen skal sættes op. 

Der indføres mulighed for at få tildelt tidlig pension i halve år.

Partiet foreslår også, at stigningen i aldersgrænsen for tidlig pension stoppes, så den ikke overstiger 66 år. Uanset hvor meget den generelle pensionsalder stiger.

Antallet af år, hvor man kan være på tidlig pension, stiger gradvist fra de nuværende tre år til seks år, ifølge S-forslaget.

 

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Morten. Hansen. (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 12.05.2026 - 18:50

Jeg har en konkurs og mange års smalhals i bagagen,
jeg glæder mig ikke til pension,
uden opsparing er det en fremtid med at rode i skraldespande.

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 12.05.2026 - 20:40

Vi kunne jo også tage et opgør med den tanke, at alle skal have samme pensionsalder uanset hvilket arbejdsliv, man har haft. Det må være muligt at skære igennem og beslutte det åbenlyse, at nogle jobs er mere fysisk nedslidende end andre, og jo mere slidsomt et arbejdsliv, man har haft, jo tidligere kan man gå på pension.

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 12.05.2026 - 21:07

Man kunne jo også lade nuværende og kommende generationer spare op til “børnene i børneværelset”!

Det værste ved at nutidens pensionister har det langt bedre end det som artiklen betegner ““Vi sender regningen ind i børneværelset. Det holder ikke””, er, at nutidens pensionister tror at de skal se og opleve hele verden før de sætter træskoene.

Eller som en god socialdemokratisk arbejder, der virkelig tilhører en af de hårde erhverv såvel sundhedsmæssigt, timemæssigt og dårlig løn suppleret med lidt sort arbejde, sagde:

“Der skal ikke være en krone efterladt når jeg dør!”

En holdning der desværre er ret dækkende for nuværende - set i forhold til artiklen ““Vi sender regningen ind i børneværelset. Det holder ikke””, temmelig forkælede lønmodtagere.

Lav en fond til kommende generationer, der befinder sig i børneværelset. Lad pengene komme fra klimaskatter som den nuværende befolkning ikke er særlig glade for.

Men som statsminister Mette Frederiksen sagde igen og igen og igen under folketingsvalgkampen: Forureneren betaler.

Læg en klimaskat på 100% på flyrejser. Og lad pengene gå i en fond ligesom oliefonden i Norge.

Og lad pengene stå til ““Vi sender regningen ind i børneværelset. Det holder ikke”.

Nej, vi er meget forkælede og flyver og flyver og klimaet betaler prisen.

Den pris som engang i fremtiden betales af: “Vi sender regningen ind i børneværelset. Det holder ikke”.

Klimaskatter på flyrejser redder de kommende generationers alderdom.

Og samtidig redder vi klimaet!

“Forureneren betaler”

Og har du i forvejen fløjet rigtig meget som lønmodtager på ferier, så giv dine penge i arv ti “generationsfonden”

Det redder “Vi sender regningen ind i børneværelset. Det holder ikke”

I Norge må oliefonden kun bruges af kommende generationer!

Rettidig omhu!

Desværre elsker Lars Løkke at rejse ligesom de fleste folketingsmedlemmerl

Et birgerforslag kan redde klimaet og “Vi sender regningen ind i børneværelset. Det holder ikke”.

Opret en “generationsfond”

100% skat på flyrejser. Og fonden får en gangbar størrelse!

Bliv hjemme og spar pengene til dine egne børnebørn og oldebørn!

Det er alternativet…

Hvor svært kan det være?

Generationsfonden redder de fattigste, uheldigste og mennesker ramt af sygdom!

God socialdemokratisk politik!

Indsendt af Bjarne (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 12.05.2026 - 22:58

Kroppen ældes jo på samme måde, selvom man hæver pensionsalderen, så det bliver da mega svært at arbejde 10 år mere i år 2100...

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 14.05.2026 - 12:57

Den stigende pensionsalder rammer socialt skævt . I Politiken fremhæver en talsperson fra 3F der selv kommer fra Aalborg - Aalborg øst og Hasseris som et eksempel på denne sociale ulighed .
Selv om der kun er få kilometer mellem områderne, så viser undersøgelsen, at dem som bor i Hasseris og som tilhører den mere velhavende del af befolkningen, lever 10 år længere .

Endnu et eksempel på hvorfor det er på tide og giver en god mening , at få kigget på vilkårene i velfærdsforliget 2006 .
Meget har ændret sig siden da, bla blev efterlønnen som var en del af 2006 aftalen , de facto lagt i graven af Løkke og Hjort Frederiksen , med deres indgreb på aftalen i 2010.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.